2 resultater (4,08263 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Miss Merkel. Mord på kirkegården - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Miss Merkel. Mord på kirkegården - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er ikke altid, det er gartneren, der er morderen, af og til er han også liget. Det står senest pensionisten Angela klart, da hendes mops finder liget af gartneren på kirkegården i Klein- Freudenstadt i det rolige Uckermark. Den døde ligger med hovedet nedad i jorden, kun benene stikker op. De drabsmistænkte er alle at finde i to fjendtligtsindede bedemandsfamilier. Det drejer sig om en tvivlsom forretningsfører, en umedgørlig kvindelig bogholder, en følsom kvindelig begravelsestaleskriver, en satanist såvel som en kultiveret stenhugger. Med sidstnævnte deler Angela ikke kun sin kærlighed til Shakespeare; den ældre herre ligner også en tidligere fransk filmstjerne. Vil Angela falde for denne mands rå charme? Og hvad siger hendes ægtemand, Achim, til det? Mesterdetektiven Miss Merkels anden sag stiller også privat den tidligere forbundskansler over for prekære problemer. "David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig." – Weser-Kurier "David Safiers roman er naturligvis ikke en politisk bog, men slet og ret harmløs underholdning. Men det er harmløs underholdning af højeste kvalitet. Når man læser, er det altid med et smil på læben." – Buchszene.de Uddrag af bogen Angela og Putte nåede graven, og hunden holdt op med at gø. Den havde givet alt, den havde i sig, så den som det første lagde sig på jorden og gispede med tungen ud af munden. Og mens han snappede efter luft, stirrede Angela på benene, der ragede op af jorden og i knæhøjde hang knækkede ned til siden. De bar gummistøvler, der under alt det snavs, der klæbede til dem, var mørkegrønne. Det var de slidte bukser ligeledes. Det stod nu Angela klart, hvem det ved liget drejede sig om. Det gamle krimiordsprog ‹morderen er altid gartneren› gjaldt ikke her. I dette tilfælde var sandheden: Liget er sommetider gartneren. En eller anden havde slået ham i jorden og begravet ham halvt, så kun benene ragede frem. Hvad havde gartneren sagt til Aramis? ’Hvis du ikke betaler din regning, slår jeg dig i jorden.’ Og Aramis havde ikke ladet sig ryste af det. En frygtelig tanke kom til Angela: Morderen kunne også sommetider være bedemanden. Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. På dansk er tidligere udkommet: Miss Merkel – Mord i Uckermark .

DKK 229.00
1

Barbera og Sertralin - Marcus Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Barbera og Sertralin - Marcus Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Barbera og Sertralin huser forskellige former for kortprosa med lyriske indslag. Emnebehandlingen kan opfattes som et langtidshævet trekornsbrød, lavet på eksistentialisme, selverkendelse og personlighedstyper, så der bliver tanket op på kulhydrater. Den sproglige ekskursion er fabulerende, der bliver ikke leflet for læseren, og det er ikke altid nemt at blive klog på indholdets mening. Lidt ligesom at pakke en leverpostej ind i rockwool. Adskilt er materialerne alment udbredt, men sammensat bliver man lokket ud at gå på et eksotisk mosaikgulv med en varierende farvesymfoni. Bogens titel, Barbera og Sertralin , står altid tilbage som bærende bjælker og synonymer for teksternes bølgegang mellem det eksternt stimulerende, opløftende, søvndyssende, triste og maniske, der har indvirkning på den individuelle opfattelse af det indre og ydre. De direkte dybe og intense sindsstemninger, der lejlighedsvist bliver fremstillet, omfavnes af sprogets gennemsyrede humoristiske tilgang og ironiske distance såvel som omvendt. Uddrag af bogen *** Sort/grøn-ternet forårsskørt fra LæsøeLæsøe Perleprydet clutch fra Jutlandia Overfaldsalarm som halskæde og peberspray som deodorant Henning Krøldrup kender ikke typen *** … I sidste ende bliver alle svin slagtet. Øjne på vindruestilke. Vindueskigger på udsalgsskilte. Bombesikker på at uret tikker. Legetøj i venteværelset på abortklinikker. Solbrun i januar går hesten inviterende klædt og udtrykker overslikker. … *** Et tydeligt sløret tunnelsyn af en religiøs akademisk narkoman der sidder nedsunket i forelæsningssalen og krucifikser. Med et sekularistisk fugleperspektiv iagttages overførselsindkomstens død for fødderne af et tilaka-symbol. Som om individuelle pluralistiske metafysiske synspunkter ikke er videnskabeligt valide og aldrig har været moderne. Tolkien var dokumentarisk. NejNejNej, søster lagkage. Jeg skulle være stået af ved sidste stop. *** Berusende tanker Om forfatteren Marcus Andersen er født i 1999, opvokset i Ringe på Midtfyn og bosiddende i Odense. Foruden det skrevne ord udtrykker Marcus sin kreativitet gennem malerkunsten, hvor han både udstiller og sælger egne værker. Derudover er Marcus i fuld færd med en kandidat i International Business and Management på SDU.

DKK 148.00
1