22 resultater (0,25035 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Asta Viola og de gule træsko - Annette Sohn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Modstandsbevægelserne - Steen B J - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Modstandsbevægelserne - Steen B J - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle. De fortsatte ufortrødent, på trods af at henrettelser var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs historien om, hvordan Lange Aksel, den første faldskærmsagent i Rosenslet og Aarhus, blev uddannet til SOE-agent i England, før han blev nedkastet over Danmark, og hvordan lægebørnene Svenne, Thorbjørn og Pia fra Rosenslet som voksne fanges, forhøres og fængsles for deres medvirken i den første af modstandsbevægelserne i Rosenslet. Uddrag af bogen Det var blevet søndag den 15. april 1940, og solen skinnede fra en skyfri himmel, til trods for at Danmark havde været besat af Tyskland i snart en uge. Vintergækkerne var allerede store med deres hvide uskyldige klokker. I år var de mere end et tegn på vinterens afslutning. Det føltes næsten som om, at deres klokker ringede en ny tid ind for Danmark, som ingen endnu kendte konsekvenserne af. Nogle danskere stod endda den 9. april om eftermiddagen og smilede mod tyskerne, som om de var solgule og glade erantis eller gule krokus, der flirtede med forårssolen. Dog var der også kritiske danske røster, der blandede sig, ligesom de majestætisk store blåsorte krokus blandede sig med de gule krokus foran lægeboligen på Terndrupvej 11 I Rosenslet. Om forfatteren Steen B J skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

DKK 190.00
1

Mælkebøtten - Anne Marie Hüttel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Traume 4254 - Anne Krautwald - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Traume 4254 - Anne Krautwald - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette narrativ, eller mangel på samme, er et blik ind i den hjerneskadedes oplevelsesverden, når man er ramt på hukommelsen. Mere specifikt den episodiske hukommelse. Den røde tråd er den anterograde amnesi, hvor plottet er i stykker, et puslespil, en diskurs fanget i et amnestisk blik, hvor episoder er fragmenterede og usammenhængende, hvor narrativet er ødelagt, hvor konfabulationen præger og forvrænger det nøgternt faktuelle. Teksten modstår episodisk sammenhæng, så læseren kan komme i tvivl om, hvornår linjerne mellem fakta og konfabulation starter og slutter. Teksten er komponeret i et amnestisk flow for at give ideallæseren en tilsvarende amnestisk læseoplevelse, som derfor ikke nødvendigvis får indfriet det forventede ønske om episodisk sammenhæng, der ofte kendetegner den klassiske roman. Plottet, den røde tråd, i dette narrativ – eller mangel på samme – er amnesien, og hvorledes Patient C.M. forsøger at navigere i en verden, der ikke forstår denne kognitive funktionsnedsættelse. Uddrag af bogen Der er en krukke, der hedder ’Institution J.U.E.’, som er fuld af gule lapper og en endnu mindre krukke indeni, og dette system, eller antisystem, som en Babusjka, fortsætter, så systemet mister sin betydning, sin form og funktion og gør C.M. svimmel. Flere gule lapper, flere krukker, mindre og mindre, sværere og sværere at danne overblik over. Under lup læser Patiente, indgraveringen på en af de allermindste krukker: ’Det, jeg ikke vil huske.’ Og i krukken ser C.M. så en endnu mindre krukke med en gul lap, hvorpå der står: ’Det, jeg frygter.’ Og tekstfragmenterne eksploderer i gult, den ønskede orden, den ønskede kontrol er uopnåelig. Der ér en grænse for systematikken, så C.M. må give mere slip og acceptere at lade sig glo blind i den kalejdoskopiske afgrund eller prioritere, men der er ingen vadesten at finde fodfæste på og prioritere ud fra. Om forfatteren Anne Krautwald (f. 1983) er født og opvokset i Sønderborg. Uddannet cand.mag. i engelsk ved Aarhus Universitet i 2017. Anne pådrog sig i 2006 en hjerneskade på hippocampus grundet en medfødt karmisdannelse (en arteriovenøs malformation) i hjernen, hvilket medførte svær kognitiv funktionsnedsættelse svarende til et amnestisk syndrom (nedsat episodisk hukommelse). Anne fik en re-blødning fra karmisdannelsen året efter. Efter flere genoptræningsforløb genoptog hun sin uddannelse i efteråret 2009 og blev, grundet amnesien, først færdig i 2017. Amnesien er et dagligt vilkår resten af livet. Glemsomhed præger således også plottet i denne bog, der i sin form – eller antiform – perforerede episoder, fragmenter og konfabulation – fastholder læseren i et tilsvarende amnestisk blik.

DKK 154.00
1

99 digte - Børge Bagger - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Asta Violas jul - Annette Sohn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Asta Viola har en hemmelig plan - Annette Sohn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lad ikke alverdens dårlige nyheder overvælde dig, og jo der er virkelig nok at bekymre sig om – men der er også meget, du kan glæde dig over. Snør skoene, og kom med mig rundt i Vejles smukke natur, et smut udenbys og til det store udland. Vi skal køre med tog undervejs, for du skal også med på kaffebar i Aarhus. Glæd dig! Uddrag af bogen Solen skinner, morgenens havregryn med mælk er spist, de to kopper sort te, for tiden ”Assam Khongea … meget fyldig og maltet med en dejlig krydret eftersmag …”, er drukket og kaffebolsjet fra Søstrene Greene suttet færdigt. Kameraet og drikkedunken ligger klar i rygsækken, så nu skal mine gode solide travesko snøres, og så går turen over til Lille Grundet Hulvej og op ad stien gennem Grundet Skov. Hende har jeg da set før, den yngre kvinde, der er på vej hen til blommetræet på Moster Karens Fold, for hun træner ude i DGI-huset. Som veganer er hun særlig opmærksom på ikke at komme til at spise en blomme med orm i. Skønt igen at gå ud ad den smukke sti med skoven på den ene side og engen på modsatte side. Noget er anderledes end sidst jeg gik her, jo fuglesangen, den gule farve fra alle mælkebøtterne og de fleste af blomsterne inde på engen mangler. Om forfatteren Carsten Verdoner (f. 1952) er uddannet boghandler, senere lærer. Har arbejdet det meste af sit voksne liv som lærer i folkeskolen. Boet i Vejle siden 1983. Har tidligere udgivet Dagen og vejen og Min indiske dagbog .

DKK 130.00
1

De 10 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 er sci-fi-historien om en forfatter, der under et tordenvejr bliver hvirvlet ind i den første af en række tidssekvenser, hvor han i hver sekvens, i en yngre udgave af sig selv, skal løse en opgave. Ti opgaver i alt i samme område, men til forskellige tider, fra fortid til fremtid. Undervejs ændrer reglerne sig. Hvem kan han stole på, hvem er hans fjende, og hvad pokker er det egentlig, han har givet sig i lag med? Indsatsen er hans liv, men hvad er reelt præmien? Uddrag af bogen Hun sank sammen med et forpint udtryk, førte hånden op til en tynd kæde, hun havde om halsen, og med et stille: ”Det er ikke ovre” fadede hun bort. Jeg stod tilbage, rystede over det hele og mærkede blodet løbe ned ad mit ansigt. ”Hvem er du?” lød det pludseligt et stykke derfra. En tilsyneladende beruset præst sad usikkert på ryggen af en gammel hest og pegede på mig med en rystende finger. ”Jeg er fanden selv, og nu tager jeg dig!” Jeg kunne ikke lade være og gik mod ham som en zombie i en dårlig film. Lige inden jeg nåede den gule plet, havde han fundet sit krucifiks frem og skreg i angst: ”Vig bort, Satan!” hvorefter han skvattede af hesten og ned i den vandfyldte grøft. Så trådte jeg ind i portalen og hvirvlede ind i mørket. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.

DKK 154.00
1

Kongesønnernes færd - Ane Katrine Grønborg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kongesønnernes færd - Ane Katrine Grønborg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Breiseon har Bregans slægt ikke glemt deres had og hensynsløse ønske om hævn. De beslutter at give Bregan det ultimative valg og udfører en handling med så store konsekvenser, at det tvinger ham til at komme tilbage til Breiseon. Samtidig rejser Tallan – menneskedrengen, som voksede op blandt troldene – afsted fra Rayon, med håbet om en gang for alle at finde ud af, hvem der er hans forældre. Både Bregans og Tallans rejse bringer dem i kontakt med de ætter, som de ikke har set i mange somre. Det er uundgåeligt, at det vil føre til aggressive konflikter, når fortidens handlinger stadig har så stor magt. Men er det muligt at lade tilgivelsen fylde mest? Eller er det hadet, der fremdeles kommer til at herske? Uddrag af bogen Dragens gule øjne var nu fyldt med vrede. Jeg vovede ikke at røre mig. Græsset brændte stadig, og jeg kunne mærke, at ilden nærmede sig. “Rejs dig!” beordrede dragen. Jeg rejste mig, så hurtigt jeg kunne, og jeg havde kun nået at springe få skridt væk, da den satte tænderne i mit ben. Den bed ikke voldsomt til, men jeg kunne alligevel mærke smerten fra dens tænder. Den brølede advarende, og jeg vidste, hvad den mente. Den ville indhente mig, hvis jeg forsøgte at flygte igen, og næste gang ville den ikke holde sig tilbage fra at bide meget hårdere. Jeg nikkede. Så snart den løsnede sine tænder, faldt jeg om i græsset. Blodet løb ned ad mit ben. Om forfatteren Ane Katrine Grønborg debuterede med fantasyromanen Kongesønnernes færd . Siden 2021 har hun skrevet på sine historier hver dag. Det er meget berigende for hende at dykke ned i fantasien, som hun gør, hver gang hun skriver. Og ellers elsker hun selv at læse andres bøger.

DKK 249.00
1

Helldorado - Chuck Dixon - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Helldorado - Chuck Dixon - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

DE LOD EN MAND TILBAGE. 100.000 ÅR TILBAGE Lee, Jimbo og resten af de hårdt kæmpende Rangere tager tilbage til det forhistoriske Nevada for at finde den mand, de efterlod på deres første mission. Denne episke søgen bringer dem ind i farlige møder med gigantiske rovdyr, der for længst er uddøde. Men det farligste af alle disse dyr er mennesket. Tilbage i nutiden bliver en fra deres hold bortført af en mystisk milliardær, der vil forøge sin formue sin formuer ved at bruge det videnskabelige mirakel, der går under navnet Tauber-røret. Uddrag af bogen Dwayne standsede med Chaz bag sig. De kunne se de andre vende tilbage og bevæge sig ned ad skråningen mod dem i et løb. Regnen hamrede ned nu og susede omkring dem. Begge Rangers hævede deres geværer. Der var noget på færre. Pludselig føltes det hele forkert. Bevægelse til venstre. Noget skyndte sig mellem træerne. Dwayne svang sit gevær for at dække det. En gyldenbrun skikkelse sprang ud fra skyggerne mellem de tykke stammer. Den var stribet med hvide og sorte striber fra dens tykke hals ned over den store brystkasse og muskuløse bagparti. Den havde umådeligt store, gule tænder og sorte øjne. Dyret løb direkte mod rangerne. Et højt skrig blev til et buldrende brøl, som katten løb mod dem i spring og hop. Om forfatteren Chuck Dixon (f. 1954) er tegneserieforfatter, der er mest kendt for sit arbejde med superhelte hos forlagene Marvel og DC, hvor han står bag karakterer som The Punisher, Batman, Nightwing og Robin i 1990’erne og de tidlige nuller. Han er tillige New York Times -bestsellerforfatter. I serien Dårlige tider er foreløbig udkommet: Kannibalguld, Blodrødt tidevand og Hævnengle .

DKK 197.00
1

Havørnen - Jon Bjørn Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Havørnen - Jon Bjørn Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fire år efter at forfatteren og hans ægtefælle flyttede til Glumsø, nogle få kilometer fra Tystrup-Bavelse Sø, flyttede også havørnen til området og begyndte at yngle. Det skete i 2001. Bortset fra et enkelt år har der lige siden ynglet havørn ved dobbeltsøen, og fra 2018 endda to havørnepar. Naboskabet til Europas største ørn gav fine muligheder for at følge dens liv på nært hold, både i yngletiden og resten af året. Selv om havørneparret i løbet af årene skiftede ynglested tre gange, kunne havørneparrets liv følges året rundt, ikke mindst fordi forfatteren kendte de fire reders beliggenhed. Det blev til talrige optegnelser om havørnen, ligesom der blev lejlighed til at iagttage de øvrige fugle og dyr i de varierede landskaber med søer, skove, enge og marker. I 2016 blev Haslev den nye adresse, 20 km længere østpå. Det betød ganske vist et farvel til havørnene ved Tystrup-Bavelse Sø, men fire år senere skete der igen noget helt uventet: Haslev fik sit eget par ynglende havørne, og de fik unger på vingerne, også i 2023. Uddrag af bogen Uvirkeligt er det i al sin virkelighed: Jeg ser direkte ind i havørnens gule øje! Den ligger dér i sin rede og ser direkte på mig med sit højre øje. Sådan føles det i hvert fald. En stærk glæde vælder igennem mig. Noget lignende har jeg aldrig før oplevet. Her ligger en rugende havørn, og forinden har jeg ad to gange måttet gennemsøge stort set hele skoven. Denne følelse kan for mig kun betegnes som ren lykke. At stå og se ind på en rugende havørn i en dansk forårsskov. Tænk, at det lykkedes! Om forfatteren Jon Bjørn Andersen (f. 1946) har siden tidlig barndom interesseret sig for fugle. Han blev i 1961 medlem af Dansk Ornitologisk Forening og var ekskursionsleder her i 1976-85 og redaktionsmedlem for DOF`s magasiner i en længere årrække. Både her og i flere aviser har forfatteren skrevet talrige fugleartikler. I 1992 udgav han bogen Skovens fuglestemmer – året rundt.

DKK 203.00
1

Ufo-egen - Michael Wotan Høyberg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ufo-egen - Michael Wotan Høyberg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen er nutidig! Det ser sort ud! Siden november 2019, hvor Den Nye Verdens Orden, kaprede alle tidligere forordninger. Alle lande er påvirkede og tvunget til at leve med uforudsigelige tilstande, som alle desværre snart vænner sig til. Fortællingen foregår på Lolland, hos en lille gruppe ellers glemte mennesker, der ligesom egnen i sig selv generelt meget sjældent bliver omtalt, ikke engang i vejrudsigten! Mørket har spredt sig over næsten hele jorden! Hans Sigurt og Henning, som er naboer, er hver især blevet kontaktet af nogen/noget udefinerbart … Ved hjælp af telepati og holografi udvikles samarbejdet, og det er på meget venlig basis. Men Hans Sigurt får frataget sin tyngdekraft. Et russisk escort-firma påstår, at de har leveret en smuk model til ham. Hvilket ikke er sandt. Men vennerne er der til hjælp … Snart bliver det dem, med Hans Sigurt som leder, der finder løsningen til at redde verden fra evigt mørke – dyrkningen starter på Lolland, som snart er verdens navle. Og regeringen er meget begejstret! For første gang får lille Danmark den gule førertrøje! Fiktionen er beskrevet med detaljerede videnskabelige hændelser, som krydrer vennernes fantasi og sans for grænseløs humor. De hygger sig uanset hvad, og det vil den modige læser uden tvivl også gøre Uddrag af bogen ”Godaften! Her er nyhederne med en ekstra udsendelse: Det tætte mørke, der for tiden ligger ind over Danmark, spreder sig med lokalt vekslende densitetsgradsudsving, som vi kender det fra vores vejr! Ifølge de amerikanske forskeres overbevisning, er der sket et ‘færdselsuheld’ ude i stratosfæren. Det voldsomme sammenstød har desværre forårsaget, at Solens lys vil være blokeret frem til den 31. i denne måned, hvor den Internationale Rumstation (IRS) i en fællesindsats sammen med russerne vil få ryddet op i alt det rumskrot, der flyder rundt derude! Eftersom det meste af affaldet kan genbruges, bliver der samtidig etableret en konstanttrafik frem og tilbage mellem rumstationen og jordbasen. Vi denuncerer herved! Der er ingen indicier for en fjendtlig ufo-invasion! Men tværtimod er der tale om venligsindede rumskraldemænd, som udfører arbejdet for både Amerika og Rusland!” afsluttede nyhedsoplæseren. Om forfatteren Michael Wotan Høyberg WOTAN+JACKSON KELLY På SoundCloud Debuterer med UFO-EGEN .

DKK 203.00
1

40 utrolige historier fra Tour de France - Kenneth Møller Kristensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

40 utrolige historier fra Tour de France - Kenneth Møller Kristensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Alle mennesker kender Tour de France. Det franske etapeløb er noget særligt. Folk, der ikke er tæt på sporten, sætter ofte lighedstegn mellem cykelsport og Touren. Men hvad er det, der gør Tour de France til noget specielt? Nu om dage er det selvfølgelig den enorme mediedækning, der følger med løbet. I en sommerperiode, hvor der oftest ikke sker så meget andet, er Tour de France godt stof for de fleste medier. Men der er også noget andet ved Tour de France. Der er historien bag de store dramaer, vildskaben, viljen til offer, heltene, skurkene og de store bedrifter. Men også de tragiske skæbner og de store skandaler. Historien om Tour de France er spækket med utrolige historier. Om at blive forgiftet, om at hugge en tå, om alkohol, om at tage sin cykel på nakken, om borgmesteren, der kom for sent, om styrt, sygdom, selvmord og rigtig meget andet. Nyd 40 af de mest utrolige historier fra Touren i denne bog. Uddrag af bogen Om aftenen, efter Tour-sejren var kommet i hus, tabte han alt, han havde vundet i Touren. Det gjorde han i terningspil! Det var dog ikke det store problem for Trousselier. “Der er altid et Tour de France mere at vinde,” sagde han. — Resultatet blev, at rytteren i den gule førertrøje måtte køre de sidste 100 kilometer af etapen på en damecykel, der var markant for lille … men det lykkedes ham faktisk med at forsvare førertrøjen, som han siden beholdt hele vejen til finalen i Paris. — Han fik derfor skåret sin tå af! Det fik han arrangeret, at en læge gjorde, da feltet var tæt på hans hjem i Nice, og der var hviledag i Touren. Om forfatteren Kenneth Møller Kristensen har været tæt på cykelsporten i omkring 25 år. Han har i tolv år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har været pressechef for det københavnske 6-dagesløb, fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har skrevet artikler til en lang række medier, er cykelsportsredaktør for Lex.dk, og er ejer og redaktør af Danmarks første cykelwebsite www.cyclingworld.dk samt en række andre cykelsportssites. Dette er hans tiende bog om cykelsporten.

DKK 130.00
1

Verdenspoeterne - Mikkel Grøn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Verdenspoeterne - Mikkel Grøn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Verdenspoeterne er en science fiction-roman. Den handler om kampen mellem Spartaerne og Thasherne. Den er filosofisk og et ridt igennem historisk tid og nu. Indimellem handler den om kærlighed til hinanden trods forskellighed. Et indblik i poeternes liv og en episk fortælling, der vifter med poesiens blå blomster. En vision om det gamles returnering til strejf af indtryk fra det dybe og indsigtsfulde. Opblomstringstid. Det er en knaldroman, der er tilegnet litteraturelskere som en gave. Den er håbefuld og i flere tidsmæssige dimensioner, hvor der er mange sære ting for. En rejse igennem tid og rum, hvor spændingen vendes for hver side. Der blafrer vind af poesiens blæst igennem læsningen, der er for alle og enhver. En klassiker, der handler om strejf af fortiden og håb om fremtiden. Hvor det overvirkelige bliver beskrevet, en sikker hitter til at nyde og hyggelig og spændende som de mange oplevelser, vi går igennem sammen, om det at være bevidst om det ubevidste. Tro på det meste, tvivl på det hele. Uddrag af bogen En stor rød kugle af lys nærmede sig og ramte ham som en storm af nærvær, og en lykkefølelse bredte sig. Han hørte en stemme kalde, der spurgte, om han ville med. Over ham stod en himmel besat med stjerner, der cirklede hurtigere og hurtigere rund om ham som en vaskemaskine. Tjavs svarede på et sprog, der ikke var hans, at han ville højere og højere op, og han løftedes til den gule kugle længere og længere væk fra det sorte, hule intet. Han løftede sig over jorden og lettede en meter, faldt så ned med et bump og vågnede op. Han lå i skyggen, omgivet af planter fra forskellige dele af verden, han sad i Botanisk Have i Aarhus med en 6-pakke Carlsberg ved sin side, mens månen dansede over himmelen, skinnede hvid med en redningskrans af stjerner omkring sin mave. Om forfatteren Mikkel Grøn (f.1977) har studeret nordisk litteratur og idehistorie på Aarhus Universitet. Han elsker at eksperimentere med sproget og fornyr det kunstnerisk. Han er emotionel hiphop-poet og poetryslammer. Han er aktiv i Poetklub Århus. Han er forfatter for at udvide bevidstheden til nye måder at beskrive det magisk-realistiske.

DKK 184.00
1

Brændte spor - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Brændte spor - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Task Force One med Bjørn Agger og Nancy får travlt, da ledelsen sætter gruppen ind mod en forestående bandekrig om hashmarkedet på Christiania. To voldtægtsforbrydere flygter fra Københavns Byret, og de gemmer sig hos en ven på Christiania. En af dem bliver dræbt under et røveriforsøg mod ”Kongen”, lederen af rockergruppen ”De Nådesløse”. Den overlevende gemmes hos Wulff Pack fra Nørrebro, og de vil ind på det lukrative hashmarked, men det ønsker ”Kongen” ikke. I Spanien sidder rockeren ”Holger Danske” og styrer hashforsendelser til Danmark. Politiet har kig på en af hans forsendelser og følger den via GPS-tracker, klar til at slå til i Danmark. ”Kongens” advokat bor i en landejendom i Odsherred tæt på flyvepladsen ved Hagested. Han er ulden i kanten og smugler blandt andet det dødsensfarlige Fentanyl og kokain til landet med sit fly. Han arbejder med serbiske forbindelser Malmø. Bandekrigen udvikler sig, samtidig med at en narkoman dræber flere af de prostituerede kvinder på Vesterbro. Der er et så betændt kriminelt miljø i København, at vi også ser en svensk ”dødspatrulje” likvidere en person i krigen mellem de to grupperinger. Uddrag af bogen ”Jeg ved, at Obelix i aften sammen med en kammerat, skal bringe en taske fyldt med penge fra dagens salg i pusherstreet videre til ”Kongen”. Jeg har hørt, at der er tale om flere hundrede tusinde kroner. Pengene skal bringes hen til kanalen, hvor ”Kongen” venter i en mindre speedbåd. Båden vil angiveligt ligge over for den lille smøge fra Prinsessegade.” ”Hvilken smøge?” spurgte Baki. ”Smøgen løber fra Prinsessegade lige over for indgangen mod Pusherstreet, og den fører til Overgaden Oven Vandet, lige ved siden af den gule bygning kaldet Søkvæsthuset.” ”Det lyder godt, men hvad med en pistol?” spurgte Abbas. ”Jeg har en gammel 9 mm Neuhausen militærpistol liggende, og den kan i få sammen med et ekstra magasin med patroner. Skal vi så fyre en fed?” sluttede Gabbas. Om forfatteren Erik Hauervig (f. 1949) har arbejdet 42 år i politiet. Han sluttede karrieren med stress, da han efterhånden havde set for meget af den barske virkelighed. I dag er han pensionist, men stadig aktiv – ikke mindst som rost krimiforfatter.

DKK 197.00
1

Næsvisheder frabedes - - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Næsvisheder frabedes - - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Næsvisheder frabedes er en humoristisk kortroman, der handler om forholdet mellem en søn og hans demente far, som bor på plejehjem. Samtalerne mellem far og søn tager nogle finurlige krumspring. “NÆSVISHEDER FRABEDES” er en lille perle af en fortælling om en søn og hans demente far, som bor på plejehjem – lige nu et meget aktuelt emne – Forfatteren, Michael Pedersen, skriver med en humoristisk indfaldsvinkel til handlingen og den empatiske forbindelse – far og søn imellem! Læseren får nogle herlige gode grin undervejs … Man har virkelig lyst til at læse videre … Anne Regitze Petersen (pensioneret skolelærer) “Romanen har en finurlig og skæv humor, især i beskrivelserne af Peter selv og hans forhold til sin far. Den har også en underliggende tone af alvor og tristesse over, at livet ikke blev som ventet.” Lektørudtalelse, DBC “God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen, der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk, men også enormt befriende festligt, ja, livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er imellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom satsstykker. Det er en lille perle, sgu.” Jens Blendstrup (forfatter) Uddrag af bogen Min gamle far griner og slår sig på lårene, mens tårerne triller ned ad kinderne. Pludselig ser han over på mig. Han ser overrasket ud. ”Hvem er du?”…”Hold dig nu på måtten, Madsen.” Han slår sig på låret og fløjter videre. Der går noget tid, uden der er en lyd på båndet, så hører jeg min egen stemme. Min far sidder og smiler bredt. De gamle, gule tænder vrinsker et hestegrin. ”Hvad tænker du på?” spørger jeg. ”Se ind i mine øjne, og læs deri svaret, min dreng,” griner han og kan næsten ikke stoppe. Det er først, da et hosteanfald er ved at tage livet af ham, at en vis form for alvor atter melder sin ankomst i hans hjerne. Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam , 2007, Evighedsstudenter , 2008 og Kierkegaards kabale , 2013, Potemkins paraply , 2021, En stor misforståelse , 2022, På egen regning , 2022.

DKK 124.00
1

Smukke Gertrud og Palle Halmballe - Oplæsningsbog - Bjarne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Smukke Gertrud og Palle Halmballe - Oplæsningsbog - Bjarne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Smukke Gertrud og Palle Halmballe rejser rundt i landet. Med sig har de en trækvogn, hvori der ligger en halmballe, som Palle Halmballe og Smukke Gertrud står på, når de optræder for byens børn. Palle Halmballe og Smukke Gertrud elsker at optræde med historier, rim, sang og musik. Når de har optrådt for børnene, finder de altid på en masse sjove lege og opgaver, der tager udgangspunkt i historierne. Uddrag af bogen ”Spurgte du, om jeg kender Smukke Gertrud og Palle Halmballe? Ja, det gør jeg. Jeg har mødt mange sjove mennesker. Men aldrig har jeg mødt nogen, der er så morsomme som Smukke Gertrud og Palle Halmballe. De er de dejligste mennesker på hele jorden. Det er lige meget, hvornår du møder dem, så er de altid i godt humør, og så elsker de at fortælle historier, rim og lave sjov.” ”Om de er svære at kende?” ”Nej, Palle Halmballe og Smukke Gertrud er lette at genkende. Palle Halmballe har altid to forskellige sko på. Den ene sko er rød og fyldt med halm, og den anden er blå og udstoppet med gamle aviser, der er 50 år gamle. Skoene er fyldt med store huller, så tæerne altid får lidt frisk luft. Skulle det blive regnvejr, kan vandet løbe ind ad hullerne i den ene side af skoene og ud af hullerne på den anden side. På den måde bliver fødderne afkølet og vasket på samme tid. […] Ja, så er der Smukke Gertrud. Hendes rigtige navn er Gertrud Jette Anne-Maj Nanna Ida-Marie Lykke Walter Karla Frida Halmballe plus 27 andre navne, som jeg ikke kan huske. Men på grund af sit smukke udseende bliver hun kaldt for Smukke Gertrud. Smukke Gertrud er altid klædt i de fineste kjoler med silkesløjfer, der er røde, gule og blå. Tøjet er købt i den samme forretning, som har ligget på Nørregade i mere end 100 år. Om forfatteren Bjarne Larsen blev i 1978 uddannet børnehavepædagog og læste nogle år senere til tale-hørepædagog, hvor han bl.a. beskæftigede sig med sproglig opmærksomhed. I 1998 debuterede han med børnebogen Tåen i åen og andre børnerim , der blev efterfulgt af flere børnebøger.

DKK 197.00
1

Et liv med foldbold og journalistik - Ole Skouboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et liv med foldbold og journalistik - Ole Skouboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Et liv med fodbold og journalistik fortæller Ole Skouboe om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge. Fra sin barne- og ungdomstid i Aarhus over sin tid i Horsens og til Hvidovre, hvor han med klubben Hvidovre IF blev dansk mester og i samme periode også fik landsholdsdebut. En halvprofessionel karriere i Sverige var forløber for en periode, hvor Ole som den første skandinaviske spiller blev professionel i Grækenland. I storklubben Aris Thessaloniki havde han stor succes i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, inden han atter søgte nye udfordringer. Det blev bl.a. som træner med job i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland. Bogen omhandler også hans erhvervsmæssige karriere, hvor han efter en tid som regnskabskyndig og bogholder skiftede spor og fandt sin rette hylde: journalistikken. Først hos Hvidovre Avis og senere i en lang periode hos NORDJYSKE Medier i Aalborg. Kærligheden fylder meget i Oles liv – og i denne bog. Fra 25 års samliv med Susanne, der resulterede i tre dejlige døtre, til mødet med hans nuværende samlever, Jette, som han har været sammen med siden 1995. Uddrag af bogen Nogle få dage senere satte jeg mig i flyveren for at rejse til den nordgræske metropol og millionby Thessaloniki. Jeg skulle se på forholdene i klubben, registreres som Aris-spiller inden 1. juli og sætte min underskrift på den toårige kontrakt, vi i store træk, men dog foreløbig kun mundtligt, havde forhandlet os frem til i København. Det var en surrealistisk oplevelse for mig at lande i den nordgræske hovedstad. Jeg blev modtaget i lufthavnen ikke alene af repræsentanter for Aris Thessaloniki, men også af i hundredvis af begejstrede tilhængere, klædt i klubbens gule og sorte farver, viftende med bannere og tørklæder, mens de skreg deres glæde og velkomsthilsen ud i lufthavnen. Øvrige rejsende og turister, der befandt sig i området, kiggede undrende på det særegne scenarie. Jeg glædede mig naturligvis over den fantastiske modtagelse, men tanken om, jeg overhovedet var i stand til at leve op til de forventninger, man så tydeligvis havde til mig i fodboldmæssig henseende, strejfede mig. Om forfatteren Ole Skouboe (f. 1949) har haft en lang karriere som både fodboldspiller og træner i ind- og udland. Sideløbende med fodbolden har han også haft en lang karriere i mediebranchen. Han er siden 1993 bosiddende i Aalborg.

DKK 233.00
1

Sidste vers - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sidste vers - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ideen til at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge. Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt – og heldigvis – stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden. ”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side – for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil – eller tør – vedkende sig deres viden. Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har. Uddrag af bogen Op til min lillesøsters død var vi enige om, at vi i den vestlige verden burde have noget andet end det forkvaklede syn på døden, som vi har været gennemsyret af fra før ruder konge var knægt. Alt det bavl, som indhyller os i en masse livsforringende, fordi vi nægter os selv kendskabet til, hvordan det egentlig hænger sammen! Det er faktisk, for at sige det ligeud, temmelig fattesvagt, da det er lige så indlysende, som at mælkebøtter er gule, føde er nødvendigt, og at man ikke kan gå 80 kilometer i timen! Det er dælen sparke mig hamrende surt, fordi, den forkvaklede indstilling er blevet videregivet i generationen – og har gjort alt omkring det naturligste i verden – til noget ondt, grimt og modbydeligt. Det er døden nemlig slet, slet ikke! Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

DKK 124.00
1

Mórad Rún - Henriette Ditlevsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mórad Rún - Henriette Ditlevsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mra er gift med Borgherren, men deres ægteskab er præget af Borgherrens jalousi og vrangforestillinger. Mra bliver nødt til at flygte. Hun flygter ud i de store skove og møder her elverfolket og magiske væsener, hun kun har hørt om i eventyr og fortællinger. Borgherren, som anser Mra som sin ejendom, erklærer de magiske folk krig. Men han indser snart, at han er oppe imod en fjende, der bruger anderledes våben, end han kunne forestille sig. Drager, elvere, vætter, kæmper og nisser, alle skovens beboere forener deres kræfter for at beskytte skoven og Mra. Mórad Rún – Hemmelighedernes ophav er en fortælling om kvinden Mras rejse mod sin sande identitet. Mórad Rún er inspireret af den oldgamle keltiske verdensforståelse, med magi og en levende natur, samt Østens forståelse af energi. Krydret med elverfolk, drager og med en fejde mellem det kultiverede og det magiske udfolder fortællingen sig yderst overraskende … Uddrag af bogen Borgherren gjorde tegn til, at der skulle tændes flere lys og lægges på ildstedet. Da salen blev lyst op, blev det klart for alle, at det kun var de færreste, der var upåvirkede af de mystiske angreb. Én blinkede med hovedet på skrå som en hane, men det var kun benene, der var ramt. De var store, gule og skællede og sluttede i grønblå fjerpragt ved taljen. En anden havde en finne, der hvor armen skulle have været, og sad og plirrede med store runde øjne. Det var mildest talt en broget flok i salen den aften. “Så vætterne vinder slagene?” Borgherrens stemme rystede af indestængt vrede. En anden soldat trådte frem. Han havde et stort lyserødt mælkespændt koyver hængende på vommen. “Det viser sig, at disse forandringer forsvinder i løbet af et par døgn. Mændene må tvinges i Sorteskov, og de flygter ved den mindste lyd. Slaget er tabt på forhånd. Medmindre ...” Borgherren rettede sig op. “Medmindre spidsdragerne kan bekæmpe vætterne! Allerede i morgen tager Snuhr dragerne til Sorteskov, så får vætterne deres sag for!” Om forfatteren Henriette Ditlevsen (f. 1969) er uddannet i mindfulness, chakrahealing og krystalhealing. Hun har stået i spidsen for foredragsforeninger og holdt foredrag om naturengle og træernes energi. Hun har guidet naturmeditationer på helligsteder og mødt det æteriske folk på stederne. Det var hendes møde med elverfolket i Ry, som blev til fortællingen om Mórad Rún.

DKK 172.00
1

Kvinden, der pludselig forsvandt - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kvinden, der pludselig forsvandt - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvordan ville du reagere, hvis din kæreste pludselig var sporløst forsvundet, og du ikke kunne ringe hende op, men hun skriver sms’er og slår op med dig på en sms? Sådan en situation oplever Bjarke, som har datet en del efter sit brud med konen. Han var meget skuffet over sine dates, der havde været meget specielle, mens han nu troede, han havde fundet den rette i kæresten Cecilie, og så skete det. Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, har til huse i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi. De undres også over Bjarkes kærestes pludselige forsvinding og specielt det, at hun efterfølgende skriver hadefulde beskeder til Bjarke uden at komme hjem til hverken Bjarke eller sine egne forældre og sin lille datter på seks år. De undersøger mulige motiver, men forbavselsen er stor, da konturerne af en forklaring begynder at træde frem for øjnene af dem, mens de faktisk er i tvivl, om de nogensinde finder en gerningsmand og et motiv. Situationen er ikke helt hverdagskost for Cecilies nærmeste, som hvirvles ind i en labyrint af blindgyder, mens de også søger efter hende. Oline har for alvor gang i store planer, som er et resultat af manglende penge til at betale ejendomsværdiskatten i de store, dyre huse, som hun administrerer og bor i under falsk identitet. Det drejer sig om store, skruppelløse planer, som ikke bliver modtaget lige godt af alle. Det røde murstenshus har stadig en mand, Bjørn, boende inde i væggen, som ikke umiddelbart er glad for Olines planer. Uddrag af bogen “Øv, hvor kedeligt, jeg fantaserede ellers om dig. Måske jeg kan komme forbi søndag aften,” foreslog Bjarke. “Aftale,” svarede Savannah. “Fedt, men hvordan finder jeg dig?” spurgte Bjarke. “Du downloader blot Snapchat-appen. Den gule model, så kan du blot søge mig. Jeg hedder Savannah Baby,” forklarede Savannah, mens Bjarke tog et screenshot af beskeden, da den ellers ville være forsvundet. “Jamen aftale,” skrev Bjarke, mens Savannah-profilen fadede væk. Bjarke downloadede straks appen og åbnede den. Der var utallige millioner, der brugte den, kunne han se. Blodet rullede i ham, og han glædede sig nu enormt til søndag aften. For lidt siden havde han frygtet søndag aften, da der altid blev så stille i lejligheden igen, når børnene var væk, og han var alene. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

DKK 203.00
1