214 resultater (0,43827 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Jamen han holdt jo så meget af dig - Birgit Bang Mogensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jamen han holdt jo så meget af dig - Birgit Bang Mogensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jamen han holdt jo så meget af dig er en autentisk fortælling om, hvordan en piges liv tager sin begyndelse i 1957, og hvad alt for megen voksen seksualitet gør ved et barn. Og hvordan det er at vokse op med en narcissistisk far, der først og fremmest tilgodeser egne behov, og hvordan en mor underlægger sig disse. At være vidne til deres seksualitet og ikke lære at sætte sine grænser, som bliver totalt udvisket. Brødrene sætter grænser, men bliver afstraffet. Begge brødre ender med voldsomt misbrug. Pigen smiler og lærer i en tidlig alder at bruge humor og klovn som overlevelse. Og hun er god til det. Også da hun bliver udsat for incest. Hun gør humoren og klovnen til sin profession. Bliver Danmarks første hospitalsklovn og pioner med at starte Danske Hospitalsklovne. Og hun er god til det. Men ikke til at organisere eller at være i et parforhold og sætte sine egne grænser, og hun ender med at køre sig selv ud over kanten og totalsmadrer sin bil. Først da begynder hendes liv! Uddrag af bogen Tænkte tilbage på bedstefar, der sad ved spisebordet med den åbne portemonnæ liggende derpå. Jeg stod for enden af bordet. Han vil give mig en skilling. Dette skuespil blev gentaget ved min hjemrejser. Han grinede, mens han rodede rundt i mønterne. ”Nå, skal vi se, om vi kan finde lidt, du kan få med hjææm,” sagde han på den syngende fynske dialekt. ”Jeg behøver ikke noget”, vidste, hvad betalingen var. ”Nahhh,” sagde han og rodede videre i mønterne, fandt en hundredkroneseddel og rakte den til mig. ”Tak,” sagde jeg og blev stående. Men han rakte sine arme frem, og jeg måtte op at give ham et knus, mens hans hænder fandt vej ind i mine armhuler og tungen ind i min mund. Om forfatteren Birgit Bang Mogensen uddannet socialpædagog, massageterapeut og klovn fra ”Dell’Arte, CA”. Har undervist på højskoler, seminarier, fagforbund, institutioner. Arbejdet som pædagog i børnehave og døgninstitution. Skuespiller i turnerende børneteater-gruppe, klovneduo, revysanger med akkompagnatør. Blev i år 2000 Danmarks første hospitalsklovn på Skejby Universitetshospital. Var i 2001-02 projektmager på udviklingsprojektet ”Klovnen og humoren som kommunikationsmetode”. Med i tv-dokumentaren Klovnen kommer 2001 på DR1. Pioner på området frem til 2006.

DKK 184.00
1

Aioli og utroskab i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Aioli og utroskab i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I den første novelle skal en lille by i Provence afholde en aiolimiddag (det svarer til en dansk julefrokost). Komiteen er samlet og planlægger. Den består af fem ledende i byen, blandt andet postvæsenets kvindelige repræsentant, restauratøren, urmageren og pastasælgersken. De fleste af byens borgere er til stede ved festen med borgmesteren i spidsen. Der spilles op til dans. Borgmesteren byder en ung dame op. Byens fotograf optager det hele. Han får nogle afslørende fotos af borgmesteren. Modkandidaten til borgmesterposten kan bruge disse. Den anden novelle beskriver en landposts cykeltur rundt i byen og oplandet, og hvad han oplever. Det er sære og mystiske ting. Blandt andet bliver han indblandet i et muligt besøg fra en anden planet. Det officielle på byens rådhus med borgmesteren i spidsen har svært ved at tro på det, de får anmeldt. Det ender dog med, at man til sidst må tro på de vanvittige påstande. Uddrag af bogen Fotografen Marchal var dukket op. Han var klar med sit kamera. Samtidig gjorde borgmesteren sig parat til at svinge den unge kvinde fra bageriet. Det blev til mange kameraskud. Pludselig tog borgmesteren dog godt fast i den unge kvinde. Det virkede, som om han ville klæde hende af helt offentligt. Fotografen lod sit kamera optage det hele. Nu var det jo pludselig ham, der måtte op og give en forklaring, tænkte posten. Han stod jo overfor beviset. Philip Gaston havde jo hele tiden haft ret. Et fremmed fartøj havde måske virkelig stået i haven og senere forladt den med det voldsomme lys. ”Det er jo et tydeligt bevis!” fremstammede posten med rystende stemme. Han stirrede stadig på den store afsvedne plet. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har fået et godt kendskab til livet i de små byer. Han er derfor i stand til at gengive det morsomme og spændende i dagliglivet i det sydfranske landskab. Han har kogt det hele sammen til to noveller, som ligeledes rummer kærlighed, utroskab og mystik.

DKK 154.00
1

Nissebørnene i Ledvogterhuset på troldejagt - Bent Bjerring - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Barske beretninger - Lisbeth Bruus Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dagen og vejen - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dagen og vejen - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lad ikke alverdens dårlige nyheder overvælde dig, og jo, der er virkelig nok at bekymre sig om – men der er også meget, du kan glæde dig over. Snør skoene og kom med, du skal på tur med mig – mest i Vejle, men du skal også ud at køre med tog og på en kort sejltur. Glæd dig! Uddrag af bogen ”Så er det forår igen …” Alle de fugle, der synger, alle de anemoner i skovbunden, så dejligt at se, og selvom der jo ikke er blade på træerne endnu, så er knopperne klar til at folde sig ud – jo, nu er det forår … og så skinner solen. ”Så er det naturen, der kræver sin ret”, og det gør gærdesmutten, den lille, kønne fugl med de opretstående halefjer, der flyver over stien lige foran mig også. Den synger så smukt så smukt! Jeg står helt stille og håber så, den bliver siddende lidt længere i busken lidt længere inde mellem træerne. Nå, der fløj den så igen. En solsort ta’r over og overdøver næsten alle småfuglene. ”Gør vi det vigtige målbart, eller gør vi det målbare til det vigtige?” Den får jeg lige fra en yngre kvinde, jeg falder i snak med. En oplevelse i naturen kan ikke måles. Man kan selvfølgelig godt se på en go’ lang gåtur som ”sport” og måle antal skridt og kalorieforbrug, men så ”forkorter man livet” ifølge den franske filosof Frédéric Gros, hvis jeg ellers har forstået ham rigtigt. Om forfatteren Carsten Verdoner (f. 1952) er uddannet boghandler, senere lærer. Har arbejdet det meste af sit voksne liv som lærer i folkeskolen. Boet i Vejle siden 1983.

DKK 124.00
1

Den ufrivillige immigrant - Karl Fr. Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den ufrivillige immigrant - Karl Fr. Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Under hungersnøden i Irland i 1840’erne bliver den 15-årige Kevin Malone tvunget til at forlade sin familie for ikke at sulte ihjel. Han møder en ”venlig” mand, der bedøver ham og får ham ombord på et skib som skibsdreng, hvor han skal arbejde for en fordrukken skibskok. Her følger vi hans barske, hårde liv som yngste mand på et stort sejlskib. I Amerika må han flygte for sit liv, anklaget for et mord, han ikke har begået. Følg ham gennem Amerikas fascinerende historie tværs over landet som karl på prærien og guldgraver i Californien, siden forretningsmand og farmer i San Francisco, hvor han sammen med en kvinde, der bliver hans kone, oparbejder en forretning af betydelige dimensioner gennem dygtighed og sans for at få ideer og føre dem ud i livet. Uddrag af bogen – Hvad vil du? råbte skipper og gloede ondt på Kevin, der med et følte sig som det usleste menneske på denne jord, men så tog han sig sammen: – Jo, hr. kaptajn, jeg vil gerne afmønstre skibet og have min hyre, fik han fremstammet, men blev afbrudt i al yderligere forklaring af et brøl fra kaptajnen. – Afmønstre, have sin hyre, du kan ikke få en farthing. Jeg har haft udgifter bare af at få dig ombord. Sådan nogle som mr. Peters er ikke billige, og så har du ædt og drukket hele vejen herover. Du kan komme med tilbage til Irland, kan du, der hvor du kom fra, og så kan du gå ad helvede til, kan du, skrub af. Om forfatteren Karl Fr. Nielsen er uddannet som elektroniktekniker og merkonom i udenrigshandel. Han har rejst over store dele af jorden som tekniker, foredragsholder, instruktør og sælger. Han har skrevet en del teknisk litteratur og reklametekster, omkring 58 noveller, 14 romaner og to rejsebøger samt et bind med vers. Er nu pensionist.

DKK 210.00
1

En dødelig affære - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En dødelig affære - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Team Milton, bestående af Li-Mei, Silas, Ella og Ibsen og Milton, er denne gang udfordret af en privatdetektiv, som findes dræbt i sin bil. Team Milton konfronterer privatdetektivens klienter med det faktum, at han er dræbt, i håb om at finde den skyldige. De retter blikket flere steder hen og også på et specielt ægtepar. Ægteparret Mariette og Kalle er begge yderst arbejdsomme og bygger sammen et tøjcenter med catwalk, design- og brudekjoler og modetøj til mænd, kvinder og teenagere. Folk ser op til det stilfulde og noget nær perfekte par. Det er dog ikke ligetil at gennemskue, hvordan det hele ender med så fatale konsekvenser, når en affære pludselig ender med dødelig udgang på mere end en måde. Ellas mor, Oline, får kolde fødder, da hun bliver bedt om et skøde på det hus, hun bor i. Li-Meis mand, Ming, er absolut ikke glad, da han får at vide, at Li-Mei som gravid har fået et chefjob. Følg med i: En dødelig affære , del 37 i Team Milton -serien. Uddrag af bogen “Jeg ved slet ikke, om jeg burde komme her,” udbrød Monika nervøst og drak lidt sodavand. “Monika, nu er du her og jeg er da virkelig nysgerrig på, hvad der har bragt dig herind,” tilføjede Mariette og kiggede indgående på Monika. “Åh nej, sig ikke sådan. Det hele kommer så tæt på og jeg ved ikke, hvordan jeg skal begynde,” udbrød Monika nervøst. “Går det ellers godt derude i Rønde?” spurgte Mariette for at aflede Monikas synlige nervøsitet. “Ih ha, jo, det går rigtig godt. Jeg har jo altid beundret dig og Kalle enormt. Ja, altså det gør jeg stadig, I er sådan et godt par, men det var ikke det, jeg kom for, eller jo, …,” forklarede Monika. “Men hvad var det så, du tænkte på?” spurgte Mariette præciserende. “Jo, men det er ikke for at tale bag om ryggen på Kalle. Han er ligeså fokuseret på arbejde ligesom dig, at det virkelig er beundringsværdigt. Men jeg er bekymret for, om du plejer jeres forhold nok,” sagde Monika så og åndede tungt, da hun havde sagt det. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 197.00
1

Udenfor - Alex Ejner Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Udenfor - Alex Ejner Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En selvbiografisk fortælling, som åbent skildrer det livslange traume, som opvækst i en incestramt familie forårsager for en dreng, der af kærlighed til faren en meget stor del af sit liv slæber rundt på et overvældende kompleks af skyld og skam. Samtidig tegnes et billede af et småkårsmiljø på Vestfyn. Uddrag af bogen Og så sker det. Det han har drømt om, men som han aldrig troede nogen sinde ville ske i virkeligheden. Hun giver ham lov. Han må godt alligevel. Han spreder hurtigt hendes ben helt, lægger sig oven på hende og begynder at støde med underlivet. Men kan ikke rigtigt finde vej. Pludselig mærker han til sin store fryd hendes hånd gribe fat og styre ham til målet. Så støder han til. “Av! Av! Det gør ondt!” græder Hanne og forsøger af alle kræfter at skubbe ham væk. “Du må ikke mere. Det gør så ondt,” hulker hun. Lamslået trækker Alex sig væk fra hende. Hvad er det dog, han har gjort? Hendes gråd får det til at krympe sig i ham, og han begynder at ryste over hele kroppen. Hvorfor er han også sådan? Hvorfor lod han ikke være? Hun sagde jo, at hun ikke turde. Det er vel det samme som voldtægt. Han er ond, er han. Ond! “Ligesom Den Gamle,” runger det i hans ører. “Du er jo bare ligesom Den Gamle. Det vidste du jo også godt i forvejen. Liderlig og ond! ” Om forfatteren Alex Ejner Hansen (f.1945) er pensioneret lektor, cand.mag. (engelsk, religion og filosofi) med en fortid som underviser og studievejleder ved VUC Ballerup og VUC Lyngby. Født og opvokset i Gelsted på Fyn. Bor i Søborg. Gift og har to voksne børn. Udgav i 1990 novellen ”Bittersøde nødder”.

DKK 196.00
1

Sund, slank og glad med klimavenlig mad - Aksel Nissen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hannah, Teitur og tiden - Else Lefmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hannah, Teitur og tiden - Else Lefmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hannah, Teitur og tiden er fortsættelsen af Kys, corona og ormehuller. Marie og Peter, der var havnet i 2020, er nu kommet hjem til 1956 og er stadig kærester. Men da Marie efter sommerferien skal i 4. mellem, og Peter skal gå i 1. g, begynder deres forhold at gå i stykker, især fordi der i Peters klasse går en yndig pige ved navn Hannah. Hende er Peter tilsyneladende meget interesseret i. Efter jul kommer der to nye drenge i Maries klasse, den ene, Teitur, er meget mystisk, synes Marie. Han er sød og køn, men kan lynhurtigt affotografere tegninger og lange sætninger, og så vil han hele tiden snakke med hende om tidsrejser. Hun er på den ene side tiltrukket af ham, men på den anden side også lidt bange for ham. Den anden dreng hedder Henning. Peter og Marie har jo lovet hinanden ikke at fortælle nogen om deres besøg i 2020, men måske ved Teitur alligevel noget? Uddrag af bogen Da jeg drejer til højre ned ad Smallegade, kan jeg se tre mennesker langt nede. Der er noget bekendt ved dem. Jeg tror … jeg tror, det er … kan det være? Jeg giver mig til at løbe igen. Jeg må nærmere. Nu er jeg næsten sikker … det er … jo, det er Peter, der går i midten, og så er det … det er Teitur, der går på den ene side, og det er Hannah, der går på den anden. Det er ikke til at forstå, for Teitur og Peter kender jo ikke hinanden. Og de går så underligt, ligesom så tæt. Måske er Peter taget til fange? Måske har de et våben rettet mod ham og tvinger han til at følge med? Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

DKK 136.00
1

Kugler og kindkys i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kugler og kindkys i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fire mænd spiller petanque på byens lokale bane. Der lyder sang fra det lille kaffeskur ved banen. Det er kaffebryggersken. Hun har en fin sangstemme. Nogle cykelryttere passerer byen. En falder af sin cykel og slår sit ben. Kaffebryggersken forbinder ham. Det viser sig at være en kendt skuespiller fra teatret i Marseille. Som tak inviteres hun derved til hans teater. Instruktøren på teatret kan høre på hendes stemme, at hun egner sig fint til hans næste forestilling. Han giver hende derfor et teatertilbud. Under prøverne opstår der kærlighed mellem dem. Det fører til meget forskelligt, blandt andet en sejltur i hans båd. En af de fire petanquespillere dør. En dansk maler, der er nabo til enken, som også er afløser i kaffeskuret, overtager hans plads på petanquebanen, så de stadig er fire spillere. Der opstår derefter kærlighed mellem maleren og enken. Det trækker dem begge til Paris, hvor kærligheden overtager. Uddrag af bogen Eric Valera var igen blevet forelsket. Han havde kendt kvinden i en måned. De var jo mødtes ved petanquestævnet. Han kunne godt lide hendes naturlighed. Hun var anderledes end hans tidligere kvinder. Hun havde en lejlighed i selve byen. Han havde også overnattet hos hende et par gange. Hun havde accepteret hans sære vaner fra hans tid i Fremmedlegionen. Hun havde forsøgt at sove ved siden af ham på gulvet. Det var gået nogenlunde. Hun var jo forelsket i ham. Hun havde fået et lille trykmærke på ryggen. Noget hårdt havde skabt det. Selv kunne hun dog ikke se det. Det virkede som en tatovering, havde Eric tilføjet med et smil. Det matchede jo fint til hans overbroderede krop. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har studeret dagliglivet i de små byer, hvor livet var helt anderledes end i de store. Han har på en fin måde fanget de enkelte profiler og deres hverdag. Han har sat det hele sammen til en lystig fortælling.

DKK 154.00
1

Myreboet - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Myreboet - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen rummer et væld af positive og kærlige beskrivelser af forfatterens oplevelser de seneste 4-5 år, blandt andet under coronapandemien. Som mange andre nåede han ligeledes at komme ind i en ensomhedskrise, som han straks forsøgte at skrive sig ud af. Han bor meget afsides og tager hver dag en tur til fods rundt i skovene og naturen omkring sig. Når han vender hjem, forsøger han at nedskrive sine oplevelser i små indlæg. Med en positiv fantasi bliver disse notater ofte til små eventyr og korte naturbeskrivelser. Han gør både planter og dyr til små levende væsner, som han kan kommunikere med. Han har ligeledes inkluderet en beskrivelse af et ophold dybt under jorden i en kalkmine i Jylland. Sammen med en kammerat var han næsten begravet med begrænset mulighed for overlevelse. Han leverer ligeledes en masse noter fra sine rejser rundt om i verden, som han ligeledes bearbejder på sin positive måde. Uddrag af bogen Han havde foreslået, at de sammen skulle vælge en stjerne, som skulle være deres fælles. Det skulle være stjernen, som de sammen eller hver for sig altid kunne genkende. Den skulle være deres personlige ledestjerne. Sammen fandt de en, der lå på venstre side af Nordstjernen på den store stjernefyldte himmel. Den skulle være deres, besluttede de. Den skulle være forbindelsen mellem dem, hvis der skete noget med en af dem. De kunne jo ikke regne med, at de altid ville få lov til at følges ad. På denne stjerne kunne de måske mødes igen i fantasien. Dette havde hun sikkert allerede glemt. Det var jo begrænset, hvor meget hendes syge hjerne nu kunne rumme. Hendes sygdom begrænsede jo hendes hjernekapacitet. Om forfatteren Forfatteren startede sit samarbejde med forlaget med tre kunstbøger om sit forhold til malerne van Gogh, Renoir og Cézanne. Så blev det til fem romaner om livet i Provence. Dernæst beskrivelser af sine lange ophold i Afrika, Østtyskland og Procence. Resten af hans produktion er kærlighedsromaner, hvor han med et varmt hjerte fletter det hele sammen.

DKK 190.00
1

Under et lag af muld - Helle Bengtsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hun lærte at spise dessert - Trine Poulsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Soldatens familie - Ingrid Nørup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Soldatens familie - Ingrid Nørup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Soldatens familie er en dokumentarisk fortælling om min mors og mit forfærdelige liv med min far, der led af PTSD efter 3½ års ophold i en japansk koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Min far var frygtelig præget og forpint af minder og oplevelser fra krigen. Han havde det på samme måde, som flygtningene har det nu til dags. Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også. Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser. Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt! Uddrag af bogen Jensen og King kommer ind til Johanne i haven. ”Er du klar over, hvad Valdemar har lavet i dag? Fru Andersen var her, og hun var fuldstændig skræmt fra vid og sans!” ”Han var en tur nede i mosen og nyde vejret. Hvad sker der, Jensen?” ”Fru Andersen har fået et brev, hvor der står, at I har et slemt tilfælde af ”Jungle Squitters, og at de skal holde sig væk, fordi det smitter!” ”Det må være en vittig person, der har været på spil! Og fru Andersen er jo ældre!” ”Nej, Johanne, jeg er ked af at sige det, men det er din mand, der har skrevet det, og flere har set ham gå og dele det ud!” I det samme kommer Valdemar op ad gangen. ”Hvor mange breve har du skrevet?” ”Det er jo selvfølgelig til alle på vejen. Og det er jo HER sygdommen er brudt ud. Jeg så virkelig mange lig, og de så rædselsfuldt forpinte ud! Det var forfærdeligt. Om forfatteren Ingrid Nørup (f. 1950) lider af hård sklerose og bor på et plejehjem i Gladsaxe. Forfatteren er skilt, men er i romanen stadig gift med sin pragtfulde mand, som hun har tre børn og seks børnebørn med. Hun har i 20 år arbejdet som socialrådgiver. Soldatens familie er den niende udgivelse i Ingrids forfatterskab, tællende alt fra krimier, novellesamling, selvbiografi og fagbøger.

DKK 197.00
1

Skæbneportrætter - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skæbneportrætter - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

TIL: læseren Det er med stor fornøjelse, at jeg overrækker dig denne gave. Nyd de fyldte stykker portrætkonfekt, der er kaloriebomber fulde af sødme og bitter mandel. Når du har indtaget et stykke, tror jeg, at du vil have lyst til et nyt stykke og et nyt stykke og et nyt stykke, for hvad smager mon de næste stykker af? – Et stykke er saftigt og sensuelt, et andet følsomt blidt som blød nougat, et tredje peberstærkt og tidskrævende at fordøje, et fjerde fuldt af de vildeste smagsnuancer! Alle stykker omhyggeligt vendt i mørk, skæbnetung kvalitetschokolade. Overgiv dig til nydelsen! FRA: forfatteren Uddrag af bogen Lejligheden kom hurtigt. Hendes mand var ikke hjemme, så hun inviterede mig til at komme en aften. Jeg syntes, det var lidt upassende, men hun hev mig med ind i ægtesengen! Så måtte jeg jo altså gå til bekendelse! Jeg måtte fortælle hende, at jeg var impotent. Come on! Hvordan kan man være elskende, når manden er impotent og har lidt af det de sidste fire år? Men hun tog det i stiv arm! Hun hev bukserne af mig, og underbukserne og dyret ser jo godt nok ud. Proportionerne er i orden, ja, faktisk hører den ikke til de mindste! Men blød og slap, det var den! Om forfatteren AASE PAASKESEN SCHMIDT (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Hun er også tegner og maler og har i flere år lavet tegneserien ”På briksen” til fagbladet Psykolognyt . Har udgivet tre billedromaner om ”Himmelbanden”.

DKK 184.00
1

60 års åndskamp - Hartvig Wagner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

60 års åndskamp - Hartvig Wagner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

60 års åndskamp udgøres af en samling tekster, der kommer rundt om en lang række kirkelige og kulturelle temaer. Bogen er disponeret, så det er nemt at orientere sig og læse efter tematisk interesse, hvis man ikke vil læse hele bogen fra ende til anden. Bogen afspejler en væsentlig del af det, der har rørt sig i samfundet og kirken gennem et par generationer, og vil derfor kunne kaldes et kirkehistorisk dokument. Uddrag af bogen Vi lever jo ikke på apostlenes tid, lyder et hyppigt argument for forandring. JA, tider og skikke ændres. Det gør Guds ord derimod ikke. Guds løfter, men også hans bud og ordninger for menneskelivet gælder til evig tid (Es 40,8; Matt 24,35). Det må vi som kristne indrette vort liv efter – ikke efter tidens skiftende normer … Bibelordet skal da fortolkes, hører vi tit. JA, det skal. Men det bliver let til, at tidens og flertallets opfattelse presses ned over Bibelens ord, så resultatet bliver det stik modsatte af det, der tydeligt står skrevet. Det Biblen kalder for synd, kan ligefremblive kaldt kærlighed. Jo, fortolkning skal der til, men med det ene formål at finde ud af, hvad der virkelig står skrevet, og hvad meningen med det skrevne er – set i hele den bibelske sammenhæng. Om forfatteren Hartvig Andreas Wagner (f. 1929) er pastor emeritus. Har været sognepræst i Nørhaa, Herning og Gullestrup. I mellemtiden forstander på Børkop Højskole, Indre Missions Bibelskole. Siden 1969 medlem af bestyrelsen for Kirkelig Samling om Bibel Bekendelse. Flere bogudgivelser og flittig debattør i dagspressen. Han er tillige en ivrig amatørastronom.

DKK 197.00
1

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lad ikke alverdens dårlige nyheder overvælde dig, og jo der er virkelig nok at bekymre sig om – men der er også meget, du kan glæde dig over. Snør skoene, og kom med mig rundt i Vejles smukke natur, et smut udenbys og til det store udland. Vi skal køre med tog undervejs, for du skal også med på kaffebar i Aarhus. Glæd dig! Uddrag af bogen Solen skinner, morgenens havregryn med mælk er spist, de to kopper sort te, for tiden ”Assam Khongea … meget fyldig og maltet med en dejlig krydret eftersmag …”, er drukket og kaffebolsjet fra Søstrene Greene suttet færdigt. Kameraet og drikkedunken ligger klar i rygsækken, så nu skal mine gode solide travesko snøres, og så går turen over til Lille Grundet Hulvej og op ad stien gennem Grundet Skov. Hende har jeg da set før, den yngre kvinde, der er på vej hen til blommetræet på Moster Karens Fold, for hun træner ude i DGI-huset. Som veganer er hun særlig opmærksom på ikke at komme til at spise en blomme med orm i. Skønt igen at gå ud ad den smukke sti med skoven på den ene side og engen på modsatte side. Noget er anderledes end sidst jeg gik her, jo fuglesangen, den gule farve fra alle mælkebøtterne og de fleste af blomsterne inde på engen mangler. Om forfatteren Carsten Verdoner (f. 1952) er uddannet boghandler, senere lærer. Har arbejdet det meste af sit voksne liv som lærer i folkeskolen. Boet i Vejle siden 1983. Har tidligere udgivet Dagen og vejen og Min indiske dagbog .

DKK 130.00
1

14-8 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

14-8 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Peter Jørgensen bliver sammen med Møller, der nu er blevet kriminalkommissær, hvirvlet ind i et af de største massedrab i byens historie. Der findes i løbet af fireogtyve timer fem purunge lyshårede piger drivende i Aarhus Å. De er alle strangulerede, og deres nøgne, mishandlede lig er alle brændemærket med ”14-8”. Hvad betyder tallene, og hvem har dræbt pigerne? Jørgensen og Møller får sagen, og så tager det fart. Det er en sag, der medfører en del omvæltninger og får store personlige konsekvenser for Peter, og endnu en gang vendes hans liv på hovedet, da han smides ud af politiet. Dette er bind 2 i serien om Peter Jørgensen – mejeristen, der blev privatopdager. Uddrag af bogen Møller kom ind. ”Hvordan gik turen?” ”Tysklandsarbejderen og SS’eren er døde, piloten har vi lige afleveret til hans forældre sammen med hans hvide stok!” ”Er han blind?” ”Ja, og det gav nogle problemer, når han skulle lande, men så overførte de ham til natjagerne, og der er det jo mest hørelsen, man bruger!” ”Tvær du bare rundt i det. Grine og gøre nar, det kan du, men stikke en fattig mand en tiøre, det kan du sgu ikke!” ”Har du ikke savnet mig, Møller?” ”Jo, men ikke mere end at jeg kan beherske mig! Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.

DKK 154.00
1

Sund kost og gode vaner - Gitte Bach Lund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sund kost og gode vaner - Gitte Bach Lund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Medierne er fyldt med sundhedsråd, som ofte kan virke modstridende og omfattende at følge. Med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer giver denne bog lettilgængelige og anvendelige råd om sund kost og levevis og opskrifter på nemme hverdagsretter med grøntsager som hovedingrediens. Det er en inspirations- og brugsbog med mange gode råd om kost- og livsstilsvaner, der nemt kan anvendes i dagligdagen med henblik på at opnå en større grad af sundhed og velvære. Bogen kommer blandt andet rundt om emner som alkohol, bevægelse, digitale vaner, emballage, hudpleje, kosttilskud, søvn og hvile og giver en gennemgang af en række fødevarers sundhedsfordele og anvendelsesmuligheder. Der er konkrete kostråd til dagens måltider og nemme og enkle opskrifter med mange af de nævnte fødevarer som ingredienser. Uddrag af bogen Her var en kostretning med kendte råvarer, som var nem at følge og inkorporere i min daglige kost, og som siges at sænke risikoen for mange livsstilssygdomme og kroppens aldringsproces. Det er råvarer som grøntsager, bær, fede fisk, fuldkorn, krydderier og nødder, som ens kost skal bestå af på daglig basis. Pludselig var mit fokus ikke på at spise mad, jeg ikke tog på af, men på mad, der var god for min krop og mit velbefindende. Det handlede ikke længere om kalorier, men om næringsstoffer og energi til kroppen. Jo mere jeg satte mig ind i kosten og den levevis, som fulgte med, jo mere inspireret blev jeg og fik hen ad vejen ændret min kost og hverdag, så det passede til mig og gav mig et større velbefindende. Om forfatteren Gitte Bach Lund er uddannet engelsk-tysk korrespondent og arbejder som selvstændig oversætter og korrekturlæser. Sund kost og levevis er sammen med læsning hendes store interesse. På Instagram-profilen @godebogeroggronneretter giver hun flere tips til sunde retter og omtaler bøger, hun har læst. Dette er hendes første bogudgivelse.

DKK 124.00
1

Sejlerkvinder i Middelhavet - Hanne Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sejlerkvinder i Middelhavet - Hanne Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fem kvinder med sammenlagt 55 års erfaring i at have egne både i Middelhavet videregiver erfaringer og gode oplevelser til dig, der drømmer om at skulle sejle sydpå. Bogen er ikke endnu en rejsebeskrivelse, ikke en instruktion med tekniske specifikationer, ej heller en logbog eller en opskrift på, hvordan du planlægger en Middelhavssejlads fra A-Z. Det er en bog om følelser og stemninger, om praktiske råd og om at udleve sine drømme. Sejlerkvinder i Middelhavet er skrevet af kvinder til kvinder, der sejler og går med drømmen om at komme af sted på langfart. Men alle, der måtte drømme om at udleve en passion, kan få inspiration og måske finde overblikket og modet til at realisere netop deres drøm. Rådet er: Her er alt at vinde – jo tidligere, jo bedre – tag af sted, inden det er for sent! Uddrag af bogen Citater fra bogen: ”At vågne, fordi en solstråle på en lidt anmassende facon finder vej gennem skylightet og forsøger at gøre mig opmærksom på, at det er morgen, er en god start på dagen.” Hanne ”Det viste sig, at jollesejladsen var blevet afløst af dans, som havde udviklet sig til en stor lidenskab. Og den blev udøvet under vores sejlads. Kan I forestille jer en dansende mand på fordæk?” Lis ”Jeg ved ikke, om det ligger i sejlerblodet, at man hjælper hinanden, men én ting ved jeg, at det gør man.” Lena ”En gammel båd kræver konstant vedligeholdelse. Tingene går i stykker eller skal udskiftes. Alt har sin levetid og holder ikke evigt. Ikke uden grund betyder BOAT ”Bring Out Another Thousand”!” Vibeke ”Pedro serverer nu to velsmagende frappé samt søde kiks. Alle smiler glædestrålende, hver gang vi smager på kaffen eller kiksen. Snakken går lystigt imellem os, selvom det er lidt svært at forstå, hvad vi snakker om!” Vitter

DKK 154.00
1

Grænseløber - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Grænseløber - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Peter Jørgensen er 18 år og netop indkaldt til tysk krigstjeneste, da han en kold nat i 1918 krydser Kongeåen for at bringe sig i sikkerhed i Danmark. Han opdages af den danske grænsegendarm Møller, og efter en kort skudveksling lægges grunden til et helt specielt venskab. Et venskab, der fører den unge mejerist ind i en helt anden verden som privatopdager, og sammen med Møller, der efter endt tjeneste i grænsegendarmeriet er blevet ansat ved Kriminalpolitiet, får det umage par til opgave at løse en lang række sager. Grænseløber er det første bind i serien om ”Jørgensen – mejeristen, der endte som privatopdager” og handler om tiden fra 1918 til sensommeren 1945. Uddrag af bogen Han bankede en gang og gik ind uden at vente på svar. Larsen lignede sig selv. Overvægtig, skaldet og med et lidt for stort, kulsort overskæg. Nu i brunt jakkesæt, god kvalitet – bevares, men det så ud til at trænge alvorligt til en gang rensning. ”Det er jo ”Pedersen” og Møller, Sønderjyllands svar på … Ja, hvad er I to egentlig et svar på?” ”Dine bønner, Larsen, intet mindre end svaret på dine bønner!” ”Nå, det mener du, Møller? Nå, man får vel svar, som man spørger. I to kommer jo nok ikke for at fedtsnakke, så hvad er der los?” ”Pedersen her mangler et håndvåben til ”Sønderborg”, men vidste ikke, han skulle med, da han kom i dag. Kan vi hjælpe ham, eller skal vi spilde en dag på at køre omkring mejeriet?” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.

DKK 184.00
1

For mors skyld - Bente Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

For mors skyld - Bente Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

For mors skyld er en roman, der er inspireret af forfatterens eget liv. Beate har nogle traumatiske oplevelser i familien som 17-årig med svigt fra forældrene, og hun føler sig presset til at fortie sandheden. Derved bliver hun bæreren af skyld og skam i familien, så den kan se pæn ud på overfladen. Romanen beskriver Beates udfordringer fra en usikker ung til en moden kvinde. Hun må gennem flere kriser i sit liv: udstødelse af familien, kærestesorg og bruddet med søsteren. Mødet med nogle betydningsfulde mennesker er med til at forandre hendes liv. Uddrag af bogen Hun kunne høre morfars gamle pendulur på væggen slå. Så knælede hun ved siden af stolen, lagde hænderne på det grønne skindarmlæn og sagde: – Det var jo bare noget, jeg fandt på, mor. Morens ansigt var forstenet i et par minutter. Beate turde ikke røre sig. Så begyndte der at komme liv i morens ansigt, blegheden forsvandt, og den rødlige farve kom frem i kinderne, huden begyndte at stramme til, dybe panderynker og sammenknebne øjne. – Hvor kunne du? Hun skubbede Beates hænder væk fra stolen og rejste sig. – Hvordan kunne du finde på det? Beate lå stadig på knæ, på det hårde beigenistrede gulvtæppe. – I var jo efter mig begge to, jeg kunne ikke holde til det. – Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle få så modbydelig en datter. Hun gik ud af stuen og ind i soveværelset, hvor hun lukkede døren. Næste dag havde Søren overfaldet Beate. Om forfatteren For mors skyld er Bente Jessens første roman. Hun er født i 1961 og opvokset på en gård på Sydsjælland, og hun bor stadig i det sydsjællandske med sin mand. De har to døtre og fire børnebørn. Hun er uddannet psykolog og har blandt andet arbejdet i egen praksis.

DKK 148.00
1

I reformtider - Jacob Kokkedal - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I reformtider - Jacob Kokkedal - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I et historisk tilbageblik følger vi gennem et årti lærere, elever og forældre med mere på Almueskolen, mens de forsøger at holde sammen på dem selv og skolen, som de kender den. For ganske langsomt smuldrer denne bastion under strukturændringer foranlediget af elendig politisk ledelse, karriereembedsmænd og konsulenter i fine skjorter og meget stramme bukser. Ser du, Almueskolen og alle andre skoler som den skal pinedød forandre sig i en tid, hvor de folkevalgte roser sig med at være gået reformamok uden at adressere de egentlige problemer, der får et skolesystem til at halse vingeskudt efter andre landes ditto. Fint udadtil skal det jo være, og en løgn er kun en løgn, hvis man bliver taget i at lyve i et mudret system bygget sådan, at ingen alligevel kan drages til ansvar. Uddrag af bogen Ofte har hun overvejet, om hun mon kan komme til at brække en arm eller et ben, så hun kan få en måneds respit mere, inden hun igen må tage bilturen til helvede, men hvordan får man dog sådan noget arrangeret? Hun ved, at hendes forsikring gennem A-kassen udbetaler næsten hundrede tusind for et par manglende fingre. Hvad mon hun kan få for et knust ben? Det kan vel arrangeres i garagen, hvis Frede for eksempel kører et par gange over hendes ben – helst det venstre af dem – og derefter tager hende en tur på sygehuset. De har jo stadig resten af de morfinpiller, Frede brugte, da han bøvlede med den diskusprolaps. De kan vel holde de værste smerter væk på turen til hospitalet og indtil den førtidspension, som et ødelagt ben velsagtens kan give. Om forfatteren Jacob Kokkedal (f.1977) er bosiddende i Nørresundby. Har bl.a. skrevet bøgerne Som det ligger, Tude-Tarzan og Svanedrømme . Desuden er han forfatter til de anmelderroste børne- og voksenfantasyserier Specialklassen og Den trofaste bror .

DKK 210.00
1