19 resultater (0,27876 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Glemmer du ... - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Glemmer du ... - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den 25-årige Bertha fra Hellerup er flamboyant og charmerende, og hun bevæger sig ubesværet og uimponeret i alle miljøer – fra en kostald i Himmerland til d’Angleterre i København. Bertha kaster sig nysgerrigt ind i opklaringen af det første mord begået under et besøg hos søsteren Ellis, gift med en landlæge i Himmerland. Endnu et mord begås, og uden at tage nogen som helst hensyn til sig selv involverer Bertha sig stadig dybere i sagen. Inden hun ser sig om, er hun midt i begivenhedernes centrum i en sag, der trækker uhyggelige tråde tilbage til besættelsestiden. Glemmer du … er en kriminalroman i bedste Agatha Christie-stil, der med kærlighed og indlevelse skildrer en række menneskeskæbner i halvtredsernes Danmark. Uddrag af bogen Gæsten trak en pistol frem og pegede på ham. Han gav sig til at le, gik tættere og langede aggressivt ud efter pistolen. Et skud gik af. Det ramte hans skulder og sendte ham skrigende baglæns og ind i bordet. Det væltede. Han rullede jamrende ned på gulvet, mens tulipanløget sprang op og rullede hen ad jorden. Han stirrede benægtende på pistolen og på gæsten, der langsomt kom nærmere. Endnu et skud ramte hans brystkasse. Så lå han stille. Så op i bjælkerne. Morderen trådte hen ved siden af liget. Affyrede et skud midt i ansigtet, samlede tulipanløgene op og gik. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født 1963 og uddannet lægesekretær. Debuterede som 44-årig. Medstifter og formand for Ordkraft 2010/11. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke 2009/2019. Bestyrelsesmedlem og moderator på Litteraturfestival Ord i Nord. Foredragsholder. Underviser. Historienørd.

DKK 184.00
1

Østfrisisk blod - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Østfrisisk blod - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ann Kathrin ser det allerede på lang afstand. Foran hendes hoveddør ligger der noget, der ligner en sæk. En ligpose! Et kort øjeblik håber Ann Kathrin, at hun er offer for en dårlig spøg. Men så ser hun en kvindes kindben. En død kvindes. Den afdøde, Regina Orth, døde ikke af naturlige årsager, trods det at der står ”hjertesvigt” på dødsattesten. Under efterforskningen i afdødes omgangskreds kommer Ann Kathrin Klaasen på sporet af morderens næste offer. Tilsyneladende er hun en del af et spil, hvis regler hun endnu ikke kender. Uddrag af bogen Normalt ventede Ann Kathrin Klaasen i dagevis på at få obduktionserklæringen. Denne gang skete det indenfor få timer. Og resultaterne kom via telefonen. Rupert ringede til hende: ”Hej, du aner ikke, hvad der lige er landet i min e-mail-indbakke. Det passer slet ikke med en naturlig død! Den gode kvinde havde ikke spist eller drukket i mindst tre dage. Ved hendes hånd- og fodled er der mærker, der stammer fra lænkninger. Selvom liget er blevet vasket og gjort pænt professionelt, er der spor af tape ved hendes håndled, som ligner, at hun var blevet fikseret. Da det blev flået af, blev der også revet hud af. Resten er det sædvanlige kaudervælsk, som man skal have læst medicin for.” ”Tak,” sagde Ann Kathrin. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er en af Tysklands mest populære krimiforfattere. Hans Ann Kathrin Klaasen-krimier er megabestsellere og befinder sig regelmæssigt som nummer 1 på Spiegels bestsellerliste. Bøgerne er foreløbig oversat til 24 sprog og har solgt 7 millioner eksemplarer. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som hans kommissær Ann Kathrin Klaasen.

DKK 190.00
1

Skygger i Nihil bind 3 - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skygger i Nihil bind 3 - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Man siger, at Nihil er dyb som den dybeste brønd, men dybere end havet. Og mørk som den sorteste nat og fuld af sorte skygger, som rummer uendeligt fordærv og smerteligt forræderi. Tør du? Tør du gå dybere ind og møde selvet, som spejler sig i din sjæl? Tør du stirre blindt, hvor mennesket ikke tør se? For er det spejlet på overfladen, som lokker intetanende sjæle ned til sig i dybet? Eller er det din sjæl, som kalder på skyggerne, når din sidste time rinder ud? Og hvad sker der, når skyggerne rører på sig i Nihil og hører din kalden? Når hele menneskehedens synder bryder ud af deres skyggedale ... Uddrag af bogen Han lod kniven falde igen, og den borede sig igen ind i hendes skulder og rettet ind mod pulsen på hendes hals. Hun skreg i angst og smerte, og manden stoppede og så ned på hende, han gispede efter vejret. Hvorfor skulle hun egentlig dø for hans kniv? Hun klynkede. Manden vendte sig, greb sin hat på bordet, satte den på hovedet, vendte sig og bukkede for hende. Kniven blinkede i skæret af lampen, og han smed kniven ud ad vinduet og kravlede så selv ud og stak af via gyden bag bordellet. Ludmilla besvimede der midt i blodbadet. Så bleg, så hvid som en lilje ... Om forfatteren Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil , bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken .

DKK 124.00
1

Drengen og ulven - Marta Palazzesi - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drengen og ulven - Marta Palazzesi - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

London, 1880. Trettenårige Clay er en mudlark, en af de utallige drenge, der overlever ved at gennemrode skraldet langs Themsen. En dag, mens han prøver at sælge et sæt tarotkort, støder Clay på Smith & Sparrows Fantastiske Cirkus, hvis menageri kan prale af ”den sidste overlevende ulv i Storbritannien”. Faktisk har ulven været uddød i over tre århundreder, så Clay kan næsten ikke tro det, da han møder det sølvpelsede væsen med ravgyldne øjne. Tåge – det er det navn, drengen giver ham – er et vildt, bidsk og ubetvingeligt dyr. Clay vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at befri ham fra hans fangenskab. Drengen og ulven har i 2020 vundet Italiens mest prestigefyldte litterære pris, Premio Strega, i kategorien børnelitteratur 6-10 år. Uddrag af bogen Parson placerede sig foran buret med ulven. ”Godt, din møgkøter. Er vi i godt humør i dag?” spurgte han, og med et snuptag rev han det sorte tæppe væk fra buret. Og det blev på den måde, at jeg første gang kom til at se Tåge. ”Smuk, ikke?” hviskede Ollie. Den ulv var ikke bare smuk. Den ulv burde have fløjet med vinden og løbet i skovene, mens den om natten snusede sig frem mod sit bytte og tudede mod månen, og … Og nu befandt den sig der. Lige foran mig. Indelukket i et lille bur. ”Hvad går der af dig?” Ollie rørte ved min skulder. ”Er du skuffet?” Skuffet over det pragtfulde dyr med den sølvgrå pels og de ravgyldne øjne? Det var det mest fantastiske syn, som jeg nogensinde havde oplevet, og jeg forstod med det samme, at det var det mest uovertrufne, jeg havde oplevet i hele mit liv. Om forfatteren Marta Palazzesi er børnebogsforfatter, oversætter og filmkonsulent. Hun er en del af Superhero Formation Center, som er en nonprofitorganisation, der afholder workshops i kreativ skrivning for børn.

DKK 148.00
1

Den vidunderlige - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den vidunderlige - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Michael McCann behandler kvinder anstændigt, og han gør ingen undtagelse med Timona Calverson, selvom hun er klædt i laset tøj. Måske er hun bare en gådefuld kvinde, men Michael fast besluttet på at beskytte hende, om det så blot er for en nat. Timona kan ikke få sig selv til at fortælle, hvem hun i virkeligheden er – eller at hendes rige familie vil betale mange penge for at få hende tilbage. Hun ved ikke meget om Michael McCann, bortset fra at han er parat til at give sin sidste kop te til en fremmed, og at han har medlidenhed nok til at eje den grimmeste hund på jorden. Men den flotte irers uventede venlighed har vundet hendes lunefulde hjerte – nu og for altid. Uddrag af bogen Mick lænede sig frem for at undersøge såret på drengens skulder. Det var svært at ignorere stanken af rådne grøntsager – den unge idiot var landet i en bunke affald. Mick trak hans blodige og beskidte jakke til side. Hans hjerte tog endnu et ubehageligt dyk. Dette var ikke nogen dreng. Under jakken var offerets skjorte blevet revet over og afslørede en fin chemise og et brysts kurve. Velsignede helgener. En kvinde efterladt her i det stadie ville vise sig underholdende for de ældre bandemedlemmer, når først de opdagede hende. Hvilken tåbe af en pige, eller rettere sagt en kvinde, gik rundt i gaderne klædt som en dreng? ”For helvede da,” mumlede Mick for sig selv. Det offentlige hospital? En god kilometer. Efter tretten timer i sømbeslåede sko var han ikke ivrig efter at tage ét eneste ekstra skridt. Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske som Den vidunderlige .

DKK 184.00
1

Sorte sjæle - Sabina Gabrielle Carrara - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sorte sjæle - Sabina Gabrielle Carrara - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lola har alt, hvad hun kan drømme om: en kærlig mand, to søde børn og et smukt hjem i et af Dublins fineste kvarterer. Fortiden har hun lagt bag sig en gang for alle, lige indtil hun får et opkald, som hun ikke kan ignorere. Sorte sjæle er en medrivende rejse gennem menneskesindet. En sø, der indeholder flere hemmeligheder, end en familie kan rumme. Et blodspor, der fører fra Dublin til et lille ferieparadis i Dolomitterne. To detektiver, der i en kamp mod tiden forsøger at stoppe en brutal morder. Uddrag af bogen Lola havde været usædvanligt stille under hele flyveturen. Hun havde blandede følelser: hun var vred på en familie, som blev ved med at skabe problemer for hende; hun var rædselsslagen over, hvad der ventede hende, og havde dårlig samvittighed overfor Fergus og hans forældre, for at have slæbt dem alle med ind i det her store rod. ”Hey, du havde intet valg,” sagde Fergus pludseligt, som om han havde læst sin kones tanker. Hun klemte hans hånd, og lænede sit hoved på hans skulder. ”Jeg ved det godt, det er bare, jeg hader alt det her. Jeg troede virkelig, jeg efterlod min fortid; hvis det giver mening.” ”Måske kommer du til det efter det her, en gang for alle.” ”Det håber jeg.” De lukkede begge deres øjne, og faldt i søvn indtil stewardessen vækkede dem, og bad dem om at stille deres sæde i den rigtige position for landing. Om forfatteren Efter at have taget en universitetsgrad i historie og filosofi og arbejdet med HR i Italien rejste Sabina Gabrielli Carrara til Irland i 2003 sammen med sin mand. Hun arbejdede i finanssektoren, inden hun besluttede sig for at vende tilbage til sin gamle lidenskab: at skrive.

DKK 184.00
1

Wokabaut - David Thing - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Wokabaut - David Thing - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Berøvet og udmattet vågner en ung mand vågner op på gaden i Shanghai. I hans lomme ligger en flybillet til Papua Ny Guinea, og spørgsmålet er blot: Hvilke oplevelser venter forude i en af verdens fjerneste, vildeste og mindst besøgte regioner? I en sand og grænsesøgende fortælling tager Wokabaut – et utæmmet eventyr dig med på en nervepirrende og rå tur på tværs af Papua Ny Guinea og Salomonøerne i en tilværelse uden penge og i en søgen efter meningen med livet. Det er et møde med menneskehedens bedste og værste sider i en livsbekræftende fortælling om mod og frygt iscenesat af naturens mest utilgivelige vildskab. Uddrag af bogen Vi var omringet. Højlydte råb skød til højre og venstre, da der med ét skete en masse uforståelige ting. Pludselig gik det op for mig, at de her mennesker ikke var kommet til vores undsætning, men i stedet ville os ondt. De fremmede mørke skikkelser begyndte at røve os. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, da mine medpassagerer blev overfaldet med en kniv for struben. Siwi var hurtig til at reagere, og inden vi begge fik en kniv i halsen, kiggede han mig dybt i øjnene og sagde med dødelig alvor: ”Son, we need to get out of here, NOW!” Uanede mængder af energi blev mobiliseret ud i min krop. Jeg vendte ryggen til min bagage og løftede Siwi halvt op på min ene skulder, men idet jeg kiggede mig tilbage, var der en mørk skikkelse i gang med at stjæle mine ting. Om forfatteren David Thing (f. 1991) er opvokset i København og er uddannet pilot. I sin fritid beskæftiger han sig med primitive eventyrrejser til fjerne destinationer, og han har rejst jorden rundt flere gange – ofte på et minimalt budget.

DKK 197.00
1

Gøngedrengen Toke - Torben Voss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gøngedrengen Toke - Torben Voss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drengen Toke bor i det nordlige Skåne under Kalmarkrigen i en vigtig bondefamilie med en malkepige og staldkarl, da de må flygte fra svenske soldaters angreb og ind i de tæt bevoksede skove og ned i en grotte, hvor der allerede er lokale bønder, som gemmer sig. Her må han fra sit skjul forberedes af staldkarlen Peder til at blive sendt ud i skoven i tre måneder for at lære at klare sig selv. Efter sin hjemkomst skal han ledsage sin far, storbonden Niels, til en organist i Landskrona for at overnatte nogle dage, fordi faderen skal til København og være drabant – livvagt for kongen. Her møder han organistens datter Kristine, som får mere end venskabelig betydning for ham. Uddrag af bogen – Vågn op, vågn op! råbte Toke samtidig med, at han ruskede i sin yngre bror. – Vågn op, Ditlev, sagde han. Tokes råb havde også vækket hans forældre, som skyndte sig ud af alkoven – som er en form for seng – da de også kunne høre lyden af ryttere udenfor. – Hvad sker der? spurgte Ditlev søvnigt. Inden Toke nåede at svare, kom pigen, som hed Ane, løbende ind i stuen. – Svenske ryttere er derude, sagde hun. Ane kunne næsten ikke få vejret af angst. Nu kom karlen Peder også løbende, og havde et alvorligt stift blik i øjnene. – Jeg har skyndt mig at sætte køerne ud på marken, sagde Peder. Tokes far gav Peder et klap på hans venstre skulder som tak. De vidste alle sammen, at svenskerne ville komme og brænde gården ned til grunden. Derfor var det vigtigt at redde alle dyr og mennesker. Ikke så langt derfra kunne man se huse blive brændt af, og dem, som boede der, løb skrigende bort og ind i de mørke skove, hvis ikke de lå døde på jorden. Om forfatteren Torben Voss (f. 1974) er forfatter og billedkunstner med en opvækst på begge sider af Øresund. Har siden 1993, som tidlig radiovært og som debattør, beskæftiget sig med Øresunds-regionen og de dansk-skånske relationer inden for historie og samfundsforhold.

DKK 124.00
1

Compita - Jan Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Compita - Jan Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Michael Brenners tilfældige møde med ghettoen bliver startskuddet på den til dato mest komplicerede mission med tråde tilbage til brændpunkter fra hans professionelle militærkarriere. Hans seneste efterretningsmission i Kenya blev måske kompromitteret – og et politisk magtspil havde vist sig i skyggerne. De kenyanske medier fremhævede, at moderens død blev politisk dysset ned. Dette forhold og mødet med den mørke erotiske ulandsfrivillige læge Karen hvirvler Michael ind i en følelsesmæssig og eftertænksom odysse, da han drager tilbage til familiens kenyanske kolonihistorie og landsted i Nairobi. Faderen er tidligere britisk general og er nu rådgiver for Natos militære ledelse. Faderens højteknologiske firma, Compita, arbejder på en banebrydende opfindelse, der vil revolutionere menneskeheden og tilbyde et digitalt liv efter døden. Fundet af et ukendt grundstof i Kenyas højland fører til et dramatisk opgør mellem fortidens magtfulde adelsslægter i landet og en involvering fra de herskende techgiganter fra Silicon Valley. Uddrag af bogen Spyfluerne var kommet i position og observerede Aalim Obama, mens han stod fastspændt mellem to svære jerndragere. Hans hænder var bundet til jerndragerne med blå faldskærmsliner og stillingen fik Brenner til at tænke på Den Vitruvianske Mand tegnet af Leonardo da Vinci. En af spyfluerne havde sat sig på Aalims skulder. Gulvet i hallen var af beton og den varme fugtige luft drev ned af væggene. Der var en ildevarslende lugt af kød i forrådnelse og kadaveret, som lå tæt på Aalim, var levende af maddiker. Aalims T-shirt og hår var gennemvædet af sved efter at have kæmpet med rotterne hele natten. Hans øjne var opspilede, hans blik flaksede rundt og hver en muskel i hans senede krop var i alarmberedskab. Om forfatteren Jan Christensen (født 1963) har i tre årtier arbejdet i teleindustrien med roller i samspillet mellem ledelse, forretning og teknologi. Han bor i Roskilde, hvor livet som globetrotter og familiefar får næring gennem hans nysgerrighed på mennesker, kultur, naturen og videnskab. Som forfatter er hans store inspirationskilder Haruki Murakami og Harlan Coben.

DKK 184.00
1

Afsløringen - Niels Ulrich Fjordside - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Afsløringen - Niels Ulrich Fjordside - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter et ikke helt tilsigtet indbrud en forårsaften i 1984 i en lille sydvestjysk by har de tre teenagere Preben, Bjarne og Verner rodet sig ind i en uigennemskuelig affære. En håndfuld mænd, de kender, og som ved første øjekast er helt almindelige borgere, viser sig at skjule en dyster sandhed. En sandhed, som mændene – koste hvad det vil – ønsker at holde skjult. De tre venner sætter sig for at undersøge sagen, som trækker tråde tilbage til en sporløst forsvundet mand. Da den enes lillebror kidnappes, står de over for nogle svære valg. Hvem kan de tre venner stole på – kan de stole på hinanden? Da to af drengene tages til fange af de skruppelløse mænd i en afsidesliggende jagthytte, skal deres venskab for alvor vise sit værd – men har de tre drenge det, der skal til? Uddrag af bogen ”Hold nu op …!” Hun taler for døve ører. Arne vifter med geværet; ”Sæt dig tilbage i bilen.” Nu bliver der råbt, panikken spreder sig, og jeg skynder mig at kigge frem. Henning har nu fat i Bjarne, politimanden står med håndjernene i hånden, alle tre på den lille trappeafsats, mens Arne står og vifter med geværet på den anden side af politibilen. Jeg skimter pludselig, at politimanden har sin tjenestepistol i sit bælte. Bjarne sidder modløs og kigger ned ad trappen. Henning, som holder fast i Bjarnes skulder siger; ”Tag det nu roligt.” Arne har nu geværet er rettet direkte mod politimanden … Jeg tager godt fat i den ene sten, trækker vejret dybt og ånder langsomt ud, trækker vejret en gang til, og ... Om forfatteren Niels Ulrich Fjordside er født i Løgstør i 1969, opvokset i Hodde og Tistrup i Sydvestjylland. Siden 2009 har han boet i København, hvor han bl.a. har uddannet sig til cand.pæd. fra IUP-DPU Aarhus Universitet. Han har gennem sit liv rejst meget, bl.a. to lange jordomrejser.

DKK 229.00
1

Det startede på Mallorca og endte i Cannes - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det startede på Mallorca og endte i Cannes - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Peter er enkemand. Han er nu taget på sin første grupperejse alene. Han har svært ved at slippe mindet om sin hustru. Han træffer en svensk dame i spisesalen. Hun sætter straks liv i ham igen. Hendes ungdomskæreste dukker op. Han er deltager i en grupperejse fra Berlin. De tre personer tager på sejltur til øens kendte grotte. De svømmer sammen det sidste stykke til lagunen. Den ene bliver væk. Der opstår uro. De to første personer returnerer med gruppen til Danmark. Manden fra Berlin møder en kvindelig deltager fra sin egen gruppe. En tidligere skolekammerat til den første kvinde kommer i problemer. De har altid lovet hinanden støtte. Hun bor i Nice. Veninden rejser straks til Nice. Et møde med en filmmand i Cannes skaffer hende en filmrolle. Fotografen bag filmen bliver varm på kvinden i Nice. Peter falder på knæ for den svenske kvinde i Helsingborg. Uddrag af bogen Hun kravlede op og tog fat i en line, der normalt holdt sejlet. Hun kiggede sig omkring. Hun lagde mærke til kaptajnens smilende ansigt. Hun smilede tilbage og hoppede. Kort efter dukkede Peter op ved siden af hende. ”Hej igen,” udbrød han og greb fat i hendes skulder. ”Det gik da fint,” udbrød han. ”Jeg beundrede dit smukke spring.” Anita smilede. ”Tak,” udbrød hun. Peter var allerede på vej hen til båden igen. Han ville lave et nyt hop fra rælingen. Hun lod sig glide gennem det behagelige vand. Hun kiggede sig omkring. Hun kunne ikke se Lasse. Han var væk allerede. Han lå måske på den anden side af båden, tænkte hun. Hun blev bange. Om forfatteren Jørgen Løvgret har allerede berørt kærligheden i flere af sine bøger. Det er nemlig en vigtig del af ham selv. Det er den styrke, der får forelskede til sammen at kaste sig ud i livets mange glæder og udfordringer. Han har rejst verden rundt flere gange og oplevet ægte kærlighed mellem mennesker. Han har en positiv, smittende og varm måde at beskrive livet og kærligheden på.

DKK 154.00
1

Mord i Marseille - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mord i Marseille - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jakob og Kristoffer, nybagte studenter, tager sydpå med interrail og møder i toget et yngre tysk ægtepar, der inviterer dem hjem. Efter operakoncert, natklub- og sengebesøg af Irmgard, Diethers kone, tager de videre med et barbersæt i rygsækkene, Diether har foræret dem. Mens Kristoffer bliver i Paris, som gæst og gigolo hos forførende Deborah, tidligere Miss USA, rejser Jakob, der har opdaget, at barbersættene er blevet skiftet ud med nogle andre, men bytter sit eget med et han finder i Deborahs håndklædeskab, videre til Marseille, hvor hans el-shaver bliver stjålet og forårsager en mands død, og han selv finder en mand myrdet, siddende ubevægelig bag rattet i sin bil. Jakob kaldes hjem, da hans mor bliver syg, men ringes op af en mand, der kræver, han afleverer den flaske aftershavelotion, han har stjålet. Hvis ikke han gør det, bliver det værst for Kristoffer, som de har taget som gidsel. Uddrag af bogen Ideen kom til ham, ti meter fra døråbningen. Han var ikke i tvivl om at manden var bevæbnet, men dels var pistolen ikke længere trykket direkte ind i ryggen, dels ville han næppe vove at affyre den mellem så mange mennesker, ræsonnerede han, helt bortset fra at han ikke ville være noget værd for dem død. Med et smertensskrig lod han sig synke om på gulvet, idet han krummede sig sammen og stønnede, som om han havde fået akut blindtarmsbetændelse. Han vovede ikke at se op, men koncentrerede sig om at spille. Han kunne fornemme hvordan folk stimlede sammen om ham og hørte ord som ”Arzt” og ”Krankenwagen”. Ud af øjenkrogen så han en sort, uniformeret arm komme ned og røre ved hans skulder. Han holdt begge sine hænder presset mod maven og ansigtet, fortrukket i hvad han håbede lignede uudholdelig smerte. – Was ist’s mit dir? Bist du krank? Om forfatteren Bjarne Gertz, oprindelig trompetist, senere cand. mag. i engelsk og latin, med senere erhvervet kompetence i oldtidskundskab samt et uafsluttet to-årigt musikstudium, forlod efter en række faste såvel som midlertidige ansættelser indenfor universitet, gymnasieskole, HF m.m., som 56-årig endegyldigt arbejdsmarkedet for at bruge resten af sit liv på at skrive.

DKK 214.00
1

Miss Merkel: Mord i høj sø - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Miss Merkel: Mord i høj sø - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sørejser er som regel fornøjelige, men denne sørejse får dødelig udgang. Krimikrydstogtet på Østersøen, som Angela har booket til sig selv og sine kære, er beregnet på at skabe lidt afveksling for ekskansleren. Men drømmeskibsrejsen kommer til at forløbe helt anderledes end det, rejsebrochuren havde stillet i udsigt. Allerede den første aften omkommer Florian Watzek, der er den tyske spændingslitteraturs megastjerne, helt uventet. Og de andre succesrige krimiforfattere ombord er blandt de hovedmistænkte. Nok en gang må mesterdetektiven på banen, men denne hendes tredje sag bringer hende i livsfare. "David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig. – Weser-Kurier Uddrag af bogen ”Hvad foregår der her?” Kommissær Hannemann stak sit hoved ind bag forhænget. Han havde tre østers i hånden og slubrede en af dem ned. Den mand var lige, hvad Angela manglede. ”Merkel har igen en død,” svarede Radszinski uberørt. ”Hvis nogen engang skriver en biografi om hende, skulle den hedde Hendes vej var brolagt med lig ,” sukkede kommissæren. Han trådte ud på scenen, så ned i kurven og sagde: ”Sikken en idiot.” Empati var ikke lige Hannemanns stærke side. ”Han havde en knap, der skulle få en falsk klinge til at falde,” Angela pegede på den blå knap på bagsiden af det nederste bræt. Hannemann så på begge knapper. Til slut konkluderede han: ”Så har fjolset trykket på den forkerte knap.” ”Vil De ikke for en sikkerheds skyld lade guillotinen undersøge?” ”Vi har ikke råd til at afbryde rejsen!” Kaptajnen fik mælet igen og forekom endda endnu mere panikslagen end før. ”Tag det roligt, gamle dreng,” Hannemann lagde jovialt hånden på kaptajnens skulder. ”Vi behøver ikke undersøge apparatet. Sagen er oplagt!” Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. I serien er tidligere udkommet: Mord i Uckermark og Mord på kirkegården .

DKK 229.00
1

Jagtspil - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jagtspil - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende. Uddrag af bogen Det var tydeligt, at Oskar ikke var i hytten for jagt. Måske brugte han huset til en anden form for jagt. Gunhild syntes at få den samme association. Laura gik hen til hende. Hun lagde hånden kærligt på hendes skulder og gentog, at der selvfølgelig var en naturlig forklaring. Gunhild nikkede og så såret på hende. Utroskab, bedrageri af den slags, genkendte Laura følelsen af. – Vi bliver her, indtil de kommer tilbage. Så finder vi ud af det hele. Mig kan du regne med. Gunhild fik våde øjne. – Det er tit, han er på forretningsrejse … Du ved, hvad jeg tænker på. – Jeg ved nøjagtigt, hvordan du har det nu. Nu tager vi det med ro. – Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig. Kom, lad os gå ind i hytten og vente. Peltonen tog i døren ind til pejsestuen. Han blev stående i døråbningen, løftede sin højre arm og pegede chokeret ind i rummet. Om forfatteren Forfatter Pia Grandjean Odderskov født i 1963. Bosiddende i Aalborg og Thy.

DKK 164.00
1

Bue og Pil på rejse - Leif Søndergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bue og Pil på rejse - Leif Søndergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bue og Pil på rejse er en fortsættelse af Bue og Pil i Gudme , som slutter med, at en kæmpemæssig askesky dækker himlen i to år. Sulten gnaver i Gudme, så faren, Regnar, beslutter, at han vil rejse af sted med Bue og Pil.De kommer til en landsby ved Tyrs Sø, hvor faren som tømrer hjælper med at bygge nye huse. På den videre rejse stormer det en dag så voldsomt, at deres båd kæntrer. Pil bliver syg, og de ved ikke, om hun kan overleve. Senere kommer de til Lejre, hvor de bliver modtaget med åbne arme. Til midvinterfesten beretter historiefortælleren om, hvordan den lille kong Skjold kommer sejlende helt alene og om tvillingerne Roar og Helge. Derefter besøger de Uppåkra på den anden side af Sundet. Her deltager de i en kongekroning og oplever mange andre ting. Fra Uppåkra sejler de til Sorte Muld på Bornholm, inden de vender hjem til Lundeborg og Gudme, hvor Bue og Pil bliver modtaget af deres venner. Uddrag af bogen De blev ved med at sejle flere dage langs kysten, og det gik godt i lang tid. Men en dag, hvor det stormede forfærdeligt, kom der et voldsomt vindstød fra siden, og så kæntrede båden pludselig. Den drejede rundt, og de faldt alle tre i vandet. Heldigvis var de tæt på land, så de kunne nå bunden. Katten havde opdaget, hvad der var ved at ske, så den var hoppet op på Pils skulder. På den måde undgik den næsten at blive våd. Men alle deres ting røg ud, og de så deres skåle og potter danse på vandet. Buerne og pilene flød ovenpå. De fik reddet skindene og teltet og de fleste andre ting. Men skindposen med mønterne og guldstykkerne var forsvundet. Lige meget hvor meget de ledte, kunne de ikke finde den, og til sidst måtte de opgive. Om forfatteren Leif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Tidligere er udkommet Gro og Rune i Gudme , der foregår hundrede år før de to sammenhængende fortællinger Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse .

DKK 136.00
1

Det uendelige efterår - Annabelle Knight - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det uendelige efterår - Annabelle Knight - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Autumn troede, at hun havde alt: en smuk og fræk kæreste, et fornuftigt omend uspændende job som personlig assistent hos Thorne PR, en klog bedste ven og et forestående eksamensbevis i journalistik. Men hendes perfekt anlagte verden forandrer sig, da Autumn opdager en livsødelæggende hemmelighed. Hun bliver nødt til at ændre sit liv på drastisk vis, og da hun møder en mystisk og sexet fremmed, tænker hun, at han kunne være løsningen på hendes problemer. Autumn befinder sig pludselig i en ny luksuriøs verden, der udgøres af ambitiøse mennesker, fantasier og kødeligt begær. Hvordan skal hun slippe fri af den? Eller indfrier denne nye verden rent faktisk hendes drømme? Annabelle Knights debutroman, Det endeløse efterår , er en dampende hed historie med dystre seksuelle undertoner, der handler om, hvordan en helt almindelig pige uforvarende – men måske ikke helt uvilligt – udforsker ​​begærets og frigørelsens grænseland. Wow! Vovet, fræk og supersjov at læse. […] Jeg syntes, historien var gribende, og sexscenerne var hede! […] Kan helt klart anbefales. – Leana, Amazon Meget fræk med en god historie, der rummede mange tvists. Jeg læste den på mindre end en uge, jeg kunne ikke lægge den fra mig! – IzzyW, Amazon Elskede den! Fræk med en god handling! – Gemgem, Amazon Uddrag af bogen Noget at drikke? tilbød Jack, og Autumn sagde høfligt nej tak. Jeg vil gerne tale med dig om i dag, Autumn. Jack stirrede på hende, Autumn følte sig utilpas under hans blik. Hun kunne mærke, at hans øjne borede sig ind i hende. Det sker ikke igen ... begyndte hun at forsvare sig, da han løftede hånden for at tie hende. Det er ikke derfor, jeg har bedt dig om at komme herind, jeg snakker om det, der skete ved porten. Autumn stirrede med munden lidt åben, hun følte sit ansigt rødme lidt. Jack rømmede sig og fortsatte: Jeg beklager, hvis jeg var upassende på nogen måde. For at være ærlig var jeg lidt flov over det. Jeg har ikke været den bedste chef i verden i dag, og jeg ville bare at undskylde personligt. Autumns tænkte tilbage på hans varme ånde i nakken, til hans hånd på hendes skulder, hendes bare hun, som brændte under hans berøring. Hun fik det varmt igen. Om forfatteren Annabelle Knight er en af Storbritanniens mest anerkendte autoriteter inden for områderne sex, parforhold, dating og kropssprog. En viden, hun har delt ud af i en lang række tv-programmer både nationalt og internationalt. Debutromanen Det endeløse efterår blev nr. 1 på Cosmopolitan Magazines liste over de bedste erotiske romaner. På dansk er tidligere udkommet: Mod fjerne himmelstrøg .

DKK 197.00
1

Miss Merkel - Mord i Uckermark - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Miss Merkel - Mord i Uckermark - David Safier - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tysklands kansler Angela Merkel har været pensioneret i seks uger og er flyttet til Uckermark med sin mand og mops, nærmere bestemt til Klein-Freudenstadt, der ligger ved den smukke Dumpesø. Efter det turbulente liv i Berlin har hun dog svært ved at vænne sig til landlivets ro. Bagning og vandreture bliver hurtig kedeligt. Men da baron Philip von Baugenwitz bliver fundet forgiftet i en indefra aflåst fangekælder på et slot, vågner Angela op til dåd. Endelig et problem, der kalder på en løsning! Med støtte fra sin kærlige mand og den blide bodyguard Mike begiver hun sig ud på en farlig jagt efter morderen. Vil det lykkes at finde vedkommende? Vil hun begynde at føle sig hjemme i Klein-Freudenstadt? Vil hun for første gang i sit liv finde en sand ven? Eller vil en af de seks mistænkte kvinder slå hende ihjel, før det sker? Det er spørgsmål, som kun en stor detektiv kan besvare! David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig. – Weser-Kurier David Safiers roman er naturligvis ikke en politisk bog, men slet og ret harmløs underholdning. Men det er harmløs underholdning af højeste kvalitet. Når man læser, er det altid med et smil på læben. – Buchszene.de Uddrag af bogen Bodyguarden tog fat i håndtaget, ruskede i det og havde det pludselig i hånden. ”De må gå mere brutalt til værks,” foreslog Angela. ”Brække døren op eller skyde låsen op?” ”Brække døren op,” sagde Angela hurtigt. ”Det ville være glimrende!” ”Okay,” svarede Mike og lod håndtaget falde ned på gulvet. Han gik et par skridt tilbage, løb så af sted og stødte bragende mod døren, hvis lås gav efter. Derefter holdt Mike om den smertende skulder og bandede: ”Shit, at skyde ville have været bedre.” Katharina von Baugenwitz åbnede døren og udstødte straks et skrig. Mike trak sit våben. Achim stillede sig i sin karategrundstilling. I 90’erne havde karate trods alt ført ham til det grønne bælte, indtil han fastslog, at jogging ikke kun var bedre for hjerte-kredsløbs-systemet, men også at man derved fik betydeligt færre nøgne fødder i hovedet. Kun Angela tog årvågent faklen fra Katharina og lyste ind i rummet for at kunne se, hvad der havde fået hende til at skrige sådan: Mellem alle vintønderne og reolerne fuld af støvede flasker sad Philipp ubevægelig ved et massivt egetræsbord. Hans overkrop lå sammensunket på bordpladen. Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. Miss Merkel – Mord i Uckermark er første bind i hans hyggelige krimiserie om Tysklands tidligere kansler.

DKK 214.00
1

Efter flugten - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter flugten - Niels Ole Hørlyk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter flugten er en roman, der har lånt idéer fra historiske begivenheder. Romanen handler om, hvad nogle jøder efter flugten fra Danmark under besættelsen foretog sig i Sverige. Mange jøder opholdt sig frivilligt i såkaldte ”forlægninger”, mens andre stort set fortsatte deres almindelige liv og virke, som det havde formet sig i Danmark før besættelsen. Jøder i Sverige handler ikke om flugten til Sverige, men om livet i Sverige. Centrale personer er højesteretssagfører Poul Johansen og dennes nevø, jurastuderende Jørgen Johansen, som arbejder for Flygtningeafdelingen i Stockholm og for danske flygtninge i forlægningerne. Parallelt med deres historie fortælles en mere dramatisk historie om kommunisten, modstandskvinden og jøden Anna-Sarah, der i Sverige involveres i jødiske aktivisters forberedelse af den jødiske stat Israel i det engelske mandatområde Palæstina. Vi hører også om jøder, der sidder uvirksomme i forlægningerne, om deres hverdag og de problemer, der opstår, når mennesker, som ikke kender hinanden, ufrivilligt presses sammen på begrænset plads – forlægningspsykose talte man endda om. Pressen skrev om Gamle stier – nye veje : ”En skøn roman, som foregår i Grundfør, men som lige så godt kunne have foregået i Grenå, Ebeltoft, Nimtofte eller en anden lille by på Djursland.” Lokalavisen Norddjurs Samfundsforskeren lektor Hans Henning Tersbøl om Carlo – at finde vejen : ”Persongalleriet er troværdigt og fremstillingen af perioden i danmarkshistorien er troværdig og absolut givende i en situation, hvor man ikke blot vil koncentrere sig om den parlamentariske eller økonomiske udvikling. Bogen er et væsentligt bidrag til en forståelse af danmarkshistorien i 50’erne og 60’erne.” Pressen skrev om Det Store Stille : ”Mord, junglefængsel og krig: Ny roman har det hele.” Lokalavisen Favrskov Uddrag af bogen Gamle fru Rabinowicz sad på sengen og klamrede sig til sin sorte håndtaske. Der kom små jamrende lyde fra hende. Hendes mand Isaac rakte kejtet og forsigtigt hånden frem mod hendes skulder: ”Så så, så så, det skal nok gå alt sammen,” sagde han stammende. Der kom kun nogle uartikulerede lyde fra hustruen. Fru Rabinowicz sad endnu med overtøjet på. Mørk frakke og på hovedet en lille smalpuldet brun hat med et grønt bånd omkring. Den ligeledes grønne sløjfe i hattens top nikkede i takt med fruens grådfyldte hik. Det tynde hvide hår stak kruset ud under hatten. Ansigtet var præget af alderen, der var rynker på kryds og tværs og ellers tegnet af en kraftig ørnenæbslignende næse og nogle enkelte, men kraftige skæghår, der hvidt stak ud i flere retninger. ”Og børnene og lille Ayah, hvor er de nu? Er de kommet til Sverige?” ”Jeg ved det ikke,” svarede Isaac, ”nu må vi vente i tålmodighed, til vi får noget at vide.” ”Jamen, hvad laver vi her? Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem igen,” græd fru Rabinowicz. ”Jamen kæreste, det kan vi jo ikke, det ved du godt, tyskerne kommer efter os, hvis vi tager tilbage.” ”Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem, jeg vil finde Ayah, hun må ikke være alene derude.” Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Efter flugten er Niels-Ole Hørlyks fjerde skønlitterære roman. De tre første romaner er historiske romaner, der foregår i Østjylland og i København fra 1920’erne til begyndelsen af 1960’erne. Efter flugten er en selvstændig roman, der bl.a. tager udgangspunkt i forfatterens families oplevelser under besættelsen.

DKK 203.00
1

Hjertets granit - Lena Krogh Bertram - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk