30 resultater (5,16142 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

En kan aldrig vide - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En kan aldrig vide - Ole Celert Holmstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang. I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden. En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt . Uddrag af bogen Fogeden trommer med fingerspidserne på bordet: – Ja ja, men det er jo en farlig masse penge til en umyndig. Prås vælger at overhøre bemærkningen om sit sociale stade, men ordene masse penge får ham til at spørge: – Har min lillesøster fået sin andel? Det er nu tydeligt for ham, at fogeden bliver overrasket: – Din lillesøster. Hvor er hun? – Hun er i pleje hos noget af Bedstes familie i Randers. – Det kender jeg ikke noget til, er svaret. Prås hiver langmodigheden frem: – Manden arbejder, som jeg forstod det, på Randers handskefabrik. Prås overvejer et øjeblik, men kan ikke dy sig: – Det er altså hos gode borgere. – Det må være før min tid. Prås ved, at han nu er færd med at høste det første kryds i bogen: – Kan man spørge hos amtmanden i Viborg? Fogeden bliver optaget af sit eget personlige regnebræt: Der er altid nogle plusser og altid de djævelske minusser og efter at have afsluttet sit regnskab med det enkle, at alle beslutninger kan trækkes i halen, får fogeden en åbenbaring: – Vi behøver ikke gå så langt som til Viborg. Herredsfogeden har sikkert papirerne. Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm er født 1940 i Virum. Barndom i Stockholm og positive ungdomsår i Nykøbing Mors. Uddannet som håndbogbinder. Derefter 2 år ved forsvaret. De følgende dårlige tider gav mange jobskift: chauffør, reklametegner etc. Fra slutfirserne faglærer i AMU (eksamen i voksenpædagogik). Sidste arbejdsår som flygtningevejleder i Brøndby, Køge og Ishøj.

DKK 197.00
1

Fordømmelsen - Lis Rytter - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tinder-tider - Christina Maria Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tinder-tider - Christina Maria Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det? Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark. Tinder-tider er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen. Uddrag af bogen Min ærlige Tinder-profil ville lyde: billedkunstner (af meget varierende talent), 45 år, fuldtids alenemor. Førtidspensionist. Gik ned med stress i sommers. Ja, det kan man sagtens som førtidspensionist åbenbart. Og jeg dykker stadig, når der er for meget at se til. Og det er der som regel i vores liv. Har haft sklerose i cirka 16 år. Leder efter kærligheden og en mand, der kan gøre mit og vores liv bedre og lettere og gladere. En, der tager om mig og siger, det hele nok skal gå, når verden ser allermørkest ud. En, der er her for mig. Og os. En, jeg kan stole på. Og sådan en mand hænger ikke på træerne, det er da for længst gået op for mig. Jeg er faktisk begyndt at tvivle på, om sådan en mand overhovedet eksisterer. Altså andre steder end i mit hoved. Om forfatteren Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og Tinder-tider er hendes debut.

DKK 184.00
1

Et sekund - Marianne Krogshave Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skyggeside - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skyggeside - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg har længe ønsket at skrive en novellesamling om de skæve eksistenser, som færdes i skyggen af vores samfund. Eksistenser, som lige som os andre bliver presset ud i moralske valg, som for nogen af dem får katastrofale konsekvenser, mens det lykkes for andre at komme helskindet videre. Skyggeside handler om disse mennesker. Jeg kender dem alle! Jeg har mødt dem et sted i livet. Siddet over for dem i mine år som domsmand. I klasseværelserne til skole-hjem-samtaler. I min tid som slagteriarbejder på de store slagterier og ikke mindst på landevejene blandt motorcykelfolket. Alle disse skæve eksistenser fortjener at få fortalt deres historie. Uddrag af bogen Hun krøllede sig sammen og dækkede ansigtet med sine arme og ventede på næste spark, men det kom ikke. Hun hørte nogle halvkvalte lyde og kiggede op. Han tumlede bagover, stødte ind i køkkenbordet, mens han holdt en hånd for struben. Hans ansigt var ildrødt. Øjnene stod ud af hovedet på ham. En mørk stråle af blod skød ud af hans mund op plaskede ned over gulvet. Han gled ned på gulvet og sad med benene strakt ud foran sig, mens en ny skylle af blod ramte hendes skuldre og hår. Om forfatteren Karsten Andersen debuterede som forfatter i 1994 med bogen Fjordjæger , som omhandler jagten på Randers Fjord. Siden er der udkommet en række bøger, som handler om naturen, samt en digtsamling. Skyggeside er hans seneste udgivelse. Karsten er skolelærer, og ud over lærerjobbet er han skribent for månedsbladet Jæger .

DKK 154.00
1

Hvad gemmer der sig bag gardinet? - Jonas Sjöström - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvad gemmer der sig bag gardinet? - Jonas Sjöström - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jonas Sjöström fortæller i denne sin femte roman om det at blive voksen. Overgangen fra ungdomsliv til voksenliv er ikke altid en smertefri oplevelse. Romanen er fiktiv, men baseret på egne oplevelser. Det gælder både de gode, men også de dårlige. Der er mange ting undervejs at forholde sig til: egen seksualitet, de andres seksualitet, hvem er venner, og hvem er fjender, hvem kan man stole på, og især hvem man ikke kan stole på. Hvad gør man, hvis en ikke gengældt kærlighed ender med dokumentfalsk og i sidste ende stalking? Jonas Sjöström fortæller i denne roman om lykke og tragedie. Hans letflydende og meget levende sprog gør læsning til en sand fornøjelse. Romanen afdækker mange lag i især unge menneskers personlighed og er derfor også et både humoristisk og alvorligt portræt af de 15-18-årige og alle de ting, som kan gå galt i overgangen fra ung til voksen. Uddrag af bogen ”Ja, nu skal der altså ske noget andet,” sagde Mathias. ”For det andet er jeg glad for, I ikke har ambitioner på mine vegne om, at jeg skal dit og dat, med begrundelsen, at det gør alle andre. Jeg vil en anden vej. Det var rigeligt, mor, da to forældre fra klassen ringede og forsøgte at overtale jer til, at jeg skulle lade mig konfirmere sammen med de andre, blot fordi de syntes, at det kunne være hyggeligt. Jeg var ved at brække mig i otte afdelinger. Jeg er både glad for min opdragelse, og jeres holdninger til det dér cirkus. Jeg kan jo bare blive døbt når jeg bliver ”voksen”. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der siden sin debut i 2021 har skrevet fem romaner. Hovedtemaet i hans romaner er den menneskelige naturs mangeartede facetter. Især de dybere psykologiske lag i menneskers personlighed beskrives levende og forståeligt gennem blandt andet en meget levende dialog. Jonas Sjöström er gift med forfatteren Michael Næsted Nielsen og bor på Falster.

DKK 124.00
1

Afsløringen - Niels Ulrich Fjordside - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Afsløringen - Niels Ulrich Fjordside - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter et ikke helt tilsigtet indbrud en forårsaften i 1984 i en lille sydvestjysk by har de tre teenagere Preben, Bjarne og Verner rodet sig ind i en uigennemskuelig affære. En håndfuld mænd, de kender, og som ved første øjekast er helt almindelige borgere, viser sig at skjule en dyster sandhed. En sandhed, som mændene – koste hvad det vil – ønsker at holde skjult. De tre venner sætter sig for at undersøge sagen, som trækker tråde tilbage til en sporløst forsvundet mand. Da den enes lillebror kidnappes, står de over for nogle svære valg. Hvem kan de tre venner stole på – kan de stole på hinanden? Da to af drengene tages til fange af de skruppelløse mænd i en afsidesliggende jagthytte, skal deres venskab for alvor vise sit værd – men har de tre drenge det, der skal til? Uddrag af bogen ”Hold nu op …!” Hun taler for døve ører. Arne vifter med geværet; ”Sæt dig tilbage i bilen.” Nu bliver der råbt, panikken spreder sig, og jeg skynder mig at kigge frem. Henning har nu fat i Bjarne, politimanden står med håndjernene i hånden, alle tre på den lille trappeafsats, mens Arne står og vifter med geværet på den anden side af politibilen. Jeg skimter pludselig, at politimanden har sin tjenestepistol i sit bælte. Bjarne sidder modløs og kigger ned ad trappen. Henning, som holder fast i Bjarnes skulder siger; ”Tag det nu roligt.” Arne har nu geværet er rettet direkte mod politimanden … Jeg tager godt fat i den ene sten, trækker vejret dybt og ånder langsomt ud, trækker vejret en gang til, og ... Om forfatteren Niels Ulrich Fjordside er født i Løgstør i 1969, opvokset i Hodde og Tistrup i Sydvestjylland. Siden 2009 har han boet i København, hvor han bl.a. har uddannet sig til cand.pæd. fra IUP-DPU Aarhus Universitet. Han har gennem sit liv rejst meget, bl.a. to lange jordomrejser.

DKK 229.00
1

En anderledes jul - Pernille Kvist Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En anderledes jul - Pernille Kvist Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sara, en 15-årig pige fra Viby, er sammen med sine forældre og storesøster, Anne, på vej til København for at holde juleferie hos sin mormor og morfar. Det har hun glædet sig til og til at komme væk fra skolen. Sara og familien er taget ud på den årlige juletræsfældning. Sara går for sig selv og samler mos og grankogler til juledekorationerne. Sneen knitrer, når hun går. Imens Sara går i sin egen verden , begynder hun at blive nervøs og mærker kuldegysninger over hele kroppen. Hun tager sig lidt til panden. Hun sveder. Hun prøver at tage flere skridt derhen, men det er, som om hele kroppen står stille. Hun kan ikke bevæge sig ud af sneen. I skovbunden ligger en mand omringet af flasker. Sara ringer til sin mor. Far henter skovfogeden. Politiet kommer også. Hvem er manden? Da Sara er kommet tilbage til mormor og morfar, kan hun ikke slippe billedet af manden på skovbunden. Sammen med Morten fra mormor og morfars vej, sætter Sara sig for at finde ud af, hvem manden er, og hvorfor han er endt på skovbunden. Uddrag af bogen Uden at tøve, giver hun ham et kys på kinden. Han bliver helt rød i hovedet. Det er første gang Sara har kysset en fyr. Hun får sommerfugle i maven og smiler til ham. Han kigger længe på hende uden at sige noget. Sara bryder tavsheden: ”Morten, er du okay?” griner hun. Han ligner én, der har fået et chok. Efter et par sekunder svarer han: ”Ja da, jeg er helt okay.” Om forfatteren Pernille Kvist Nielsen, født 1991 i Randers, er uddannet social -og sundhedshjælper. Pernille er ordblind og udgiver sin første bog på baggrund af en drøm, hun har haft som barn. Pernille finder sin inspiration igennem lydbøger og livet som ordblind og de udfordringer, det har haft.

DKK 136.00
1

Alle sjæles dag - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Alle sjæles dag - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Året er 1340. Danmark har ingen konge haft i otte år. Landet er pantsat og besat. Vi følger den unge bondesøn Svend Christoffersen, som forlader sin fars gård på Djursland for at udleve sin drøm om at blive kriger. Det er en urolig og farlig tid. Forholdet mellem de jyske stormænd og landets magthavere, grev Gert og grev Johan, er højspændt. Landet vånder sig under skattetrykket. Fattigdommen sender folk fra hus og hjem. Kæltringerne hærger og plyndrer og gør landevejene usikre. Svend bliver huskarl hos Niels Ebbesen på Nørreris, hvor han får brug for al den våbenlærdom, som hans far har givet ham. Svend oplever, trods krigerlivet, kærligheden, da han bliver forelsket i køkkenpigen Birte. Han deltager i bekæmpelsen af kæltringerne i området. Svend er også med, da Niels Ebbesen natten mellem den første og anden april 1340 tager til Randers og dræber grev Gert. Uddrag af bogen Luften var fuld af tordnende hestehove, råb og smertensskrig. Et telt flammede op, da det blev revet hen over det glødende ildsted midt i lejren. Svend bremsede den brune og vred den rundt, inden han satte farten op med kurs mod en lille gruppe mænd, der forsøgte at dække hinanden. Han bemærkede, at den ene var barfodet, inden han sammen med tre andre huskarle ramte den lille klynge og spredte dem som blade for vinden. Han satte efter en stor rødhåret mand, der løb for sit liv, mens han knugede et sværd i hånden. Manden standsede og huggede efter hesten, som stejlede og nær havde kastet Svend af, hvorefter han forsvandt under hestens hvirvlende hove. Om forfatteren Karsten Andersen er uddannet folkeskolelærer med historie og dansk som linjefag. Han debuterede i 1994 og har siden udgivet en lang række jagtbøger. I 2020 udgav han novellesamlingen Skyggeside , som året efter blev fulgt op af romanen Drømmefiskeren . I 2022 udkom romanen I frontlinjen .

DKK 210.00
1

Dawnstar-sagaen - Bjarne Nordberg Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fakkelbærer - Bjarne Nordberg Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krikandedammen - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krikandedammen - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

50 år er der gået, siden jeg stagede min lille træpram ud af kanalen i Uggelhuses lille jollehavn med det nyindkøbte jagtgevær liggende på toften. Det blev starten på en verden af oplevelser som jæger. Sidenhen kom bukkejagten til, selvom det altid var fjorden, som var omdrejningspunktet i min tilværelse som jæger. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, kom coronaen. Borte var alle fællesjagterne. Borte var samværet på skydebanerne. Jeg blev brutalt sat tilbage i tiden. Dernede, ikke så langt borte, lå fjorden imidlertid og kaldte på mig. Jeg fandt tilbage til mine jagtlige rødder. Jeg brugte alle mine frie timer på jagten på fjorden og genfandt i rigt mål glæden ved at sidde under stjernerne en tidlig morgen og dele madpakken med hunden, mens man ventede på de første fugle. Det blev til en smuk buket af nye oplevelser og erindringer, som nok var gået i glemmebogen, hvis ikke man igen havde haft sin gang på fjorden. Erindringer om gamle venner og bekendte, mennesker, som har krydset min vej og har sat deres spor i mine minder. Det er det, denne bog handler om, jagten. Uddrag af bogen Bukkens opmærksomhed var rettet mod noget foran ham. Jeg fandt bladet. Det skulle være nu, inden han startede igen. Min finger krummede sig om aftrækkeren. I det samme jeg trykkede af, sprang den forbandede ræv ud af pilebusken, bukken sprang fremad og til siden. Ræven for afsted med den tykke lunte højt hævet. Skuddet tordnede i den stille aften. Bukken sparkede vildt bagud med bagbenene og satte afsted i fuld fart og var væk i et nu. Jeg repeterede lynhurtigt. Den tegnede i skuddet. Jeg havde ramt, men kuglen måtte sidde bagude. Den forbandede ræv! Jeg hev mobilen frem. Tyve minutter over ni. Jeg måtte sidde fem minutter. Kom jeg derned for tidligt, kunne jeg risikere at den rejste og løb. Det var de længste fem minutter i mit liv. Om forfatteren Karsten Andersens hjemegn omkring Randers Fjord er omdrejningspunktet for Karstens egen jagt og er også omdrejningspunktet for disse beretninger. Vi følger Karstens tilbagevenden til sine egne rødder i en coronatid. Vi er med ham på jagt efter bukken i pilekrattene langs fjorden. Vi oplever spændende jagtture på fjordens vilde fugle.

DKK 148.00
1

Dragens stav - Pia Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et anker af flamingo - Pernille Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et anker af flamingo - Pernille Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

“Han kigger på mig med en vrede, der er så voldsom, at jeg stivner. Indeni er det som en lynlås, der går op. Angsten fra barndommen vælder ud i mig, og jeg falder fra hinanden.” Denne bog er en gribende personlig beretning om, hvordan Pernilles verden pludselig væltede. Vi kommer helt tæt på oplevelserne med at blive indhentet af fortidens skygger og modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og elektrochokbehandlinger, der ender med at forandre hendes liv og hjerne for altid. Pernille fortæller åbent og ærligt om en barndom med overgreb, en ungdom med viljestyrke og et voksenliv med nære venskaber og stærk kærlighed. Bogen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan det føles at leve med en hjerne, man ikke længere kan stole på. For hvad gør man, når man mister sig selv og sin historie? Hvordan kommer man igennem det uden at gå i tusinde stykker? Uddrag af bogen ¨Der er ikke tid nok. Ikke tid nok til, at jeg kan tænke mig om. Til at finde mig til rette i situationen. Til at finde ud af, om der egentlig gemmer sig et menneske i det maleri på væggen, eller om det bare er nogle pastelfarver, der skal få mig til at slappe af. Pludselig sidder han der med de samlede testresultater i hånden og siger: ”Vi kan lige så godt springe ud i det.” Og jeg er slet ikke klar til at springe. Om forfatteren Pernille Frandsen (f. 1971) er uddannet og har arbejdet inden for det socialpædagogiske felt fra 1990 til 2010. Førtidspensionist 2012.

DKK 154.00
1

Tag dine børnebørn i skole - Hans Henrik Holm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tag dine børnebørn i skole - Hans Henrik Holm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt – også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin-vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogen Inde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

DKK 124.00
1

Kærlighedsløftet - Bonnie Dee - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kærlighedsløftet - Bonnie Dee - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Corinne Cartright har en plan: at snuppe kontorets lækreste fyr, før en anden gør det. Med sin bedste ven, Seth, indgår hun en pagt om, at de hver især skal forsøge at få deres aktuelle forelskelser i nettet, og hvis det mislykkes, så skal de finde det perfekte match til hinanden. I takt med han begynder at lære mere om hendes venners romantiske valg, begynder Corinne at genoverveje, hvad det egentlig er, hun ønsker sig af et forhold. Kan det være, at hendes drømmemand faktisk har stået lige for næsen af hende hele tiden? Uddrag af bogen ”Jeg kender mange gode kvinder. Du må stole på mig. Så det gør vi, vores topartspagt. Først skal vi hver især fortælle dem, vi er lune på, hvordan vi har det. Taberen giver frokost.” ”Som betyder den, der får kolde fødder eller ikke får det gjort først,” fastslog Seth. ”Ja. Og så fase to. Hvis den ene eller begge bliver afvist, vil den anden finde ham eller hende det perfekte match.” ”Det lyder jo meget sjovt. Jeg er på. Men jeg advarer dig, min psyke er meget skrøbelig. Jeg ved ikke, hvor meget afvisning, jeg kan klare. Hvis jeg får et mentalt sammenbrud på grund af det her eksperiment, er det hele din skyld.” Seths brune øjne, indrammet af smalle, firkantede briller, bar på en oprigtighed, som modsatte sig hans drillende tone. ”Tro mig. Det her kommer til at ende med, du møder din drømmepige. Det kan du godt regne med.” Om forfatteren Bonnie Dee skriver kærlighedsromaner og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today .

DKK 148.00
1

Blodrøde torne - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Blodrøde torne - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rosalina Brogaard, der er halvt brasiliansk, men opvokset med sin danske mor, arbejder i IT-virksomheden Notainc, som udvikler software til militærets IT-systemer. Notainc bliver hacket, og Rosalinas jagt på bagmændene fører hende mod Sicilien og helt ind i kernen på Christiansborg. Hun opdager på vejen, at den danske stat under Anden Verdenskrig har solgt informationer om danske jøder og den engelske hær til nazisterne i bytte for bevaring af den danske regering under besættelsestiden. Den ledende skikkelse i efterretningstjenesten Rasmus Nordskov krydser hurtigt hendes vej, og de drager sammen ind bag fjendens linjer for at finde de stjålne kryptonøgler. Blodrøde torne er opfølger til Den sorte hævner , hvor venner hurtigt bliver til fjender, og ingen kan stole på nogen. Uddrag af bogen Godsvognene var kolde, og det stive metal gjorde det nærmest umuligt at falde i søvn. Hun havde dog heller ikke den store lyst til at sove, idet toget buldrede gennem det vestlige Ukraine. De fleste vogne indeholdt forsyninger til frontlinjen og de byer, der var hårdt ramt af de russiske missilangreb. Resten var fulde af europæere, der havde meldt sig frivilligt i kampen mod den russiske invasion. De sad på gulvet med intet andet end deres oppakning. Godstoget var kørt fra Lublin, der lå 170 km syd for Polens hovedstad, og fortsatte ind over grænsen til det krigsramte land. Rosalina kiggede over på Nordskov, der lå i midten af vognen og brugte sin rygsæk som hovedpude. Om forfatteren Emil Agertoft (f. 1993) startede for 14 år siden med at skrive for blot at blive bedre til at stave. Han har skrevet krimitrilogien om den garvede drabsefterforsker Jason Dark, Brødres bånd og krimithrilleren Den sorte hævner .

DKK 203.00
1

De 10 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 er sci-fi-historien om en forfatter, der under et tordenvejr bliver hvirvlet ind i den første af en række tidssekvenser, hvor han i hver sekvens, i en yngre udgave af sig selv, skal løse en opgave. Ti opgaver i alt i samme område, men til forskellige tider, fra fortid til fremtid. Undervejs ændrer reglerne sig. Hvem kan han stole på, hvem er hans fjende, og hvad pokker er det egentlig, han har givet sig i lag med? Indsatsen er hans liv, men hvad er reelt præmien? Uddrag af bogen Hun sank sammen med et forpint udtryk, førte hånden op til en tynd kæde, hun havde om halsen, og med et stille: ”Det er ikke ovre” fadede hun bort. Jeg stod tilbage, rystede over det hele og mærkede blodet løbe ned ad mit ansigt. ”Hvem er du?” lød det pludseligt et stykke derfra. En tilsyneladende beruset præst sad usikkert på ryggen af en gammel hest og pegede på mig med en rystende finger. ”Jeg er fanden selv, og nu tager jeg dig!” Jeg kunne ikke lade være og gik mod ham som en zombie i en dårlig film. Lige inden jeg nåede den gule plet, havde han fundet sit krucifiks frem og skreg i angst: ”Vig bort, Satan!” hvorefter han skvattede af hesten og ned i den vandfyldte grøft. Så trådte jeg ind i portalen og hvirvlede ind i mørket. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.

DKK 154.00
1

Lad os snakke om smerter - Sif Holst - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lad os snakke om smerter - Sif Holst - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der mangler en bog om smerter, en, der kommer hele vejen rundt. Hver 5. dansker lever med kroniske smerter, og alene langtidssygemeldte koster hvert år 2,6 mia. kr. Men smerter er ikke noget, vi snakker om, og netop den tabuiserede tilgang er en af de største udfordringer for smertepatienter. Det skal vi have lavet om på. Vi skal i gang med at snakke om smerter. Smerten må ikke være noget, vi skammer os over, smerten er en del af det at være menneske. Smerter kan invalidere os og vende vores liv på hovedet, men smerter er også noget, vi kan arbejde med som individ, som professionel og som samfund, hvis vi gør en indsats for at forstå smertens natur. Uddrag af bogen Smerten er personlig – det er noget, der sker for mig. Du kan ikke dele min smerte, og jeg kan ikke få dig til at forstå min smerte. Derfor er smerten på en gang personlig, subjektiv og fremmedgørende. I selve begrebet subjektiv ligger, at det handler om en personlig opfattelse, og at opfattelsen på en eller anden måde er utroværdig og ikke til at stole på. Derfor føler den kronisk smerteramte på sin side en fremmedgørelse fra sine omgivelser og omvendt kan omgivelserne, fra de pårørende til arbejdsgiver eller det socialt system, ofte møde den smerteramte med mistillid på grund af denne forståelsesforskel. Om forfatterne Mark Sinclair Fleeton Født i 1972 i East Grinstead i Sussex, England. Han er uddannet cand.comm. og har i mange år arbejdet inden for patient- og handicaporganisationer. I dag er han selvstændig kommunikationsrådgiver og freelancejournalist. Sif Holst Født i 1975 i Odense. Hun er næstformand i Danske Handicaporganisationer og arbejder som sundhedspolitisk konsulent i Dansk Fibromyalgi-Forening. Sif er selv diagnosticeret med Ehlers-Danlos Syndrom og Fibromyalgi.

DKK 196.00
1

Nye tider - Christina Maria Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nye tider - Christina Maria Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Historien om Chris og hendes søn fortsætter i Nye tider . Chris er blevet 46. Hun er stadig syg. Hun er stadig single, og hun er stadig presset af livet og alle opgaverne. Men langsomt begynder tingene at falde på plads omkring hende, og Chris føler endelig, at hun står midt i sin nye begyndelse, og at hun er på vej mod lysere tider. Hun dropper Tinder og gider ikke vente på eller lede efter en mand længere. Hun opdager, at hun er lykkelig alene. Hun tager tøjlerne til sit liv selv og krydser grænser og vover sig ud, hvor hun egentlig ikke tror, hun kan bunde, og overrasker sig selv. Men hver gang hun synes, hun er ved at finde sit ståsted i livet, så ramler noget sammen, og hun må begynde forfra eller acceptere, at endnu en vej ender blindt. Undervejs mister hun noget, hun ikke føler, hun kan undvære. Og lærer, at næsten lige meget hvad hun mister, så går livet altid ubønhørligt videre. Nye tider handler om afskeder og nye begyndelser. Den handler om kærlighed, tab, sygdom og lykken, der altid findes i de små ting. Den handler om, hvordan livet pludselig kan ændre sig så drastisk, at vi desperat ønsker os tilbage til det gamle, selvom det egentlig ikke virkede særligt godt, da vi stod i det. Og den handler om at finde taknemmeligheden, lige meget hvad livet så lægger på vores vej. Uddrag af bogen Får jeg nogensinde en fantastisk mand? Hvem ved? Kommer jeg til at ende gammel, syg og alene, underlagt hjemmeplejens meget utilstrækkelige hjælp? Måske. Lykken er ikke givet i livet, som jeg troede tidligere. Lykken og kærligheden skal vi værne om. Ingen ved, hvornår den forsvinder igen. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at intet varer ved. Alt forandrer sig. Livet føles mest som en række tab og afslutninger, og jeg prøver ligesom bare at komme igennem dagene alene. Men min glæde er væk, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal finde den igen. Jeg ved godt, jeg lyder ynkelig. Jeg ER ynkelig. Og oveni sorgen over, at min søn er blevet stor (for fanden, Chris!), har jeg fået influenza. Jeg har også downloadet Tinder igen. Som jeg ellers havde slettet helt i sommerferien, fordi jeg bare ikke orkede at se eller tænke på den app eller på mænd længere. Men for at dulme min sorg og min smerte swiper jeg nu for at finde en mand, der kan få det til at gøre lidt mindre ondt, at min søn er blevet så stor. Om forfatteren Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet billedkunstner og har malet hele livet. Sideløbende har hun altid skrevet. Tinder-tider fra 2021 var hendes første bog. Nye tider er den selvstændige fortsættelse til den og fortæller videre om livet som alenemor i Udkantsdanmark.

DKK 197.00
1

Løb, Mike! Løb - Kirsten Nordstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Løb, Mike! Løb - Kirsten Nordstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mike og Victor kender hinanden fra bybilledet, men først den dag, da Victor på en gammel, nedlagt fabrik er i fare for at få et par fingre klippet af af et par rockertyper, finder de to drenge sammen i et venskab, de ville have troet umuligt. Mike kommer fra en rodløs familie, der hører til i bunden af samfundet. Victors forældre er velhavende men fraværende i forhold til Victor. Begge drenge er på hver deres måde forsømte. Venskabet mellem de to ender med, at de, sammen med Mikes hund, flygter til Sverige, hvor Victors farmor har en ødegård. I Sverige lever de af de penge, Victor har stjålet fra sin far. I de store skove udbygges deres venskab, og de glemmer bevidst, at de lever på lånt tid. De er eftersøgte, politiet leder efter dem, og kan de stole på den mand, der holder øje med ødegården? Hvornår slutter eventyret? Uddrag af bogen ‒ Klip, Bosse. Klip nu, for fanden. Jeg er stiv af skræk. Jeg bør finde på noget, der kan få de to rockertyper på andre tanker, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. I virkeligheden er jeg skide bange. Jeg kan kun glo på boltsaksen med stive øjne. Victor forsøger at trække hånden til sig. Han får igen en lussing af den rocker, der tilsyneladende er den, der bestemmer. Ham, der hedder Bosse, eller bliver kaldt Bosse, for det er da sgu da ikke nogen, der kan hedde, griner helt vildt. Han tager fat i Victors lillefinger… ‒ I får pengene i morgen, hyler Victor i næste nu. ‒ Jeg sværger. Om forfatteren Forfatterparret Kirsten Nordstrøm Hansen og Christina Nordstrøm er mor og datter. Det er dog ikke kun slægtskabet, der binder dem sammen, de har også en fælles passion for at skrive. De har gennem adskillige år skrevet både sammen og hver for sig. Det er blevet til fiktion i ugeblade og en del bøger i forskellige genrer.

DKK 124.00
1

Den sidste heks - Sabina Gabrielle Carrara - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den sidste heks - Sabina Gabrielle Carrara - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tilbage i 1974 rystes den lille søvnige landsby Seacross i Irland over de grusomme omstændigheder ved Margaret Morehouses død. Femogfyrre år senere synes historien at gentage sig, da den stille kystby pludselig rystes af en række rituelle drab. Nogen har brudt den hemmelige pagt om tavshed for at opnå retfærdighed, men hvis sandheden slipper ud, vil ingen blive sparet, hverken den fremtidige premierminister eller de lokale magthavere. Inspektør Billy McCabe bliver sat på sagen, men dødsfaldene er langt mere indviklede, end han regner med. Ikke blot må inspektøren se sine egne dæmoner i øjnene, han må også se sig grundigt for, da han ikke kan stole på nogen – ikke engang dem, der står ham nærmest. Det skal nok lykkes McCabe at udrede dette spind af hemmeligheder og løgne, men for hvilken pris? Uddrag af bogen ”Dumme teenagere,” mumlede Dora. Der var ikke noget usædvanligt ved, at de unge sneg sig ind på deres grund for at ryge og drikke uforstyrret. Hun havde normalt ikke noget imod det, fordi de som regel holdt sig væk fra huset. Problemet var, at de sjældent ryddede op efter sig, de efterlod skrald, og endnu værre var det, der skete sidste halloween; de havde efterladt et tændt bål, der næsten havde sat ild til hele området. Da Dora kom nærmere marken, kunne hun se, at det var et kors med et fugleskræmsel – hvad havde de nu fundet på denne gang? Hun tog sin telefon frem for at ringe til James. Han var nødt til at sende nogen hen for at tage det ned. Det var først, da Dora kom tættere på fugleskræmslet, at hun kunne se, det var et lig, der var hængt op på korset, og ikke en dukke. Hendes skingrende skrig lavede ekko i det irske landskab. Om forfatteren Efter at have taget en universitetsgrad i historie og filosofi og arbejdet med HR i Italien rejste Sabina Gabrielli Carrara til Irland i 2003 sammen med sin mand. Hun arbejdede i finanssektoren, inden hun besluttede sig for at vende tilbage til sin gamle lidenskab: at skrive.

DKK 184.00
1

Jeg er ond, mørk og dyster - Anders Lynnerup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg er ond, mørk og dyster - Anders Lynnerup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nutidens vederstyggelige massemorder eller fremtidens helt og frelser? Synet af blod tænder en dyb trang i den unge Geo. Skæbnen tager ham ud på en nådesløs rejse, som spået af den mystiske spåmand, men er spåmandens syn til at stole på? Mens Geo Dimen i sine unge år får sat hele skolen godt på plads, siddende på sin retmæssige trone, synes omgivelser og drengens egen personlighed at være vrangforestillinger, mens han rejser gennem de foruroligende gymnasieår. Med minder fra en fjern fortid og syn af en uvirkelig fremtid føles Geos liv som en feberdrøm af en rutsjebanetur. Tog spåmanden fejl? Var Geo Dimen ikke den vederstyggelighed, som spåkuglen havde skabt et klart billede af? En ting er sikkert. Dimen er ikke sig selv, og nogen må vide, hvad der er sket, eller hvem der står bag. Hvor. Er. Geo Dimen? Uddrag af bogen “Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” sagde spåmanden. “Din søn er … Din søn bliver forvrænget om et godt stykke tid endnu. Jeg fornemmer en følelse af sorg. Sorg og …” Han lukkede øjnene endnu en gang og trak vejret ind gennem sine næsebor. “Og en enorm bølge af raseri, der aldrig rinder ud igen.” “Far?” lød det fra Geo, der sad og rystede af skræk. “Far, jeg vil gerne hjem.” “Ik’ nu, søn.” Faren tog et høreværn op af sin lille taske og gav det til Geo. “Så. Bare fortsæt.” “Han vil blive forrådt! En skuffende realitet vækker den sande Geo til live. Jeg kan … Jeg kan fornemme en foruroligende skæbne for den stakkels dreng. Sindssyge bekendtskaber og falske venner vil ødelægge Geos rolige sind. Hans fremtid er i dén grad mørk og dyster. Men der er lys! Og det er ikke uopnåeligt.” Om forfatteren Anders Lynnerup (f. 1999) er en uortodoks forfatter, der giver et frisk pust til den litterære verden. Jeg er ond, mørk og dyster er hans debut.

DKK 197.00
1

Røde ravn - Max Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Røde ravn - Max Goldammer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

SPION I EGET LAND EN SAG FOR MAX HELLER Dresden 1951: Overkommissær Heller og hans hustru har ikke set deres søn Erwin, der bor i Köln, siden krigen. Men så modtager Karin Heller en rejsetilladelse til Vesttyskland. Max Heller har derimod travlt med en ny sag derhjemme. To mænd mistænkt for spionage dør under mystiske omstændigheder i arresten. Heller rammes af en skrækkelig forudanelse. Er de to døde budbringere om en nært forestående katastrofe? ”Ikke kun Hellers tankeverden, men også den forfærdelige tidsånd er fremragende beskrevet.” Mainhattan Kurier ”Fængslende beskrivelse af tilstandene i DDR seks år efter krigen tillige med en overbevisende krimihandling.” BÜCHERmagazin Uddrag af bogen ”Altså, hvad er der sket?” ”På grund af pladsmangel blev to af de arresterede anbragt i vores varetægtsfængsel. Oskar Machol og Julius Weichert, begge midt i fyrrerne. Det var sidste torsdag, eller rettere sagt natten til fredag.” ”Altså fra sjette til syvende september?” ”Ja, og fredag morgen var de døde. De havde tilsyneladende begge begået selvmord.” ”Tilsyneladende?” Oldenbusch tog et stykke papir fra sit skrivebord og gav det til sin overordnede. Heller læste rapporten, læste den endnu en gang, tog hånden op til halsen, kradsede sig lidt, så lidt af huden skallede af på grund af solskoldning. ”Peter, hent lige to stole.” Salbach skyndte sig at hente sin og Oldenbuschs stol. Heller antydede, at de skulle sætte sig overfor ham. ”Nå?” spurgte han så. ”Hvad kommer det her til at betyde for os?” ”Det har været et stort kaos lige siden hændelsen. Sovjet bebrejder os det. Samtlige vagter er allerede blevet bragt til afhøring. Niesbach blev kaldt til kommandantskabet med det samme. Alle er meget nervøse og begynder at beskylde hinanden.” Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

DKK 203.00
1

Mafia, mord og andre mærkværdigheder - Stig Colbjørn Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mafia, mord og andre mærkværdigheder - Stig Colbjørn Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er sommer i Danmark. En lille og ret almindelig familie har efter en turbulent tid langt om længe fået ro på. Fremtiden tegner lys og lykkelig, og en familieforøgelse er på vej. Pludselig rammer ondskaben og katastrofen. Mafiaen har slået til! Efterhånden som forvirringen lægger sig, bliver fortællingens hovedpersoner, Per-Olaf og Natasha, revet med ind i et livsfarligt internationalt spind i forsøget på at bryde mafiaens magt og bremse dele af den internationale narkotikahandel. Handlingen fører os til Rom og Sicilien, men også til en lille, grøn ø i Danmark. Videre går det til New York, og det hele kulminerer i en fjern islandsk provinsby. Trods de dramatiske højdepunkter så møder vi også både den dybe kærlighed og den vildeste skønhed. Romanen er underholdning for voksne. Fortællingen er lagt ind i den traditionelle krimis rammer, men også humor og ironi er et af virkemidlerne. Hertil kommer også hyggelige litterære og musikalske allusioner undervejs. Uddrag af bogen Der lyder et skarpt smæld, som fra et skud? Det drysser lidt fra den store pinjes grove bark et sted lige over Natashas røde hår! Vild, paniklignende tumult, hvor gæsterne skrigende vælter stole og borde og styrter forvirrede rundt imellem hinanden. Tjenerne forsøger at bringe orden i kaos uden større held. Natasha rejser sig lynhurtigt op. Hendes stol vælter. Hun står med håndkanonen, tager sigte og skyder, samtidig med at et projektil fra et nyt skud strejfer hende på venstre overarm, så hendes smukke, mørkegrønne vintagesommerkjole langsomt farves mørk af blod. Jeg når i løb helt ud til hækken og fortovet på Via dei Fori Imperiali, hvor jeg spotter en fyr i sort lædertøj, med hjelm og noget, der ligner et skydevåben. Om forfatteren Stig Colbjørn Nielsen, født 1950, forfatter og foredragsholder. Oprindeligt uddannet faghistoriker, har et broget CV bag sig fra erhvervslivet og som lokomotivfører. Bor i dag på Agersø, hvor også andre forfattere tidligere har boet og virket, fx H.C. Branner, Piet Hein, Alex Gaardboe m.fl. Forfatterskabet er omfattende med lyrik, romaner og fagbøger.

DKK 203.00
1