79 resultater (0,37232 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Pas på parforholdet - Mattias Stølen Due - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

N.F.S. Grundtvig - Hal Koch - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

N.F.S. Grundtvig - Hal Koch - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder. I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont. Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer. Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord. Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor , hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet. Hal Koch , 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

DKK 156.00
1

Sultan Saladin - Jonathan Phillips - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sultan Saladin - Jonathan Phillips - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips , født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades , skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.

DKK 217.00
1

Den store bog om skolebørn - Lola Jensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes. Den unge diktator Kim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene. Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure. Transformationen I bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var. Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk. JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic , USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

DKK 217.00
1

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Befrielsen i glimt - Div. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede. Bent Melchior , tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

DKK 126.00
1

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Oplev kongerigets bedste kunstværker med Lisbeth Bonde Den anerkendte forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde har med bogen ”Kunsten imellem os. 53 værker, du aldrig glemmer” skabt en unik guide til dansk samtidskunst, skræddersyet til både den erfarne kunstkender og den nysgerrige kulturforbruger. Det er den første bredt formidlende bog om dansk samtidskunst på markedet. Gennem Bondes engagerede og personlige fortælling og omfattende research tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse gennem Danmarks 53 fremmeste og mest dagsordensættende kunstværker fra de seneste ti-tyve år, som tager livtag med traditioner, historie og samtidens spørgsmål. Fælles for værkerne er, at langt de fleste kan opleves ved selvsyn rundt i kongeriget – inkl. Færøerne og Grønland. Bogens hovedkategorier er: kunstværker til offentlige institutioner, værker i museumssamlinger, kirkekunst og kunst i det offentlige rum. Forfatteren har i sit udvalg af kunstværker søgt en bred repræsentation af kunstnere i forhold til køn, alder, geografi og genre/medie. Omkring halvdelen af bogens 53 værker kan opleves uden for gængse gallerier og museer, hvilket, sammen med dens lettilgængelige stil og sprog, er med til at gøre bogen bredt anvendelig for læsere landet over. Med smukke illustrationer, dybdegående analyser og forfatterens personlige indsigter er ”Kunsten imellem os” en smuk og uundværlig guide til alle, der ønsker at udforske den fascinerende verden af dansk samtidskunst. LISBETH BONDE, født 1956, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker og -skribent ved Kristeligt Dagblad og tidligere Information (1994-2002) og Weekendavisen (2002-13). Holder foredrag om kunst landet over og har udgivet en lang række anmelderroste kunstfaglige bøger, heriblandt ”Manual til dansk samtidskunst” (s.m. Mette Sandbye, 2006), ”Hvorfor kunst?” (s.m. Maria Fabricius Hansen, 2008) og ”Følelsen er alt – en biografi om maleren Preben Fjederholt” (2016).

DKK 262.00
1

Glædens bog, 2. udgave - Desmond Tutu - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Håb og handling i en kriseramt verden - Michael Bach Henriksen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Håb og handling i en kriseramt verden - Michael Bach Henriksen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Man kan få den tanke, at katastroferne nærmest står i kø i vores tid: klimaudfordring, krig og pandemi. Journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, begge Kristeligt Dagblad , går mod strømmen og har interviewet i alt 16 internationalt anerkendte forfattere og tænkere – skandinaviske, europæiske og amerikanske – om verdens tilstand og mulige veje for fremtid, håb og handling. Hvert kapitel indledes af en introduktion til forfatterskabet. Bogen er en selvstændig opfølger til Mellem frygt og håb (2019), der udkom i flere oplag. Mød forfatterne Jonathan Franzen, Judith Hermann, Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Ben Lerner, Dorthe Nors, Elizabeth Strout og Gary Shteyngart samt tænkerne Anne Applebaum, Lea Ypi, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Arlie Russell Hochschild og Svend Brinkmann. Tænkerne Anne Applebaum, Svend Brinkmann, Arlie Hochschild, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen og Lea Ypi. Pressen skrev om Mellem frygt og håb : ”Der er en tankens storhed over bogen.” ****** Altinget Bjørg Tulinius , født 1964, er exam.art. i filosofi og uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef på Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad . Michael Bach Henriksen , født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter til flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktørved Kristeligt Dagblad .

DKK 197.00
1

Autokrati A/S - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Autokrati A/S - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Internationalt førende historiker om den nye verdensordens diktatorer Anne Applebaum er internationalt anerkendt, prisvindende forfatter, historiker og politisk kommentator. I bogen "Autokrati A/S" beskriver hun en nyere og yderst foruroligende verdenspolitisk tendens: Et autokrati er en styreform, hvor magten samles hos én diktatorisk leder, der bakkes op af magtfulde netværk. Disse består af avancerede økonomiske systemer, et kompleks af sikkerhedstjenester – militær, paramilitære grupper, politi – og teknologieksperter med ekspertise inden for overvågning, propaganda og misinformation. Lande som Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, Venezuela, Zimbabwe og Sudan er fælles om at være moderne autokratier, præget af korruption og forfølgelse af politiske modstandere, der ønsker at udfordre status quo. Landene er internt forbundne igennem deres fælles had til Vestens demokratier samt elitens målsætning om at berige sig på bekostning af landenes brede befolkning. Korrupte, statsstyrede virksomheder i ét diktatur handler med korrupte, statsstyrede virksomheder i et andet. Autokratierne inspirerer og støtter hinanden med økonomiske indsprøjtninger, overvågningsudstyr og mediepropagandaværktøjer. Efter autokraternes egen opfattelse er de på vej mod sejr. Om denne opfattelse – hvor den stammer fra, hvordan den demokratiske verden oprindeligt var med til at bekræfte den, og hvordan vi nu kan besejre den – handler "Autokrati A/S". ANNE APPLEBAUM , født 1964, er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Tilknyttet John Hopkins University. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen ”Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre”. Har også skrevet de anmelderroste bestsellere ”Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956” (2. udgave, 2020) og ”Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine” (2. udgave 2022). ”Demokratiets tusmørke” udkom på dansk i 2020.

DKK 213.00
1

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det. Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

DKK 197.00
1

Livskraft - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Livskraft - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bogen bag den populære podcastserie "Sørine og livskraften" Sørine Gotfredsen har erkendt, at kærlighed er forbundet med noget andet og større end den afgrænsede, romantiske kærlighed mellem to mennesker. Den er forbundet med en livskraft, der kan give fornemmelsen af, at man går i ét med sine omgivelser, kommer i kreativt flow eller endda mærker tilstedeværelsen af noget guddommeligt. Forfatteren har på egen krop mærket nedslag af livskraft, når hun som stor pige lyttede til Kim Larsens musik. Som moden og erfaren præst blev hun efterhånden ramt af Grundtvigs salmer om menneskelivet. Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. De skrev begge tekster til samtiden, men løftede disse videre til det universelle. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser, som han lærte at leve med. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. "Livskraft" trækker på forfatterens egne erfaringer med at spejle sig i det store stof, vi er fælles om: litteraturen, sproget, myterne. Hun kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et menneskeliv oftest formes af. Med bogen og den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser hun, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraften.

DKK 217.00
1

Ugler i mosen - Johs. Nørregaard Frandsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ugler i mosen - Johs. Nørregaard Frandsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden? Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfter Johs. Nørregaard Frandsen , født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

DKK 164.00
1

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie. Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro . Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

DKK 197.00
1

Det syngende menneske - Anette Prehn - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Det syngende menneske - Anette Prehn - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme. DET SYNGENDE MENNESKE inviterer til forbundethedstræning gennem fællessang. Bogen er bygget op omkring otte tematiske veje til forbundethed: hverdagsmødet, generationsmødet, oplevelser i naturen, kærlighedsmødet, global forbundethed, verdenshistorien, dybere værdier og kritisk sans samt en større sag. Temaerne gøres sangbare af 30 helt nye sangtekster om menneskelivet, som Anette Prehn har skrevet til Danmark. Anette Prehn hudfletter blandt andet vores digitale uvaner, perfekthedstrang og fraværende omgang med hinanden i det offentlige rum og påpeger, at dette antænder en ensomhedsepidemi. Hun understreger betydningen af nærværende møder mellem bedsteforældre og børnebørn og foreslår naturlyrik som et hjælpsomt spejl for menneskelivets op- og nedture. DET SYNGENDE MENNESKE henvender sig til alle, der synger med sit næb. Bogen er obligatorisk læsning for arrangører af fællessang på højskoler og efterskoler, i kor, foreninger eller familien. Bogens reflekterende, diskuterende og lyriske dele samler sig i en flerstemmig sats. Opfordringen lyder: Bryd ud i sang og træn dermed følelsen af at høre hjemme i naturen, menneskeheden og verden. ANETTE PREHN født 1975, er sociolog, iværksætter, foredragsholder og sangskriver samt forfatter til en række bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for menneskeligt samspil, læring og mental sundhed. Hun er kendt for sin evne til at formidle svær viden og komplekse sammenhænge på en måde, der er til at forstå, huske og anvende. Formand for det daværende nationale stresspanel, nedsat i juni 2018 af seks ministre.

DKK 197.00
1

Den kirkelige genforening i 1920 - Martin Schwarz Lausten - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Den kirkelige genforening i 1920 - Martin Schwarz Lausten - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

DKK 229.00
1

Bibelens kvinder - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bibelens kvinder - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads. Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage. Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side. Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder. Lisbeth Smedegaard Andersen , født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022 .

DKK 262.00
1

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Erfaringsbaseret bog om at være forældre til et udfordret eller sårbart barn med udviklingshandicap Skrevet af professionel psykolog og brevkasseredaktør Fokus på relationer til partner, søskende og bedsteforældre Annette Due Madsen er psykolog og medstifter af det anerkendte Center for familieudvikling. Professionelt har hun i mere end en menneskealder levet af at rådgive par om ægteskab, skilsmisse – og udfordringerne ved at være forældre til et barn med særlige behov. Sidstnævnte har et meget personligt afsæt, for hun og hendes mand er forældre til Frederik, der har et alvorligt udviklingshandicap. ”Uden manual” er kronologisk opbygget i fht. at fortælle historien om Frederik. Det første år med sorgløs glæde og de efterfølgende med tiltagende ængstelse, indtil han fik sin diagnose. Her begyndte forældrenes livslange kamp for at sikre deres søn fornuftige rammer og omsorg i sit liv. Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til de forældre, der pludselig bliver udfordret over evne: Temaer som sorg, omsorg for søskende, parforhold og øvrige relationer klæder læseren på til sit livs kamp for et elsket barn. Kæmpes skal der, vil man erfare, men der er råd og empati at hente, så man bliver bedst muligt rustet til at møde sundhedsvæsen, institutioner og sagsbehandlere. Og til at holde sammen på sig selv og familien. Bogen henvender sig bredt til forældre og familier, der har forskellige former for udviklingshandicap tæt inde på livet. Annette Due Madsen, født 1955, er psykolog og familieterapeut. Medstifter af Center for familieudvikling i 2014. Ud over terapeutisk virksomhed holder hun mange foredrag om familietemaer og emner, som omhandler bl.a. sorg, livshåb, livsmestring og ikke mindst det at have et barn med særlige behov. Har i over 23 år bestyret Kristeligt Dagblads brevkasse, ”Spørg om livet”, sammen med sin mand og har endvidere siddet i Børnerådet i seks år.

DKK 197.00
1

Rød sult, 2. udgave - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rød sult, 2. udgave - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

”Velskrevet, velovervejet og stærk … en glimrende og vigtig bog.” Wall Street Journal ”Vægtig, hård, chokerende, fængslende – bogen cementerer Applebaums velfortjente ry som den ledende historiker, når det kommer til Sovjets forbrydelser.” The Times ”En autoritativ såvel som hjerteskærende fortælling om Stalins ukrainske hungersnød.” London Evening Standard I slutningen af 1920’erne iværksatte Stalin kollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering og stigende produktion, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på få år. Hungersnøden fulgte oven på et årti, hvor indlemmelsen af de ukrainske provinser i Sovjetunionen havde forarmet og splittet befolkningen. Efter flere bondeoprør var landet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. Med sit banebrydende nye værk påviser Anne Applebaum, hvordan op mod tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. Samtidig trækker hun linjer fra hungersnøden til vore dage, hvor Ukraines selvstændighed igen er et politisk emne i Moskva, mens diskussioner om folkedrab, sikkerhed og ukrainsk identitet splitter de to naboer. ANNE APPLEBAUM (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, tidligere redaktør på The Economist og i dag tilknyttet Washington Post og magasinet Slate . Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre . Har senest udgivet Demokratiets tusmørke (2020).

DKK 164.00
1

Troens almanak 2024 - Charlotte Rørth - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sårbarhedens kraft - Per Arne Dahl - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sårbarhedens kraft - Per Arne Dahl - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag Sårbarhedens kraft , Per Arne Dahl. Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidig kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede. Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp. Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os. Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i. Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligere udkommet At rejse sig efter en rystelse , 2011.

DKK 197.00
1

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

DKK 229.00
1

En åben dør, som ingen kan lukke - - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Troens almanak 2023 - Maja Lisa Engelhardt - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Stemmer fra Grønland - Kirsten Thisted - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Stemmer fra Grønland - Kirsten Thisted - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling. Siden har debatten bølget om statuen og den fortid, den repræsenterer. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. Den personlige historie Stemmer fra Grønland giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne. Centralt står den fattige, tuberkuloseramte fisker Peter Gundel, som blev ven med den tilflyttede danske læge Jørgen Hvam, med hvem han førte en lang korrespondance. Rundt om Gundel står et righoldigt persongalleri af indfødte grønlændere og tilkomne danskere, mænd og kvinder, høj og lav. Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer. Ingen helte og skurke Bogen fremstiller gennem både grønlandske og danske kilder nuancerne i de dansk-grønlandske relationer. Der er ingen helte eller skurke, og bogen vælger ikke side i debatten om, hvorvidt dansk kolonialisme i Grønland var god eller ond. Hverdagen, som den bliver filtreret gennem datidens stemmer, er mere nuanceret. Samtidig afmonterer kilderne myten om Danmarks og Grønlands ”fælles historie”. Grønland og Danmark delte ikke nogen fælles virkelighed, og de fortællinger og rationaler, som parterne har ageret ud fra, er forskellige. Det giver derfor bedre mening at tale om Danmarks og Grønlands forbundne historier. Heri ligger en vigtig erkendelse af, hvad relationen var og er – og i fremtiden har mulighed for at blive. Om forfatteren Kirsten Thisted (f. 1957) er lektor, ph.d. og ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har siden 1980’erne forsket i grønlandsk litteratur samt i relationerne mellem Grønland og Danmark. Har blandt anet udgivet: Således skriver jeg, Aron (1999), Grønlandsforskning (red. 2005), From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North (red. 2011 med Karen Langgaard); Denmark and the New North Atlantic. Narratives and Memories in a Former Empire (red. 2020 med Ann-Sofie N. Gremaud).

DKK 217.00
1