20 resultater (4,90606 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

På Frans af Assisis veje - Jørgen Johansen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

På Frans af Assisis veje - Jørgen Johansen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226). Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien. Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen. Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg. Om forfatteren Jørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.

DKK 197.00
1

Kongelige mord i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Det demente samfund - Michael Böss - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Den keltiske ånd - Michael Böss - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Vendepunkter - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Da julen kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Da julen kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dansen rundt om træet er en dans gennem historien Når vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen. Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden. I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem. Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. Da julen kom til Danmark viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem. Torben Svendrup , født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder Når ræven vogter gæs (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet Kongelige mord i middelalderen (2022).

DKK 197.00
1

Sultan Saladin - Jonathan Phillips - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sultan Saladin - Jonathan Phillips - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips , født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades , skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.

DKK 217.00
1

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det. Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

DKK 197.00
1

Arabernes historie - Eugen Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Arabernes historie - Eugen Rogan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ny udgave "Enestående, medrivende og overdådig" - Simon Sebag Montefiore "Et usædvanligt levende og autoritativt værk." - Sunday Times "Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." - The Spectator "Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." - The Guardian "Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." - Foreign Policy Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. Eugen Rogan (født 1960) er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller Osmannerrigets fald , der udkom på dansk i 2016. Arabernes historie er udkommet på en lang række sprog.

DKK 164.00
1

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536. Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

DKK 229.00
1

Da påsken kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Da påsken kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Selvstændig opfølger til den populære og charmerende ”Da julen kom til Danmark” Få historien bag tøndeslagning, gækkebreve og chokoladeæg Jesu død og opstandelse skete under den jødiske påskefest, som egentlig intet har med hans lidelseshistorie at gøre. Påske er efterfølgende blevet den væsentligste højtid for alle kristne. Men hvad har så gækkebreve, påskeharer og chokoladeæg egentlig med påske at gøre? Ph.d. og historiker Torben Svendrup fortæller på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan vor tids påske har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden. Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest for voksne fra norrøn tid. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise mad og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx har skikken med at slå katten af tønden rod i forestillingen om, at man kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år. Forfatteren viser gennem overraskende fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring, samtidig med at vi netop hylder fornemmelsen af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende. Jesu lidelseshistorie, påskeliljer og påskefrokost: ”Da påsken kom til Danmark” har det hele med, også alt det, der ikke har med påske at gøre, men som minder os om, at foråret er på vej med lys, farver og dufte. TORBEN SVENDRUP, født 1953, er ph.d.i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder ”Når ræven vogter gæs” (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet ”Kongelige mord i middelalderen” (2022), ”Da julen kom til Danmark” (2022) og ”Magtfulde dronningeri middelalderen” (2023).

DKK 197.00
1

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Oplev kongerigets bedste kunstværker med Lisbeth Bonde Den anerkendte forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde har med bogen ”Kunsten imellem os. 53 værker, du aldrig glemmer” skabt en unik guide til dansk samtidskunst, skræddersyet til både den erfarne kunstkender og den nysgerrige kulturforbruger. Det er den første bredt formidlende bog om dansk samtidskunst på markedet. Gennem Bondes engagerede og personlige fortælling og omfattende research tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse gennem Danmarks 53 fremmeste og mest dagsordensættende kunstværker fra de seneste ti-tyve år, som tager livtag med traditioner, historie og samtidens spørgsmål. Fælles for værkerne er, at langt de fleste kan opleves ved selvsyn rundt i kongeriget – inkl. Færøerne og Grønland. Bogens hovedkategorier er: kunstværker til offentlige institutioner, værker i museumssamlinger, kirkekunst og kunst i det offentlige rum. Forfatteren har i sit udvalg af kunstværker søgt en bred repræsentation af kunstnere i forhold til køn, alder, geografi og genre/medie. Omkring halvdelen af bogens 53 værker kan opleves uden for gængse gallerier og museer, hvilket, sammen med dens lettilgængelige stil og sprog, er med til at gøre bogen bredt anvendelig for læsere landet over. Med smukke illustrationer, dybdegående analyser og forfatterens personlige indsigter er ”Kunsten imellem os” en smuk og uundværlig guide til alle, der ønsker at udforske den fascinerende verden af dansk samtidskunst. LISBETH BONDE, født 1956, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker og -skribent ved Kristeligt Dagblad og tidligere Information (1994-2002) og Weekendavisen (2002-13). Holder foredrag om kunst landet over og har udgivet en lang række anmelderroste kunstfaglige bøger, heriblandt ”Manual til dansk samtidskunst” (s.m. Mette Sandbye, 2006), ”Hvorfor kunst?” (s.m. Maria Fabricius Hansen, 2008) og ”Følelsen er alt – en biografi om maleren Preben Fjederholt” (2016).

DKK 262.00
1

Ved verdens ende - Michael Pye - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ved verdens ende - Michael Pye - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende"THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr" DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende" THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet" THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser" THE INDEPENDENTOM FORFATTERENMichael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

DKK 229.00
1

Lysets vinge over dig - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Lysets vinge over dig - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Nyt værk af forfatteren bag Bibelens kvinder Forener tradition og fornyelse, inspireret af tro og naturInddelt i tolv temaer med klaverarrangementer, introtekst og illustrationer af udvalgte kunstnereMarkerer Lisbeth Smedegaard Andersens 35-års jubilæum som salmedigter Lysets vinge over dig er en opsamling af salmer og sange fra det seneste tiår af forfatter, salmedigter og præst Lisbeth Smedegaard Andersen. Lysets vinge over dig afspejler forfatterens dybe engagement i teologi og det kristne fællesskab. Inspireret af Bibelen, naturen og mødet med andre mennesker bygger salmerne bro mellem tradition og fornyelse. Digteren puster liv i gløderne efter Kingo, Brorson og Grundtvig ved at tage udgangspunkt i det moderne menneskes livsverden og den kvindelige troserfaring.Bogen er inddelt i tolv temaer, der følger kirkeåret, årstiderne og døgnets rytme. Hvert tema introduceres med en reflekterende tekst af forfatteren og ledsages af kunstværker af tre danske kunstnere – Per Bak Jensen, Kirsten Klein og Peter Callesen– som hver på deres måde tilfører nye dimensioner til Smedegaard Andersens smukke digtning. Lysets vinge over dig indeholder foruden melodilinje og becifringer også klaverarrangementer til salmerne og sangene, så de kan synges og spilles i fællesskab. Det er en bog for alle, der søger fordybelse, ro og inspiration til at holde rummet mellem himmel og jord åbent gennem sang, musik og digtning. LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN, født 1934, uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet (1979) samt exam.art. i kunsthistorie (1984). Lisbeth Smedegaard Andersen er salmedigter, kunsthistoriker og har virket som præst i Risskov Kirke, Holmens Kirke og ved den danske sømandskirke i New York. Hun er repræsenteret med adskillige salmer i Den Danske Salmebog og sange i Højskolesangbogen. Smedegaard Andersen har skrevet en lang række anmelderroste bøger om teologiske emner, senest værket Bibelens kvinder (Kristeligt Dagblads Forlag, 2022).

DKK 262.00
1

Sommeren ‘45 - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sommeren ‘45 - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet. Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen. For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse. Om forfatteren: Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

DKK 229.00
1

Vi troede ikke, det kunne ske her - Christian Axboe Nielsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Vi troede ikke, det kunne ske her - Christian Axboe Nielsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTEREN Christian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

DKK 229.00
1

Agent for Lenin og Stalin - Julie Birkedal Riisbro - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Agent for Lenin og Stalin - Julie Birkedal Riisbro - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Den utrolige fortælling om Danmarks måske vigtigste kommunist på den internationale scene Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Han havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter. Som barn var Georg Laursen stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag, selv da han som medarbejder ved Kominterns hovedkvarter i Moskva må have haft et klart billede af Stalins terrormetoder. På nærmest mirakuløs vis undgik han selv de brutale udrensninger. Undervejs i sin karriere var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han bistod senere Komintern med at udarbejde strengt fortrolige karakteristikker af danske kommunister og andre politikere til de centrale arkiver i Moskva. AGENT FOR LENIN OG STALIN tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud. JULIE BIRKEDAL RIISBRO (f. 1981) er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser og har blandt andet forelæst på Folkeuniversitetet. Har udgivet to forskningsbaserede artikler om Georg Laursen (2015, 2016). Er desuden forfatter eller medforfatter til adskillige andre artikler og bogbidrag om beslægtede emner, herunder ”Komintern og verdensrevolutionen – de første ti år” (2012). NIELS ERIK ROSENFELDT (f. 1941) er dr.phil. og fhv. universitetslektor. Førende ekspert i Sovjetunionens historie med en lang række anerkendte bøger bag sig, bl.a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt, som medforfatter, Den røde underverden (2019). Modtager af H.O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedstedanske populærvidenskabelige bog inden for samtidshistorie, statskundskab og international politik.

DKK 229.00
1

Stemmer fra Grønland - Kirsten Thisted - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Stemmer fra Grønland - Kirsten Thisted - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling. Siden har debatten bølget om statuen og den fortid, den repræsenterer. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. Den personlige historie Stemmer fra Grønland giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne. Centralt står den fattige, tuberkuloseramte fisker Peter Gundel, som blev ven med den tilflyttede danske læge Jørgen Hvam, med hvem han førte en lang korrespondance. Rundt om Gundel står et righoldigt persongalleri af indfødte grønlændere og tilkomne danskere, mænd og kvinder, høj og lav. Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer. Ingen helte og skurke Bogen fremstiller gennem både grønlandske og danske kilder nuancerne i de dansk-grønlandske relationer. Der er ingen helte eller skurke, og bogen vælger ikke side i debatten om, hvorvidt dansk kolonialisme i Grønland var god eller ond. Hverdagen, som den bliver filtreret gennem datidens stemmer, er mere nuanceret. Samtidig afmonterer kilderne myten om Danmarks og Grønlands ”fælles historie”. Grønland og Danmark delte ikke nogen fælles virkelighed, og de fortællinger og rationaler, som parterne har ageret ud fra, er forskellige. Det giver derfor bedre mening at tale om Danmarks og Grønlands forbundne historier. Heri ligger en vigtig erkendelse af, hvad relationen var og er – og i fremtiden har mulighed for at blive. Om forfatteren Kirsten Thisted (f. 1957) er lektor, ph.d. og ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har siden 1980’erne forsket i grønlandsk litteratur samt i relationerne mellem Grønland og Danmark. Har blandt anet udgivet: Således skriver jeg, Aron (1999), Grønlandsforskning (red. 2005), From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North (red. 2011 med Karen Langgaard); Denmark and the New North Atlantic. Narratives and Memories in a Former Empire (red. 2020 med Ann-Sofie N. Gremaud).

DKK 217.00
1

Da vikingerne mødte korset - Torben Bramming - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Da vikingerne mødte korset - Torben Bramming - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

DKK 187.00
1

Rodfæstet - med evigheden for øje - Birthe Rønn Hornbech - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rodfæstet - med evigheden for øje - Birthe Rønn Hornbech - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Birthe Rønn Hornbech – et liv med idealisme og principper En erindringsbog i Kristeligt Dagblads Forlags nye serie "Vendepunkter" Personlig og stærk fortælling om livets op- og nedture Forsvar for frihed, retfærdighed og dannelsens kraft I "Rodfæstet – med evigheden for øje" deler tidligere minister Birthe Rønn Hornbech ærligt og reflekteret de afgørende vendepunkter, der har formet hendes liv. Som præstedatter voksede Hornbech op med en stærk bevidsthed om tilværelsens alvor og ansvar i et hjem, hvor modstanden mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig var stor. Hendes morbror var modstandsmand, og hendes morfar og mormor hjalp jøder med at flygte til Sverige – en indsats, der kostede morfaren en fængselsstraf. Allerede som ung turde forfatteren gå op imod tidsånden og sin fars holdninger, da hun valgte at studere teologi som en af de første kvinder i Danmark. I bogen fortæller hun også om sit ægteskab med Kaj Hornbech, og om den sorg, der fulgte hans død. Troen og en grundlæggende forståelse af livets skrøbelighed gav hende styrke – også da hun selv blev ramt af sygdom. Hos Hornbech hænger de politiske og personlige beslutninger tæt sammen. Hun reflekterer over verdenshistoriske begivenheder som Berlinmurens fald og angrebet på World Trade Center og deres betydning for hendes politiske synspunkter. Som Venstres tidligere ordfører for grønlandske forhold overvejer hun Grønlands plads i Rigsfællesskabet og den uret, mange grønlændere føler blev begået, da de i 1953 blev indlemmet i Danmark uden at blive spurgt. Med skarphed og lidenskab forsvarer hun nødvendigheden af en klar adskillelse mellem kirke og politik – et standpunkt, der i 2015 førte til hendes brud med partiet Venstre. "Rodfæstet – med evigheden for øje" er en temperamentsfuld og reflekteret erindringsbog om de livsbegivenheder og valg, der former et menneske. VENDEPUNKTER er en serie af små og skarpe erindringsbøger, hvor markante personligheder beskriver scener fra et levet livs højdepunkter og kriser. Titlen er inspireret af psykologiprofessor Per Schultz Jørgensens (1933-2022) sidste bog. BIRTHE RØNN HORNBECH , født 1943, er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Hun er tidligere vicepolitimester, politiker og medlem af Folketinget for Venstre i perioden 1984-87 og 1990-2015. Hun var integrations- og kirkeminister i perioden 2007-11. Herudover er hun debattør, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, hvoraf kan nævnes "Ministerbilleder" (2011), "Det evigt menneskelige" (2014) og "En læser bliver til" (2020).

DKK 187.00
1