8 resultater (0,24827 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Det danske kongevåben fra Valdemarerne til Frederik VI - Nils Bartholdy - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Det danske kongevåben fra Valdemarerne til Frederik VI - Nils Bartholdy - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S. I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet. Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger. Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819. Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler. Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m. Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

DKK 369.00
1

Let Greece and Rome Be Silent - Paul John Frandsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Sibbern's Remarks and Investigations Primarily Concerning Hegel's Philosophy - Jon Stewart (red. Ovs.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Til Rigets forsvar og Byens gavn - Bjørn Westerbeek Dahl - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Til Rigets forsvar og Byens gavn - Bjørn Westerbeek Dahl - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

København forvandledes i årene 1600–1728 fra en lille by afmiddelalderligt tilsnit til ‘Kongens København’, der medlange lige gader og symmetri bar præg af barokkens idealer.Byen var omsluttet af fæstningsværkerne, der gav byen denramme, den havde frem til voldenes fald i 1870.Planerne for fæstning og by fulgtes ad. Under Christian4. blev de gamle fæstningsværker fornyede og byen udvidet.I 1649 udtænkte Rigsråd og Frederik 3. et nyt projektfor fæstning og by, der efter svenskernes belejring 1658–60blev ændret med opførelsen af Kastellet. Centralt i fortællingenstår Kongens Nytorv, byens centrale plads, som manforsøgte at give en harmonisk form. Først ved opførelsen afen ny hovedvagt i 1680 og opstillingen af Christian 5.s rytterstatuei 1688 kom der nogenlunde styr på symmetrien.Dette stort anlagte trebindsværk om Københavns militæreog civile byplanlægning giver et helt nyt billede af,hvor stor betydning 1600-tallets udbygninger havde forbyen. Heri fortælles om de ingeniører, daglejere og voldmestre,der arbejdede på fæstningen, og samtidig gennemgåsde særlige forhold, skiftende kommandanter måttetage stilling til i spørgsmål om portenes lukketider, adgangtil voldene mm.Værket er rigt illustreret med mange hidtil ukendte kortog tegninger fra samtiden.Bjørn Westerbeek Dahl er bibliotekar og historiker og hartidligere udgivet monografier om bl.a. Fredericias og Nyborgs fæsstningsværker.

DKK 905.00
1

Soldat, arbejder, anark - Anders Ehlers Dam - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Soldat, arbejder, anark - Anders Ehlers Dam - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats. I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen , der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig. Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme. Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark. Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark. Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.

DKK 252.00
1

Danske Kongegrave I-III - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave I-III - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

DKK 871.00
1

Sommerlandets arkitektur - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Sommerlandets arkitektur - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv handler om sommerarkitekturens historie fra Frederik 2.s lille lystslot Lundehave ved Kronborg til årtusindskiftets primitive overnatningssteder i naturen. Udviklingen afspejler forskellige perioders og samfundsgruppers forestillinger om "det gode liv". Bogen undersøger deres baggrund og formidling i debatter, bøger og tidsskrifter. Den uddyber den historiske udvikling i forskellige dele af landet og dokumenterer de mange typer af bygninger og bebyggelser - fra landsteder, sommervillaer og typehuse til feriebyer, kolonihaver og campingpladser. I sommerlandet findes væsentlig kulturarv.Den øgede fritid har skabt nye bebyggelser og landskaber. Her er der historisk og nutidigt opstået anderledes livsformer med friere kropskultur i mere naturlige omgivelser. Som en form for nære utopier er der muligheder for at nærme sig det gode liv, om ikke hele livet, så dog i ”den frie tid” om sommeren. Sommerlivet kan føre til gentagelse af hverdagen, men det kan også opleves som frirum for sociale, arkitektoniske og indretningsmæssige eksperimenter, som kan pege frem mod mere uformelle livsformer og en lettere og lysere boligkultur og større bæredygtighed.Margrethe Floryan skriver om 1700-tallets forfinede salonkultur på Sophienholm og andre landsteder og Peter Thule Kristensen om borgerskabets både rekreative og sundhedsorienterede ferieformer i Cottageparken ved Klampenborg fra midten af 1800-tallet. Nan Dahlkild uddyber den fortsatte udvikling af borgerskabets landliggerkultur med store farverige sommervillaer og hoteller omkring 1900, der blev efterfulgt af demokratisering af friluftslivet i form af kolonihaver, vandrebevægelse og Dansk Folkeferies feriebyer. Vibeke Andersson Møller fokuserer på modernismens feriehuse. Efter 2. Verdenskrig har sommerlandet fået sine egne typefritidshuse og sommerlige parcelhuskvarterer, som beskrives af Jørgen Hegner Christiansen og Nan Dahlkild.Flemming Skude formidler årtusindskiftets arkitektoniske eksperimenter. Bogen og udstillingen Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv er realiseret med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bergiafonden Københavns Universitet Realdania Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

DKK 196.00
1

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager (1897–1974) var en af sin samtids mest fremtrædende danske komponister og kulturpersonligheder. Efter som ung at have komponeret en række kammer-musikværker og sange rejste han i 1923 på studieophold i Paris. Her stiftede han bekendtskab med tidens nye musik af bl.a. Satie, Stravinsky, Varèse, Prokofiev, Milhaud og Poulenc, og impulser herfra satte sig stærke spor i hans værker. I 1930’erne mødte han koreografen Harald Lander og skabte med ham en lang række balletværker, af hvilke Etudes , bygget over Carl Czernys klaveretuder, har gået sin sejrsgang over store dele af verden. Et generelt træk ved Riisager var hans åbenhed over for tidens nye strømninger. Den gav sig udslag i nogle originale balletter, som han udarbejdede sammen med Birgit Cullberg: Månerenen og Fruen fra havet . I sine sidste 10 år komponerede Riisager flere værker med modernistiske træk. Det gælder korværket Sangen om det Uendelige og Til Apollon for orkester. Han skrev også populære sange som »Nord og syd og øst og vest«, »Mor Danmark« og »Danmarks Frihedssang«. Riisager var cand.polit. og i en årrække kontorchef i Finansministeriet. I 25 år var han formand for Dansk Komponistforening og fra 1956 til 1967 direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Livet igennem var Riisager en markant skribent og debattør. Hovedparten af hans kronikker, artikler og debatindlæg drejer sig om musikalske emner som fx diskussionen om Musikradioen i 1963. Det stærke engagement kombineret med en nøgtern og saglig udtryksform gav ham gennemslagskraft og gjorde ham til en kendt og respekteret skikkelse også i offentligheden. Riisager optrådte således flere gange i tegneserien »Radiserne« og Politikens »At tænke sig«. Claus Røllum-Larsen er mag.art. og ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og siden 1997 forskningsbibliotekar og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. I 1990 udgav han Kong Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske kongehus og i 2002 Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935. Studier i præsentationen af ny, især udenlandsk instrumentalmusik.

DKK 554.00
1