23 resultater (8,15758 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Ultraløb, ledelse og udvikling - Henrik Elsig Andersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Ultraløb, ledelse og udvikling - Henrik Elsig Andersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Egentlig havde Henrik fortalt sig selv, at han var for gammel til at løbe langt. Det seneste maraton havde han knap været i stand til at gennemføre, og han besluttede derfor, at det var på tide at stoppe med at løbe så langt. Men man skal passe på med at fortælle sig selv, hvad man ikke kan. Mindre end 3 år senere stod han klar i Sydfrankrig og begyndte en lang løbetur mod Danmark. Det var en løbetur på 1.800 km, gennem 4 lande, og da den skulle gennemføres på en måned, var Henrik klar over, at han ville blive udfordret både fysisk og mentalt som aldrig før. Følg Henrik på den udfordrende, krævende og fantastiske tur mod Danmark, hvor han kæmper sig igennem både hedebølge og sygdom for til sidst at afslutte løbeturen i Roskilde. En løbetur, der ikke bare ændrede Henrik som person, men også satte sig dybe spor i relationerne til de mennesker, der hjalp ham på vej, og skabte nye erkendelser i livet. Henrik hentede inspiration til løbeturen fra sine 25 års erfaringer med at udvikle ledere og teams. I bogen kombineres løbeturen derfor med et væld af ledelsesmæssige dilemmaer og problemstillinger, ligesom der fokuseres på, hvordan vi mennesker generelt set kan udvikle os. Om forfatteren Henrik Elsig Andersen er en af Danmarks mest anerkendte erhvervspsykologer og har arbejdet med leder- og teamudvikling gennem de sidste 25 år, hvoraf de sidste 15 år ofte har været med fokus på topledelse. I en alder af 53 år kastede forfatteren sig over ultraløb. Uden at have været nogen god eller hurtig løber fandt han et talent for ultraløb og gav sig selv den ultimative udfordring: at løbe fra det sydvestlige Frankrig retur til Danmark på en måned.

DKK 197.00
1

Proteinpower - Martin Kreutzer - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Optimer din forbrænding - Martin Kreutzer - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Livskloge Lisbet - Marianne Tofte - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Livskloge Lisbet - Marianne Tofte - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Far for livet - Svend Aage Madsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Your Guide To Marrakesh - Maria Wittendorff - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Antiinflammatorisk kost - Anne Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Antiinflammatorisk kost - Anne Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Guiden introducerer læseren til hele inflammationsbegrebet. Hvad gør inflammationen ved os, hvorfor skal vi kere os om den og frem for alt: Hvordan kan vi gennem intelligente kostjusteringer slukke den indre ild, der truer med at give os alverdens dårligdomme? Introduktionen til konkrete råvarer efterfølges af 25 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at ændre sine kostvaner. Temaer: Hvad er inflammation, hvad skal du spise for at slå den ned, hvad kan du ellers gøre og hvordan omsætter du rådene til konkrete, velsmagende opskrifter?Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger. Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

DKK 132.00
1

Keld & Hilda - Marianne Tofte - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Verdens bedste pizza - Emma K. Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Verdens bedste pizza - Emma K. Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Pizza er den mest berømte ret af alle, udbredt til hele verden fra moderlandet, Italien. Alle kender pizza, og langt de fleste elsker den – ikke uden grund. Tænk, at noget så enkelt som en flad brøddej toppet med ganske få ingredienser og bagt i en ovn ved høj varme kan forvandles til et så velsmagende produkt! Pizza er ikke bare mad, men en form for selvudfoldelse, hvor du kan kræse om din dej og vælge dine egne yndlingsingredienser. Verdens bedste pizza viser dig, hvordan man laver en god pizza med en sprød bund, smagfuld sauce, fyld af høj kvalitet og måske et lag lækkert smeltet ost, så englene synger. Bogen rummer over 50 kreative pizzaopskrifter, 25 forslag til tilbehør og salater samt masser af tips til servering og variationsmuligheder. Alle kan være med, når der skal bages pizza! Om forfatterne Emmas passion for mad stammer fra opvæksten, hvor hendes far, Steen, tilbragte de fleste vågne timer i køkkenet med at kreere lækker mad. Som prøvekanin til diverse nye retter, har hun fået en veludviklet smag og sans for god mad. Med sin uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed blev interessen for mad og kultur yderligere stimuleret og nu også med et teoretisk fundament. Steen er kogebogsforfatter og madskribent og står bag flere succesfulde og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Gå hjem og wok, Lev stærkt, Verdens bedste hotdogs, Grønt på gaflen, Kom i kog, Verdens bedste burgere og senest Grøn verdensmad.

DKK 184.00
1

En sølvrævs bekendelser - René Foli - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

En sølvrævs bekendelser - René Foli - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Livet som midaldrende mand er bestemt ikke for sarte sjæle. Udfordringer som nattepisseri, iskiassmerter, sportsskader, briller med glidende overgang og begyndende rejsningsproblemer kræver så absolut sin mand. Det må Elvis og hans tre trofaste venner, Kesse, Krølle og Bo, sande på deres rejse ind i de voksnes rækker. Heldigvis har Elvis Conny ved sin side. Med sin skarpe tunge og præcise udmeldinger er hun, som Elvis udtrykker det, den fjerde statsmagt, men også en klippefast støtte. I en tid, hvor skilsmisser er en helt naturlig løsning på forbigående kriser i forholdet, kommer vi tæt på et ægteskab, der stadig emmer af kærlighed, om end tonen til tider er kontant. En sølvrævs bekendelser er en humoristisk fortælling om kunsten at blive en midaldrende mand med værdighed, men også om at finde ro i nogle af livets store erkendelser som fx en indædt afsky for rucola, uvilje mod yoga og forundring over kvinders overdrevne brug af emojis. En bog skrevet af en mand om mænd, men i høj grad også om forholdet mellem mænd og kvinder. Forfatter René Foli, som selv er i 50’erne, tegner et kærligt billede af Elvis, som man ikke kan undgå at holde af. Om forfatteren René Foli har gennem de sidste 25 år været topleder i uddannelsesverdenen. I en hverdag bestående af strategi, budgetter, personaleledelse og kvalitetssikring, har den personlige kunstneriske nysgerrighed og skabertrang været gemt langt væk. Men med udgivelsen af denne bog springer René Foli ud af ledelsesskabet og ind i bøgernes verden.

DKK 184.00
1

GOLF - en introduktion - Morten Buckhøj - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

GOLF - en introduktion - Morten Buckhøj - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bogen henvender sig til alle golfspillere, men nok især til nye i sporten. Den beskriver golfspillets lange historie og mange traditioner, fra spillets oprindelse på fårehyrdernes enge langs de skotske kyster frem til i dag, hvor det er en af verdens mest udbredte idrætsgrene. Spillets særlige regelsæt og udstyr gennemgås, og man kan læse om hvordan man bedst og hurtigst kommer i gang med golfspillet. Et særligt kapitel er helliget en kort, men indgående instruktion, der giver læseren nyttige tips til at oparbejde et godt golfsving, som er grundlaget for utallige herlige timer på golfbanen. Bogen beskriver de største og mest kendte golfturneringer, de såkaldte majors og Ryder Cup, og den store danske turnering, Made in Denmark, der for første gang blev afviklet i Himmerland Golf & Spa Resort i august 2014 med mere end 80.000 begejstrede tilskuere. Derudover kan man læse om nogle af Danmarks bedste golfbaner, og om nogle af de bedste golfbaner ude i den store verden. Bogen er skrevet af journalist Morten Buckhøj (f. 1962). Han har i 25 år skrevet om golf i en lang række danske golfmedier. Han startede GOLFmagasinet og var chefredaktør for det i seks år. I mange år fast golfkommentator på Eurosport. I dag er han en alsidig freelance journalist, fast skribent på GOLFBLADET og fortsat tilknyttet GOLFmagasinet. Skrev i 2002 ”Politikens Store Golfbog” og har tillige oversat og været fagkonsulent på flere andre golfbøger. Har tidligere skrevet en biografi om skuespilleren Palle Huld. Fotografen Lars H. Laursen har bidraget med adskillige af bogens mange smukke fotos.

DKK 229.00
1

Kærlighedsmad - Anne Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kærlighedsmad - Anne Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Er du træt af et hensygnende sexliv, eller synes du bare, at det kunne være sjovt at spice det lidt op med noget, der samtidig smager forførende godt? Så er dette guiden til dig – og din kæreste. Kærlighedsmad kaldes også med et flot ord for afrodisiaka. Det dækker over fødevarer, der enten på grund af deres form, duft, smag eller indhold af næringsstoffer virker stemningsændrende og præstationsfremmende i retning af et bedre sexliv. Der findes ikke naturvidenskabelige forsøg, der bekræfter virkningen, men mennesker kan bekræfte det: Der ligger masser af erotisk saft og kraft gemt i maden, vi spiser. Det er effekter, man har kendt til i tusinder af år – helt tilbage til de gamle romere og grækere og sikkert længere endnu. I hvert fald er det Afrodite, kærlighedens gudinde fra den græske mytologi, der har lagt navn til disse fødevarer. Der er ikke tale om mystiske ingredienser, som ikke er til at komme i nærheden af, men om sund og nærende mad, der har sin virkning. Mad er vores bedste medicin, og visse madvarer er i forhold til sexlivet en hjælper. Til at sætte en stemning, øge lysten og præstationsevnen. Bogen introducerer læseren til Kærlighedsmad i form af en række skønne, virkningsfulde råvarer samt 25 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at eksperimentere med erotiske retter. Om forfatteren: Anne Larsen er en succesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne Larsen en stribe af kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.

DKK 132.00
1

Flyt dig - Pia Felding - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Flyt dig - Pia Felding - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Har du oplevet kriser eller udfordringer i dit liv? Så er du ikke alene. Denne bog er til dig, som er klar til at bruge dine livskriser og udfordringer som vendepunkter i dit liv. Bogen er en guide, som du på egen hånd kan anvende på din udviklingsrejse mod at blive klogere på dig selv. I bogen bliver du introduceret til syv faser, som du skal igennem for at bruge din aktuelle situation til et aktivt vendepunkt i dit liv. Det vil kræve både tid, mod og vilje at komme styrket og klogere igennem det, du kæmper med. Men på den anden side venter et liv i større kærlighed, livsglæde og indre lederskab. Hver af de syv faser bliver beskrevet ved hjælp af teori, personlige fortællinger, refleksionsspørgsmål og konkrete øvelser. Du får hjælp til at transformere dine ubevidste mønstre og overlevelsesstrategier, der holder dig tilbage fra at leve et autentisk liv. Det er i mødet med dig selv, at du bliver sat fri til at leve som den, du er. Om forfatteren Pia Felding (født 1964) har i mere end 25 år arbejdet som psykospirituel mentor i sin klinik i Ordrup. Hun arbejder sammen med sine klienter om at forene det emotionelle, fysiske og spirituelle ved hjælp af gestaltterapeutiske metoder og mere holistiske behandlingsformer. Hun har et væld af uddannelser bag sig, herunder clairvoyance, kanalisering, regressionsterapi, hypnoseterapi, thetahealing, tarot, reiki-healing og samtaleterapi. Desuden er hun foredragsholder og har deltaget i flere tv-programmer. Læs mere på www.piafelding.dk.

DKK 197.00
1

Gi' dig selv en god chef - Marianne Bækbøl - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Gi' dig selv en god chef - Marianne Bækbøl - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Synes du indimellem, at din chef er febrilsk, fortravlet, fornæret eller simpelthen bare for meget? I mange tilfælde kan du som medarbejder selv sørge for, at du får den chef, du ønsker dig. Denne bog giver dig opskriften på, hvordan du gennem selvindsigt, dialog og forståelse får et bedre forhold til din leder. Gi’ dig selv en god chef er en praktisk guide til konstruktive samtaler og godt samarbejde med chefen. Bogen henvender sig til dig, der har svært ved at trænge igennem til din chef, og som ikke længere kan holde ud, at frustrationer over chefen forstyrrer din nattesøvn. Bogen giver massevis af konkrete redskaber og konstruktive formuleringer, der er lige til at anvende i hverdagens samtaler med chefen. Den lærer dig at tage ansvar for din situation og bringe dit arbejdsliv tilbage på sporet. Og den holder et spejl op for dig, så det bliver tydeligt, hvilke problemer der egentlig har med chefen at gøre, og hvilke der handler om noget andet. Formålet med bogen er at forebygge stress. Den giver dig en helt konkret drejebog for kommunikationen med din nærmeste leder, så du kan skubbe dit arbejdsliv i en positiv retning. Om forfatteren Marianne Bækbøl, har rådgivet mennesker igennem 25 år som socialrådgiver, misbrugskonsulent, stress- og karriererådgiver. I sin praksis har hun mødt hundredvis af mennesker med frustrationer, søvnløshed og tankemylder over deres arbejdsliv. Som oftest er problemerne forbundet med relationen til den nærmeste leder. Derfor er det blevet hendes mission at hjælpe ansatte med at forbedre deres forhold til chefen og dermed få et mere tilfredsstillende arbejdsliv. Marianne har tidligere været ansat som karrierekonsulent i Dansk Journalistforbund og er nu selvstændig karriererådgiver for blandt andre AS3-koncernen.

DKK 164.00
1

Caminoen i Frankrig - Hanne Hjardemaal - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Caminoen i Frankrig - Hanne Hjardemaal - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Er man er bidt af caminoen, ligger det lige til højre- og venstrebenet, at næste vandretur går gennem Sydfrankrig. Denne bog er den første, der på dansk tager den moderne pilgrim gennem adskillige af Frankrigs smukkeste landsbyer, over det imponerende bjergområde Massif Central, langs floder, vinmarker og gennem frodige dale. Caminoen i Frankrig er til alle, der drømmer om at begive sig ud på pilgrimsvandring. Bogen giver tips til, hvordan man finder vej, hvad man skal have med, hvordan kroppen bedst klarer turen, hvor man får fat i kaffe og efter en lang dags vandring kan sætte sig sulten til langbords for at nyde en 5-retters menu og en kande lokal rødvin. Bogen er en personlig beretning om vandring ad stille forårsstier; om lange strækninger, hvor tiden går i stå, og krav og bekymringer fordufter. Det er her pilgrimmen oplever det frisættende møde med sit eget indre og bliver mindet om, at livet har en udløbsdato, og at meningen med det hele er at leve det fuldt ud. Fortællingen om den 750 km lange camino fra Le-Puy-en-Velay til den spanske grænse er illustreret med fotos, der puster liv i drømmen om at komme afsted. Bon chemin. Om forfatteren Allerede som 25-årig opdagede Hanne Hjardemaal fordelen ved at rejse i slowmotion, da hun tog toget fra Slagelse til Hongkong. Den erfaring har hun de seneste 10 år trukket ind i sit rejseliv sammen med sin kæreste, Jan. De har mange gange pumpet cyklerne og været på langtur i månedsvis i New Zealand, Thailand, Laos, Cuba og store dele af Europa. I de seneste år er det bekymringsløsheden, enkelheden og stilheden på de lange vandreture, de er blevet afhængige af. Mere end 4.000 kilometer caminovandring er det indtil videre blevet til. I 2019 tog kæresteparret fri for at gå 750 km gennem Sydfrankrig til Spanien.

DKK 229.00
1

Alletiders Ulf - Marianne Tofte - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Alletiders Ulf - Marianne Tofte - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Efter 40 år i teltet har Cirkusrevyens stjerne valgt at sige farvel med format, men ikke til livet som skuespiller. For alder er kun et tal, siger Ulf Pilgaard, som kan se tilbage på fantastiske præstationer, der gennem 60 år har gjort ham til en af Danmarks mest populære skuespillere. I Alletiders Ulf tager han os med på en minderig rejse gennem sit begivenhedsrige private og professionelle liv via scrapbøger og billeder. Journalist Marianne Tofte har helt unik fået lov til at kigge med på de mange klip og billeder fra en legendarisk karriere, der begyndte, da præstesønnen fra Skive blev indlemmet i Studenterscenen og dermed beseglede sin skæbne. Det er billeder, der fortæller om store øjeblikke på scenen, om samspillet med cremen af dansk skuespilkunst, om barndom og ungdom, om 46 års ægteskab, om sorgen over Gittes død, om livet som alenemand og om troen på Gud. Om forfatteren: Marianne Tofte har i mere end 30 år arbejdet som journalist, heraf de 25 inden for ugeblade, hvor hun har fulgt kendte og kongelige verden over. Senere er det blevet til mange rejser med de kongelige, sideløbende med artikler hjemmefra om danske stjerner gennem interviews og portrætter samt via reportager fra premierer og bag kulisserne på teatre, ved revyer og filmoptagelser. Det har givet Marianne et stort kendskab til de kendte, som hun altid er gået tæt på, men med respekt, så de gode relationer er bibeholdt. Det er mennesket snarere end den berømtes facade, der interesserer Marianne, og som hun søger at vise læserne. Netop det er også hovedtemaet, når hun tager en række kendte danskere på en minderig tur gennem deres liv i de kommende billedbiografier fra Muusmann Forlag

DKK 197.00
1

Sparkling Wines of Italy - Steen Asmussen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sparkling Wines of Italy - Steen Asmussen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Embark on a journey through the effervescent world of Italian sparkling wines with “Sparkling Wines of Italy”. This captivating handbook invites you to explore the Alpine-influenced region of Italy, where bubbles come to life in a symphony of flavors and traditions. Discover the secrets of Italy’s most renowned sparkling wines as you delve into the diverse grape varieties, uncovering the stories behind each bottle. Immerse yourself in the worlds of quality-seeking and quality-conscious wineries that strive to create extraordinary sparkling creations. From the prestigious Franciacorta to the iconic Prosecco, and lesser-known gems like Arcole and Lessini Durello, every sip tells a tale deeply rooted in history, climate, terroir, and the unique topography of each wine region. Uncover the rich tapestry of flavors and aromas that define Italian sparkling wines, as you learn to appreciate the distinct characteristics that make them truly exceptional. About the author Steen Asmussen holds a Master of Science degree in Economics and a huge passion for Italian wine, which has spanned more than 25 years. Steen’s dedication to Italian wine has led him to achieve a Level 3 sommelier certification from the Wine & Spirit Education Trust (WSET) and a sommelier degree from the Italian organization Il Santuccio. In 2019, he published his first wine book titled Italiens hemmelige vine , followed by his second book, Italiens fantastiske hvidvine , in 2021. Steen has also contributed as an expert on a Danish wine podcast series, discussing Italian wines, and has written articles for wine magazines and newspapers. Steen’s dedication, expertise, and ability to impart his profound understanding of Italian wines make him an invaluable guide for readers seeking to uncover the hidden treasures of Italian sparkling wines.

DKK 263.00
1

Fra jord til bord - Estrid Haulrich - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Fra jord til bord - Estrid Haulrich - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

I denne bog beskrives glæden ved at være fælles om det gode måltid, hvor hovedingrediensen er økologisk grønt fra avlere i nærområdet. Her gives anvisninger og gode råd til, hvordan man får det bedste ud af årstidens grønt til både hverdag og fest for få eller mange. I de senere år er der kommet mere og mere økologisk grønt på hylderne, og i denne bog vil Københavns Fødevarefællesskab beskrive deres smag og egenskaber samt vise, hvordan man får det bedste ud af dem, udnytter rester og undgår madspild. Bogen er bygget op omkring de fire sæsoner, og som optakt til de enkelte afsnit bringes interview med en eller flere af de avlere, som foreningen arbejder sammen med. Herefter tages udgangspunkt i de mere eller mindre kendte grøntsager fra den pågældende sæson. Der gives gode idéer til nye og utraditionelle kombinationer af kendte og mindre kendte grøntsager samt tips til opbevaring og udnyttelse af den usædvanlige grøntsags smag og egenskaber. I bogen vil der desuden være en liste over, hvad det er hensigtsmæssigt at have i sit køkkenskab af bønner, linser, pasta, krydderier o.l. som supplement til de økologiske grøntsager. Ligeledes gives forslag til variation af dressinger og tilbehør. Om forfatterne De fem forfattere har mødt hinanden i Københavns Fødevarefællesskab, hvis idé og formål er at støtte lokale økologiske avlere til fælles gavn og glæde. Deres bidrag til fællesskabet er at forvandle ugens grøntsager til et fælles måltid for afdelingens medlemmer. Her mødes folk i alle aldre, og der er altid hjertevarme, god stemning og imødekommenhed, når man mødes med sine naboer omkring bordet. Det giver sammenhold i lokalsamfundet. Estrid Haulrich, 75 år. Har arbejdet som gymnasielærer og med international udvikling. Lene Rønnest, 71 år. Har arbejdet som gymnasielærer. Christel Lund Russell, 51 år. Har efter 25 år som designer nu åbnet egen vintage/interiør-butik. Camilla Borgsted Larsen, 29 år. Arbejder som læge. Cecilie Petersen, 28 år. Arbejder som havbiolog.

DKK 197.00
1

Det kreative Danmark - Christian Have - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Det kreative Danmark - Christian Have - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Der er aktuelt et exceptionelt momentum for at indfri det kreative Danmarks potentiale. Et potentiale, som kommer til udtryk i vores særlige danske DNA og det menneskesyn, de værdier og den kulturarv, som dette DNA indeholder. Det kommer til udtryk i vores uddannelsessystem, vores blik for talentudvikling og evnen til at imødekomme digitaliseringen på en innovativ måde – såvel som i den imponerende position, som den kreative sektor allerede har opnået i det danske erhvervsliv. Denne bog har til formål at inspirere alle relevante aktører, der har lyst til og mod på at bidrage til denne spændende og banebrydende proces. En vigtig mission med bogen er at få det brede spektrum af aktører til at forlade deres komfortzone. Til at tænke nye tanker og generere nye ideer. Til at indse potentialet i at samarbejde med aktører og institutioner, man hidtil har været skeptisk overfor. Det er netop i krydsbefrugtningen af det kreative og kommercielle, at potentialet er allerstørst. Naturligvis for de involverede parter, men så sandelig også for samfundet som helhed. Flere end 25 topfolk fra kulturlivet, erhvervslivet, turismesektoren og fondsverdenen kommer til orde i denne bog. Christian Have indtager rollen som ordstyrer og samtalepartner, ligesom han indrammer hele bogen med sine egne observationer, konklusioner og konkrete anbefalinger. Bogens medvirkende: • Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe • Kenneth Agerholm, Artbizz • Mette Bock, kirke- og kulturminister • Stine Bosse, erhvervskvinde • Stephen Bruyant-Langer, The Personal Business Plan • Ulrik Bülow, erhvervsmand • Signe Christiani, Mercedes-Benz Danmark • Ane Cortzen, arkitekt og bl.a. tidl. kulturchef for Kähler • Uffe Elbæk, MF (Å) • Mikael Fock, Kulturværftet og Toldkammeret • Morten Friis-Olsen, Audi Danmark • Bertel Haarder, MF (V) og bl.a. tidl. kirke- og kulturminister • Gerda Hempel, Artbizz • Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet • Jacob Holm, Fritz Hansen • Marianne Jelved, MF (B) og bl.a. tidl. kulturminister • Lennart Lajboschitz, erhvervsmand • Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og bl.a. tidl. kulturminister • Søren Møller, Fredericia Teater • Karim Nielsen, Brøchner Hotels • Poul Johannes Pedersen, Thise Mejeri • Anna Porse Nielsen, Seismonaut • Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv • Caroline Søeborg Ahlefeldt, Heartland Festival • Claus Strue Frederiksen, filosof • Rasmus Tscherning, Creative Business Cup • Emil Wilk, Prxjects by Mercedes-Benz • Mads Øvlisen, erhvervsmand

DKK 99.00
1

Bæredygtig kost - Julie Juanita Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bæredygtig kost - Julie Juanita Larsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

En guide til de forbrugere, der gerne vil spise mere bæredygtigt med omtanke for miljø og dyrevelfærd. Bogen er fyldt med den nødvendige baggrundsviden, man skal bruge, når man skal træffe et valg i supermarkedet, om hvilke varer der skal i kurven og med hjem. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi skal producere flere og flere fødevarer uden at drive rovdrift på naturen og dens ressourcer. De fleste danskere har nok hørt om begrebet bæredygtighed og ved også, at det belaster miljøet mere at spise kød frem for grøntsager. Alligevel vil de fleste nok blive overraskede over, hvor stor en forskel det rent faktisk gør at bytte oksebøffen ud med en vegetardelle indimellem. Rent miljømæssigt ville det være godt, hvis vi alle levede vegansk. Når det er sagt, er det nok ikke realistisk, at hele verden eller bare hele Danmark bytter kødet ud med soja og lever 100 % vegansk, men det er heller ikke det, det handler om. Det behøver ikke at være enten-eller, men -både-og. Man behøver ikke være fuldtidsveganer for at gøre en forskel. På moderne dansk kaldes det at være flexitar (en person, der har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i den ellers overvejende grønne livsstil). I en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab fylder fødevarer 20-25 %, så klimavenlig mad på menuen er et must i den grønne omstilling. Derudover er det et område, hvor den enkelte person eller familie relativt let kan gøre en forskel. Men hvor skal man som forbruger starte, hvis man gerne vil spise en mere miljøvenlig kost? At købe ind kan jo virke som en jungle af forbrugsmærker, råd om økologi, eller at man skal spise efter sæson. Denne bog er til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt, men har brug for at lære, hvordan du træffer bedre valg i supermarkedet, og når du skal planlægge madlavningen. Bogen er også til dig, der ikke ved, hvor du skal starte og gerne vil have lidt hjælp til at finde rundt i informations- og mærkejunglen. Forfatteren gennemgår de overordnede grupper af fødevarer og giver en forklaring på, hvad der er godt at vælge og hvorfor. Både med henblik på bæredygtighed, dyrevelfærd og i forhold til at undgå unødige kemikalier i sine fødevarer. Derudover indeholder bogen også lækre opskrifter, der kan inspirere dig og dine nærmeste til en lækker bæredygtig kost. Om forfatteren Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog fra Københavns Universitet og er desuden bachelor i miljøbiologi. Til dagligt arbejder Julie både som gymnasielærer, hvor hun underviser i biologi og naturgeografi, og så har hun sin egen formidlingsvirksomhed, hvor hun blandt andet fungerer som konsulent for miljøorganisationen Plastic Change, hvor hun har været projektleder på organisationens formidlings- og undervisningsarbejde. Derudover er hun forfatter på to undervisningsforløb på Gyldendals onlineportaler og en børnebog om plastik i havet og holder foredrag om plastik og bæredygtighed og deler desuden en masse viden på hendes facebookside "grønne glæder".

DKK 164.00
1

Østers - Jan Hurtigkarl - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Østers - Jan Hurtigkarl - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østers­elskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.

DKK 229.00
1

Gurkemeje - Sandra Pugliese - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Gurkemeje - Sandra Pugliese - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

De fleste kender gurkemejens insisterende gule farve og markante smag. Inderne har længe brugt den både som energigiver, i skønhedspleje og i sygdomsbehandling. En enestående alsidighed, der gør denne lille rod til noget helt unikt. Gurkemeje har været brugt intensivt i årtusinde i den indiske naturmedicin og bliver det fortsat. Den viser især sin effektivitet, når den bruges til lidelser med inflammation som fællesnævner. Inflammationssygdomme er nutidens store udfordring, fx forhøjet blodtryk, overvægt, smerter, allergier og hjerte-kar-sygdomme. Men inflammation er også koblet til sværere lidelser som autoimmune sygsomme, kræft og hjernelidelser. Gurkemejens særpræg er, at den på én gang bremser smerter, slid og skader – og samtidig sætter turbo på reparation, heling og energi. Meget sjældent findes der ét middel med så stor bredde i effekt og samtidig så god tolerance i menneskekroppen som gurkemeje. Bogen her er en kvikguide til, hvordan du nemt bruger gurkemejen i din mad og dagligdag. Ud over grundig viden omkring den forskning og videnskab, der lige nu findes om gurkemeje, får du også 25 velsmagende opskrifter på alt fra vietnamesiske pandekager og cremet risotto til gylden mysli, gurkemeje-ingefær-is og aromatiske popcorn. Om serien: Functional foods Functional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth Kommende emner: Kokos og Probiotika & Prebiotika . Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

DKK 132.00
1