4 resultater (0,22967 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Klog som en hund - Michaela Ansbjerg - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Klog som en hund - Michaela Ansbjerg - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Har du en hund, der trækker i snoren, bliver ved med at gø i haven eller har svært ved at finde ro? Denne bog er skrevet til dig, der ønsker at forstå din hund bedre, få hjælp til at løse typiske problemer og opnå en rolig og glad familiehund. Bogen giver dig viden om den indlæringspsykologi, der ligger bag din hunds adfærd. Vidste du fx, at hunde, der tigger ved bordet, i de fleste tilfælde har lært af os mennesker, at det kan betale sig? I bogen her lærer du at analysere din hunds adfærd og finde gode løsninger på jeres udfordringer. Bogen indeholder praktiske øvelser, du let kan integrere i din hverdag – alt fra mental aktivering i form af opgaver, din hund selv kan løse, til sjove tricks og simple træningsøvelser, der hurtigt giver resultater. Ved at arbejde med disse teknikker kan du skabe en mere rolig og glad hund, som er bedre i stand til at forstå dine ønsker til dens adfærd. Uanset om du træner en hvalp, håndterer specifikke adfærdsproblemer eller blot ønsker at give din hund en mere tilfredsstillende hverdag, så får du i denne bog en solid værktøjskasse, som du kan bruge til at opbygge et stærkere samarbejde med din hund. Til alle hunderacer. Om forfatteren: Michaela Ansbjerg driver til daglig virksomheden Potefokus, der tilbyder hundetræning og undervisning til hundeejere. Hun er uddannet hundeadfærdsinstruktør hos Center for Dyreterapi og er i gang med uddannelsen til dyreadfærdskonsulent specialiseret i hunde hos Center for Dyreterapi. I hendes arbejde med hunde er hendes tilgang baseret på indlæringspsykologi, og hun lægger særligt vægt på at fremme et tæt samarbejde mellem hunde og deres ejere gennem leg og positive oplevelser. Michaela startede Potefokus i 2021 med en drøm om at hjælpe familiehunde og deres ejere med at skabe et bedre samarbejde og en større forståelse for hinanden, uden at træningen var tidskrævende og svær.

DKK 197.00
1

Læg din pote i min - Ditte Young - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Læg din pote i min - Ditte Young - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

I tusindvis af år har det være kendt, at hunden er menneskets bedste ven. Den var det første husdyr, som blev tæmmet af mennesket, og er derfor også det dyr, som vi har den længste historie tilfælles med. Hunden er i dag blevet en sjælepartner, et familiemedlem og en bedste ven, som man altid kan læne sig op ad. Hunden erstatter for mange et menneskebarn, en ægtefælle eller en sambo. Vi lever et liv, hvor vi selekterer i langt højere grad end nogensinde før, men vi vælger ikke hunden fra. Den får topprioritet, og hos nogle hundeejere får den en langt højere prioritet end andre mennesker eller sågar os selv. Det er ’bare’ nemmere at være sammen med sin hund end at forholde sig til andre mennesker. Fordi hunden er så ren i sin kærlighed til dig som hundeejer. Denne bog har til formål at inspirere hundeejere og hjælpe dem til at forstå hunden på et endnu dybere plan – gennem en rejse, hvor de fleste aspekter omkring hunden bliver belyst. Så du som hundeejer ikke bare forstår din hund, men også forstår, hvordan det er at være din hund i den ydre såvel som den indre verden, den har sammen med dig. Denne bog giver jer en endnu større mulighed for at udvikle jer sammen. Forfatteren og de to medforfattere gennemgår de emner, som de finder vigtigst, når man har hund. Alt fra hundens anatomiske opbygning, og hvad den oprindeligt er avlet til, til dens mange kommunikationsformer, og hvad den kan holde til i træningen. For at skabe det bedste hundeliv for din hund er der også emner som: Hvordan er du i partnerskab med din hund, hvordan træner man ’i boblen’ og dertil kommer forståelsen af dens personlighedsprofil og adfærd, som er fundamentalt i samværet for at opnå en større forbundethed hund og ejer imellem. Bogen vil give dig nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme. Værktøjer, som giver dig en større indføling, bedre præstationer, en ’holdbar’ bedste ven på fire ben, og hvor du ikke kun lærer at forstå din hund, men også dig selv, når I er sammen. Om forfatterne Ditte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og er kendt som en af Danmarks absolut førende dyretelepatører og adfærdsterapeuter for dyr. Hun er forfatter til to andre bøger, Forstå din hest (2017) og Hvad hvisker hesten (2018), foredragsholder og arbejder med både hunde og heste i indland og udland. Lea Nor er uddannet hundeinstruktør, har en master i kommunikation, er uddannet mentaltræner og kropsmaster. Hun er medejer af virksomheden Just Be Dog, som tilbyder hundeinstruktøruddannelser, produkter og meget mere. Helle Hoffmann er uddannet hundefysioterapeut samt kranio-sakral-terapeut til dyr og mennesker. Hun har en baggrund som lydighedstræner i en brugshundeklub og har siden 2009 haft egen klinik. Hun har stor succes med at skabe ’holdbare’ hunde, fordi hun med sin faglige baggrund ser mere helkropsorienteret på hundene, hvor hun ud over muskler og led også inddrager lymfesystem, organer, fascier, nerver etc. i behandlingen.

DKK 229.00
1

Naturlig skønhedspleje - Pia Brixved - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Naturlig skønhedspleje - Pia Brixved - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Aldrig har vi haft så mange rengørings- og skønhedsprodukter til rådighed – og aldrig har der været så mange folk, der får allergi af deres omgivelser og de produkter, de bruger i hverdagen. Der er meget at vinde ved at tage sagen i egen hånd. Med andre ord: Do-it-yourself. DIY er kommet for at blive. Vi finder i stigende grad glæde ved at fremstille ting til eget brug, og fordelen er til at tage at føle på, når det gælder vores krop og vores hjem. Denne bog vil på en nem og overskuelig måde bringe opskrifter på, hvordan man med ganske få ingredienser og en smule tid til rådighed kan minimere kemikalierne i hverdagen, spare penge og få hyggeligt og kreativt samvær med familie og venner. Hovedvægten ligger på produkter til kropspleje som fx shampoo, hårkur, solcreme, makeupfjerner og tandpasta. Men der vil også være et afsnit med miljøvenlige husholdningsartikler som fx vinduesrens, skurecreme og rengøringsspray, der kan være med til at skabe et renere indeklima i hjemmet. Alle projekter kommer med udførlige anvisninger, indkøbslister, angivelse af varighed og anvendelse. Og opskrifterne kræver ikke, at man skal købe sig fattig i diverse specialprodukter fra særlige butikker – ingredienserne, som fx kokosolie, eddike og natron, kan alle fås i et velassorteret supermarked. Om forfatterne Nogle kommer fra et hjem med klaver. Nina Amanda Hjort Jensen kommer fra et hjem, hvor alt blev lavet fra bunden – og med respekt for naturen. Det er noget, hun har taget med sig igennem hele livet. Når Nina ikke sylter, bager eller laver DIY, arbejder hun som støttepædagog i Gladsaxe. Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.

DKK 164.00
1

Lær dyrenes skjulte sprog - Mathilde Denning - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Lær dyrenes skjulte sprog - Mathilde Denning - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

De fleste dyreejere kan nikke genkendende til, at det bånd, der kan opstå imellem os og vores dyr, er noget helt særligt – uanset om vi har en kat, hund, hest, hamster eller papegøje. De fleste dyreejere har på et tidspunkt i deres liv modtaget en pludselig indskydelse, idé, følelse, fornem­melse eller fysisk smerte i deres krop, imens de har været sammen med deres dyr. Dette er en besked, dyrene har kommunikeret til dem. Dyrene kommunikerer ikke verbalt, men på en an­ den frekvens, end vi er vant til: de kommunikerer telepatisk med hinanden og med os, primært igennem overførsel af tanker, billeder, følelser, fornemmelser m.m. Vi kan som dyreejere lære at tune ind på denne frekvens og høre disse subtile, direkte, morsomme og berigende beskeder fra dyrene i vores liv. Hvis vi træner os selv til at være stille inden i hovedet, være nærværende i vores krop, stole på vores intuition, forbinde os til dyrenes frekvens og slutteligt sørge for at lukke for kanalen igen, så kan vi gøre de telepatiske udvekslinger, der hele tiden finder sted, bevidste og dermed brugbare. Dyr kan berette om deres ønsker og drømme, hvad de behøver for at blive mere balancerede eller slippe problematisk adfærd – de kan fortælle, hvor de har ondt, hvordan de oplever forskellige ting, hvordan vi kan opbygge et mere harmonisk samarbejde med dem og meget mere. Telepati er et værktøj, der kan skabe en stærk forståelse for dyrene i vores liv, og som kan forklare alt det, som traditionelle tilgange ikke kan. Denne bog henvender sig til alle, der ønsker at lære at bruge dette simple, lettilgængelige og utroligt anvendelige værktøj for at opnå en dybere forståelse for og forbindelse til dyrene i deres liv, uanset hvilket dyr man har. Dyreejerne tages med på en skridt-for-skridt rejse, hvor endedestinationen er telepatisk kommunikation med dyr. Den er fyldt med forfatterens egne overvejelser, oplevelser, case-stories fra kunder, praktiske øvelser, der hjælper læseren med selv at skabe kontakt til dyrene, samt fortællinger om livet set fra dyrenes perspektiv. Om forfatteren Mathilde Denning arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: ’Dyrenes Univers’. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i daglig- dagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.

DKK 197.00
1