81 resultater (0,29590 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

BRUGT BOG - Bogen om ærlige vine - Mads Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Bogen om ærlige vine - Mads Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG BOGEN OM ÆRLIGE VINE handler om økologiske, biodynamiske og naturlige vine, om maden dertil og om ildsjælene bag. Ærlig vin har indtaget de største restauranter i verden, fordi det er madvin. I denne bog fortæller forfatterne deres personlige vinhistorier, der er vidt forskellige, men handler om passionen for den ærlige vin. Bogen indeholder masser af vinanbefalinger og skønne frankofile retter, der passer til. Retterne er udviklet af forfatterne selv og deres prominente gæstekokke, bl.a. Jacob Binzer (D:A:D), Pontus Elofsson (Noma), Lars Juul (La Glace), østersmesteren Jonas Harboe, Ana Omazic (Alchemist), Talia Richard-Carvajal (Hart Bageri) og mange flere. Du kommer med på en unik rejse til nogle af de franske vinbønder, der laver vinen. De fortæller, hvad der driver dem, hvorfor de accepterer mindre udbytter, hvad filosofien er bag deres vine, og hvordan de ser på fremtiden. BOGEN OM ÆRLIGE VINE er en forfriskende anderledes vinbog, kogebog og livsstilsbog for vinelskere og gourmeter. Om forfatterne Birgit Pichat og Mads Jensen har sammen vinbarerne og vinhandelen Vores Franske, der importerer ærlig vin fra små økologiske bønder. Birgit Pichat åbnede Vores Franske i 2011 efter en lang international karriere. Hun har boet i Frankrig i mere end 10 år. Mads Jensen har en fortid som kok og projektleder i reklamebranchen. I 2020 søgte han nye veje og endte med at banke på døren hos Pichat og blev inden længe medejer af firmaet. Makkerparret bruger begge stort set al deres tid på mad og vin. De udvikler konstant nye retter, som de bl.a. tester på gæsterne i barerne, og de afholder vinsmagninger og søger jævnligt ny inspiration i det franske og hos deres vinbønder.

DKK 114.00
1

BRUGT BOG - Bogen om vanilje - Mette Ravn - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

28 dage til mental minimalisme - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

28 dage til mental minimalisme - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er til alle, der gerne vil ændre deres daglige tankestrømme, så de ikke konstant kredser om uendelige to-do-lister eller alt det, man har gjort galt igennem livet. Hvis man rydder op i tankestrømmen, bliver der mere plads til tanker, der arbejder for det liv, man ønsker at leve. I bogen bliver læseren klogere på, hvorfor man ofte sidder fast i de samme tankemønstre, og hvordan man ændrer dem i en bedre retning. Bogen er en del af serien ”28 dage til nye vaner”, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner. Når først et vanekredsløb sidder godt fast i hjernens computer, kræver det en særlig indsats for at omskrive det til noget nyt. Det kræver en kontinuerlig ændring af hverdagens små vaner. Og det får man med bogen her. Hver dag i 28 dage er der en udfordring, der får læseren tættere på sit mål og et liv med nye, gode vaner. Der er ingen løftede pegefingre i bogen. Når vi skal ændre vaner, kan vi ikke bruge skyld og skam til noget. Derfor kigger bogen ikke tilbage og dvæler ved de dårlige vaner, men fremad mod de nye. I bogen får læseren en forklaring på, hvordan vaner skabes, og hvordan man kan ændre dem og skabe det liv, man ønsker sig. Om forfatteren Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har arbejdet inden for den finansielle sektor de seneste 14 år. Siden 2019 har Jane skrevet ni bøger. Hun driver en blog, en podcast og Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 37.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at ændre vaner og leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud.

DKK 132.00
1

BRUGT BOG - Hår - Esha Khamo - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Hår - Esha Khamo - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG Denne bog handler om, hvordan frisør Esha Khamo udøver hverdagsmagi på kundernes hår i sin salon. Det er en rejse rundt i spændende viden om hår, kultur og skønhed. Bogen kombinerer kunst og kulturelle facts om hår med anvendelige tips fra en af Danmarks allerbedste frisører. Bogen henvender sig til alle, som har interesse for indre og ydre skønhed, og som ønsker finurlige input om hår, stil og mennesker samt tips til en god hårdag. I bogen får læseren inspiration og en guide til at finde sin helt egen hårstil. Bogen er et bidrag til en fælles forståelse for forskellige typer af mennesker og hår. Læseren får indsigt i frisørens univers, og hår sættes i kulturelt, historisk og populært perspektiv, mens Esha deler ud af sin enorme viden. Bogen illustrerer Eshas hårmagi gennem smukke, kunstneriske og tidløse portrætfotos taget af Thomas Cato. Om forfatteren Esha Khamo er født i Bagdad, kom til Danmark som flygtning og er i dag bosat i København, hvor han har sin egen frisørsalon. Efter fire års frisøruddannelse modtog Esha sølvmedalje både fra Frisørskolen og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn for sine faglige kompetencer. Esha har de seneste år gjort sig bemærket på den danske frisør- og skønhedsscene med en nomineret SPA-serie og sine egne hårprodukter. Denne bog er Eshas første, men han er allerede en succesfuld forfatter og content creator på sociale medier med over 3.000 medlemmer i sit onlineunivers Let’s Shine Together. Se mere på www.eshakhamo.dk.

DKK 108.00
1

Min måned - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Min måned - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Er du et menneske som mig, et menneske, som arbej­der hen mod et mål, laver planer og bygger op? Er du et menneske som mig, som ingen tid vil spilde, men som vil bruge sine dage, sin tid, sit liv på at få det liv, du fortjener? Er du et menneske som mig, som elsker at sætte flueben, når tingene lykkes, og derefter arbej­der videre? Så er denne månedsbog noget for dig. Dette er bogen, hvor du kan tydeliggøre din mål og ønsker og drømme. Dette er bogen, hvor du kan virkeliggøre dine mål, så du kan handle dagligt på dem i 30 dage. Dette er bogen, der rummer metoden, jeg har brugt for at skabe Mettes Univers. Dette er bogen, der virkeliggør dine drømme. Dette er bogen, der er din nye bedste ven. Vil du som jeg gå et trin højere op? Vil du som jeg fylde pladsen ud? Vil du som jeg skabe det, du mangler? Så er vejen i MIN MÅNED her til dig. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette står bag en række succesrige bogudgivelser: Elsker mig for evigt (2016), Boost din selvkærlighed (2016), Det du siger, er du selv (2017), Dronningeføde (2018), Højt at flyve (2018) samt kalenderen Mit år (2017, 2018 & 2019) . Desuden sender hun hver dag et selvkærligt boost til 80.000 kvinder (og enkelte mænd).

DKK 132.00
1

BRUGT BOG - Tomater - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Tomater - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG Tomater er en af de mest solgte grøntsager i verden, og med mere end 80 nye opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons giver bogen TOMATER indblik, viden, ideer og inspiration til at anvende tomater i supper, salater, pasta og ris såvel som i det søde køkken. Bogen giver desuden ideer til at konservere tomaten i chutney, harissa og pureer, så den gode smag kan nydes fra egne glas hele året rundt. Opskrifterne stammer fra kokkene Henrik Vilain & Ingo Schauser, der også står bag de højt roste kogebøger CITRONER (2020), OLIVEN & OLIVENOLIE (2021) og AVOCADO (2022). Inspirationen til bogen udspringer af stedets store køkkenhaver, og maden i bogen er mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Opskrifterne er lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at overskue og lige til at gå til. Opskrifterne er vegetariske, men bogen er for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. TOMATER er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra haverne på Garden of Lemons, som kogebogen er skabt i. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser er kogebogsforfattere og ledere af det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Med en baggrund som klassiske musikere har de fundet inspiration til et hovedsageligt vegetarisk køkken på utallige rejser til Middelhavslandene, til Mellemøsten og USA samt under mange års ophold i Frankrig, Italien, Israel og Spanien. Kogebøgerne er i Danmark udgivet af Muusmann Forlag. Alle bøger er oversat til tysk og udgives i Tyskland på forlaget Jacoby & Stuart, der i 2022 modtog den tyske forlagspris.

DKK 114.00
1

Dyrk din JORD - Anette Hougaard Nielsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Job på Håbets Allé - Christian Kemp - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Job på Håbets Allé - Christian Kemp - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved. Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden. Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber. Om forfatteren Christian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.

DKK 126.00
1

Himmel, hav og hæklede halstørklæder - Maria Buck Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Himmel, hav og hæklede halstørklæder - Maria Buck Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Vi befinder os i en tid, hvor mange søger indre ro, balance og fordybelse. Vi er færdige med stress, jag og multitasking, og vi hungrer efter et bæredygtigt liv fyldt med natur og kreativitet. Netop den livsstil hylder bogen Himmel, hav og hæklede halstørklæder . Gennem sine smukke fotografier tager bogen dig med på en tur ud i Danmarks unikke naturområder. Med dig har du garn og nål, og undervejs kan du ud fra simple opskrifter og diagrammer skabe lækre, varme og unikke halstørklæder til dig selv og familien. Bogen indeholder en række enkle, stilrene og inspirerende opskrifter, du kan følge til punkt og prikke – men med inspiration fra 70’ernes frihækling vejleder den dig også i, hvordan du selv kan variere en opskrift. Det kan være alternative garnvalg, en helt anden farve, en ny type frynser eller en omskrivning af mønsteret, der gør halstørklædet til dit værk. At tænke i variation er nemlig grundstenen i ’mønsterbryder’­filosofien, som bogen introducerer dig for. I sin helhed er bogen en hyldest til det vigtige samspil mellem skabelses­processen, håndværket, kreativiteten og naturen som altoverskyggende inspirationskilde. Tag med på rejsen og oplev glæden ved at skabe. Om forfatteren Maria Buck Jensen fandt for første gang sig selv med en hæklenål i hånden i 2014. På det tids­punkt var hun 22 år, og der var egentlig slet ikke tid til garn i kalenderen. Alligevel gav hun det en chance, og hun opdagede, at hæklingen gav netop den indre ro, som hun savnede i hverda­gen. Den ro har hun siden søgt at dele gennem sin velbesøgte hækleblog, Mønsterbryder. I dag er Maria uddannet retoriker og audiologopæd fra Københavns Universitet. Hun er desuden mor til to, og med hæklegrejet i tasken og en kaffekop i hånden, ynder hun at tage familien med på udforskning i den danske natur.

DKK 132.00
1

28 dage til fokus & flow - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

28 dage til fokus & flow - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er til alle, der vil have nemmere ved at bevare fokus og opleve flow i deres opgaver. Store som små. I disse år er vores opmærksomhed under angreb fra sociale medier, en øget travlhed og større forventninger til, hvad vi skal overkomme i vores hverdag. Med denne bog i hånden får læseren redskaber til at tage magten over sin opmærksomhed tilbage. Fokus og flow er heldigvis en vane, der kan øves. Bogen er en del af serien ”28 dage til nye vaner”, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner. Når først et vanekredsløb sidder godt fast i hjernens computer, kræver det en særlig indsats for at omskrive det til noget nyt. Det kræver en kontinuerlig ændring af hverdagens små vaner. Og det får man med bogen her. Hver dag i 28 dage er der en udfordring, der får læseren tættere på sit mål og et liv med nye, gode vaner. Der er ingen løftede pegefingre i bogen. Når vi skal ændre vaner, kan vi ikke bruge skyld og skam til noget. Derfor kigger bogen ikke tilbage og dvæler ved de dårlige vaner, men fremad mod de nye. I bogen får læseren en forklaring på, hvordan vaner skabes, og hvordan man kan ændre dem og skabe det liv, man ønsker sig. Om forfatteren Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har arbejdet inden for den finansielle sektor de seneste 14 år. Siden 2019 har Jane skrevet ni bøger. Hun driver en blog, en podcast og Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 37.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at ændre vaner og leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud.

DKK 132.00
1

Superkost til hjernerystelser - Charlotte Lillegaard Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Superkost til hjernerystelser - Charlotte Lillegaard Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bogen SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER er skrevet af Charlotte Lillegaard Petersen. Lær at forstå din hjernerystelse, og hvilken betydning kosten har for helbredelsen. Læs om, hvordan du kan spise dig til mere ro, mere energi og færre smerter. Vi ved allesammen, at det kræver ro at komme sig over en hjernerystelse. Men er du også klar over, at vores mad spiller en meget vigtig rolle til at hjælpe hjernen på vej til en normal funktion igen? Du kan selv gøre en stor forskel med den rigtige kost, og bogen SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER kan hjælpe dig godt på vej. Her i bogen introducerer naturopath Charlotte Lillegaard Petersen dig for kostprincipperne med begrundelser for, hvorfor det giver mening at tilpasse kosten til situationen. Hun har selv været igennem to hjernerystelser og giver en detaljeret vejledning i kostens betydning efter en hjernerystelse. Det er nødvendigt med en kost, der er hjernevenlig, dæmper inflammation, sikrer et stabilt blodsukker, dæmper de skadelige frie radikaler, der frigives ved ulykken, og støtter fordøjelsen. Med information, motivation, casehistorier og opskrifter kommer bogen helt tæt på virkeligheden for patienter med hjernerystelse. Patienten mødes i øjenhøjde og motiveres og inspireres til at komme i gang til trods for belastende symptomer som træthed, kvalme, hovedpine m.v. Kosten er sund for alle, så pårørende må meget gerne læse og spise med. Bogen henvender sig til alle, der har problemer efter en hjernerystelse. Det er nemlig aldrig for sent at gå i gang med den hensigtsmæssige kost. Selv efter lang tid er det muligt at opnå forbedringer, så det kan godt betale sig at ændre sin kost, hvis man har gamle skader. Bogens forfatter Charlotte Lillegaard Petersen er Naturopath, foredragsholder og forfatter til en bog om whiplash. Med sin faglige viden og sine personlige erfaringer med flere hjernerystelser, ved hun, hvad hun skriver om. Bogen opskrifter er udarbejdet af Sabine Murati. Mindst 25.000 danskere pådrager sig hvert år en hjernerystelse. Flertallet kommer sig efter relativ kort tid, uden behandling. Men desværre trækker vanskelighederne efter ulykken ud for nogle, og 10-15% har fortsat mén efter et år. Kilde: Hjernerystelsesforeningen.

DKK 132.00
1

BRUGT BOG - Sten - Michael Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Sten - Michael Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG De fleste har gået tur langs stranden og fundet flotte sten. Men hvorfor ser stenene ud, som de gør? Hvor kommer de fra? Og hvor gamle er de? Denne bog gør geologien forståelig og spændende. Den handler om de vigtigste stenarter – dem, som alle kan finde på en strandtur. Du bliver klogere på de dramatiske processer, der skabte de forskellige stens udseende. Bogen trækker dig hundreder af millioner år tilbage i tiden og viser, hvad der skete, da stenene blev skabt, og hvordan de kom hertil. Bogen henvender sig til hele familien. De mindste kan genkende sten på billederne og få læst op om vulkaner og buldren i jordskorpen. Så bliver det endnu sjovere at gå tur langs stranden. Viden om sten er en vigtig brik i vores naturforståelse. Hvis vi bliver klogere på stenenes vidnesbyrd om en foranderlig verden, forstår vi bedre, at vi lever i et ganske kort nu. Om forfatteren Michael Petersen er uddannet dyrlæge og har været udøvende kunstner i en årrække, før han blev grafisk designer. En bred naturvidenskabelig interesse har bragt ham i kontakt med geologien. Han har været designer, fotograf og illustrator i Zoo København i 18 år. De seneste år har han udført forskellige formidlingsprojekter, bl.a. en udstilling om geologi på Brorfelde Observatoriet – og naturformidling ved Utterslev Mose og i Gladsaxe Kommune. Michael Petersen har desuden udgivet bogen Sø & Å og illustreret bogen Spor i Naturen. Læs mere på mipdesign.dk.

DKK 92.00
1

Bone Broth - Sandra Pugliese - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bone Broth - Sandra Pugliese - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bogen BONE BROTH af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen handler om at koge suppe på ben og knogler. Når man koger suppe på ben og knogler, får man et helt unikt resultat ift. at helbrede og forebygge sygdomme. Derudover er bone broth en fantastisk skønhedseliksir, fordi du heraf får en hel masse næringsstoffer, som du ikke finder i individuelle kosttilskud, og disse næringsstoffer medvirker til at du kan forblive rask, sund, smuk og stærk livet igennem. Ved at spise bone broth - altså suppe brygget på ben, så giver man sin krop en fantastisk blanding af mineraler, aminosyrer og glucosaminer, der styrker negle, hud, knogler og immunforsvar. De letoptagelige næringsstoffer er også gode, hvis du lider af allergier, stress, tarmsygdomme, cancer eller autoimmune sygdomme. I vesten har vi næsten glemt denne oldgamle kulinariske visdom, men i andre kulturer rundt omkring i verden forstår man vigtigheden af de specielle og nærende egenskaber, som bone broth har. Bogen BONE BROTH her er en kvikguide til nemme og smagfulde opskrifter, og i bogen beskrives alle de mange helbredsfordele der er ved at spise bone brooth. Man kan også læse om begrebet “functional foods”, der betyder, at mad bruges som medicin. Bogen BONE BROOTH er den første bog i serien om functional foods. De efterfølgende bøger vil handle om Gurkemeje, kokos, og Probiotika & Prebiotika. Forfatterne er en speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode, en autodidakt kok og kogebogsforfatter og en cand.scient i klinisk ernæring.

DKK 132.00
1

BRUGT BOG - Min sammenbragte familie - Line Dau Bassøe - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Min sammenbragte familie - Line Dau Bassøe - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG Vi har ikke hverken tradition eller mange rollemodeller at kigge på, når vi taler om sammenbragte familier. Derfor er behovet for bevidsthed og konkret hjælp stor. Hvordan kan vi kommunikere tydeligt, hvordan kan vi samarbejde bedre, og hvilke ressourcer har vi. Hvordan bliver vi balancerede voksne, når der er savn og skam, konflikter og reaktioner? Når vi ikke langsomt har opbygget værdier og ritualer sammen. Når vi ikke har øvet os i at danne familierelationer sammen. Fokus i bogen er på relationer og personer – frem for på situationerne, hvor vi hurtigt kan køre i ring og fastholde en kompliceret rollefordeling og en dårlig stemning. Bogen er til sammenbragte familier samt til terapeuter og psykologer, som arbejder med sammenbragte familier. En fagbog direkte fra parterapeu­tens klinik, fyldt med viden og erfaring. Bogen har fokus på den vigtigste relation i den sammenbragte familie, nemlig de voksnes. Bogen er lettilgængelig og indeholder citater, eksempler og øvelser samt arbejdsark. Arbejdsarkene bliver til læserens personlige drejebog, som pas­ser lige præcis til læserens egen sammenbragte familie. Om forfatteren Line Dau Bassøe er professionel parterapeut og har arbejdet i mere end 10 år med par og indi­viduelle i terapi. Hun underviser terapeuter og psykologer i temaet ”Sammenbragte familier”, og hun har desuden gruppeforløb og workshops for voksne fra sammenbragte familier. Line er selv opvokset i en sammenbragt familie, og hun lever også nu i en sammenbragt familie med sine egne to børn og sin mand, som har to voksne piger. Line har klinik i Hillerød, Linebassoe.dk.

DKK 114.00
1

Assistens Kirkegård - Lars Gundersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Assistens Kirkegård - Lars Gundersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

I en tid, hvor det at gå ture ikke blot er for at få motion, men også for at søge indsigt, tilbyder denne bog en helt særlig form for vandring. Dels får man en digterisk oplevelse, der formidler en direkte indsigt i 24 kulturpersonligheder, dels bliver man ført rundt på en vandring i en smuk kombination af storby, landskab og kulturhistorie. Assistens Kirkegård er ikke blot et historisk sted, men også et historiernes sted. Bogen indeholder digte, der frit fortolker liv og værk, og fotografier af 24 udvalgte personers gravsteder på Assistens Kirkegård. Fælles for de 24 er, at de alle på en eller anden måde er kunstnere, det kan være malere, forfattere, musikere eller billedhuggere. Desuden rummer bogen en række fotografier, som indfanger det særlige miljø, der kendetegner Assistens Kirkegård. Forrest i bogen findes et kort over kirkegården, hvor de udvalgte gravsteder er indtegnet, så bogen kan bruges som guide. Assistens Kirkegård har stor betydning som kulturelt samlingspunkt for Københavns borgere og har et meget stort antal besøgende hele året. Om forfatterne Lars Gundersen er fotograf og har udgivet en lang række fotografiske værker, flere af dem i samarbejde med skønlitterære forfattere. Desuden har han virket som bogtilrettelægger, såvel af egne som af andres bøger. For Muusmann Forlag har han bidraget med fotografier til to udgivelser om henholdsvis østers og kartofler. Asger Schnack er forfatter og har siden sin debut i 1967 udgivet en række digtsamlinger, romaner, essaysamlinger, biografier og børnebøger, alene og i samarbejde med andre. Sammen med Lars Gundersen har han udgivet en række bøger, der på forskellige måder kombinerer tekster og fotografier.

DKK 132.00
1

Flaskebarn - Katrine Quorning - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Flaskebarn - Katrine Quorning - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).

DKK 151.00
1

Permasund mad til din kloge krop - Cecilie Lemke - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Permasund mad til din kloge krop - Cecilie Lemke - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Din krop bliver udsat for alle mulige udfordringer hele livet. De gifte, din krop udsættes for gen- nem vaner, tanker og kost, har alt sammen indflydelse på dit helbred og din livskvalitet. Men din krop er faktisk kodet til at helbrede sig selv, hvis du giver den mulighed for det. Kogebog for livet tager udgangspunkt i det holistiske menneskesyn og fokuserer på mulighederne for at opnå en bedre livskvalitet og sundhed gennem bevidste valg. Via bogen kan du mestre de udfordringer, livet byder på, i stedet for at være offer for dem. Tankerne er hjernens sprog, følelserne er hjertets sprog – tilsammen udgør de en overbevisning, der er med til forme dit liv. Bogen er delt op i tre dele: Introduktion til den sundhedsfilosofi, som ligger til grund for maden og behandlingen – herunder Cecilies egen historie. Der er også en kort intro til kvantefysik, traditionel kinesisk medicin (TCM), kraniosakral-terapi og akupunktur. En mere detaljeret gennemgang af specifikke temaer som tarmtyper og fordøjelsens organer. En lang række forslag til diæter, herunder ketogendiæt, nikkelfattig diæt, SCD-diæt, LCHF- diæt, diæt med fokus på lavt stofskifte og Low fodmap. Bogen afrundes med opskrifter. Her er også patienters historie og en dokumentarisk gennemgang af ketogendiæt i praksis. En bog, der giver liv, sundhed, velvære, energi og et kærligt spark i rumpetten. Om forfatteren Cecilie Lemke er uddannet kraniosakral-terapeut, fysiurgisk massør, akupunktør og har studeret traditionel kinesisk medicin i fem år. Hun er selvlært billeddannelsesterapeut og har lavet selvstudier i kvantefysik, epigenetik, biodynamisk landbrug og permasundhed. Cecilie – eller Sille, som de fleste kalder hende – har været behandler siden 2001. Bogen er udviklet på baggrund af 35 års erfaringer fra eget liv samt hendes patienters liv og sygdomshistorie.

DKK 99.00
1

Overlevelsesguide til gravide - Mie Møller Storm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Overlevelsesguide til gravide - Mie Møller Storm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid? Så er Overlevelsesguide for gravide bogen for dig. Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortæl- ling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold. Overlevelsesguide for gravide er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul? Om forfatteren Mie Møller Storm er født i 1987, er mor til to troldebørn per april 2018 og bor i Roskilde- området med sin mand. Mie arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. Mie udgav i 2018 bogen Politisk ukorrekte råd til mødre. Den blev til på baggrund af en række små råd, som hun havde skrevet til en veninde, der netop var blevet mor. Den yderst humoristiske stil med små krusedulletegninger fortsættes i denne nye udgivelse.

DKK 132.00
1

Træn med glæde - Mette Birk Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Tag børnene med på sanketur - Julie Karla - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Tag børnene med på sanketur - Julie Karla - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG TAG BØRNENE MED PÅ SANKETUR – er en sanke- og kogebog, der gør det nemt og sjovt at tage familien med ud i naturen og finde ingredienser, som kan trylles om til de lækreste børnevenlige retter. Bogen er til alle voksne og børn, der nyder at tilbringe tid sammen ude i det fri, og som har lyst til at gå på jagt efter spiselige ingredienser. Opskrifterne i bogen er nemme at gå til. Det nye nordiske køkken, hvor man netop bruger de ingredienser, der er i naturen, er for mange lig med københavnske Michelin-restauranter, men det er også mad i børnehøjde. For skovmærke, brændenælder, mælkebøtter osv. kan også bruges i de skønneste børneretter. Hvad med fx skvalderkålschips, pølsehorn med korsknap og pizza med ramsløg? Eller hybenrosesukker til pandekager, vafler med slåensirup og mazarin med hvide sommerblomster? Om forfatteren Bag bogen står kogebogsforfatter, madskribent og madfotograf Julie Karla. Julie Karla har allerede udgivet to kogebøger og har i de seneste ti år delt opskrifter på sine to madblogs juliekarla.dk og den engelsksprogede blog om nordisk mad karlasnordickitchen.com, som har været omtalt i flere internationale medier. Interessen for at sanke og udvikle retter med nordiske ingredienser har altid været Julie Karlas passion i både hendes arbejde og hendes fritid. Julie Karla bor sammen med sin mand og to små drenge lige ved Dyrehaven nord for København, hvor de hver dag bruger masser af tid.

DKK 98.00
1

BRUGT BOG - Bæredygtig gourmet - Gittemarie Johansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Bæredygtig gourmet - Gittemarie Johansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG Grøn mad er efterhånden blevet udbredt i de danske hjem – og flere og flere vælger i forskellig grad at omlægge deres kost til grønnere, sundere og mere bæredygtige retter. Desværre mister mange pusten, når de grønne vaner skal forenes med højtider eller fest – for hvordan gør man nu lige en gulerod luksuriøs? Svaret får du her i bogen, som er fyldt med masser af inspiration til din plantebaserede og bæredygtige fest. Denne kogebog klæder dig på til at udforske det grønne gourmetkøkken, og med afsæt i zero waste-mentaliteten er der fokus på at undgå madspild og øge brugen af lokalt sæsongrønt til at sammensætte ekstravagante festmiddage. Bogen indeholder plantebaserede gourmetopskrifter til alle festlige anledninger og højtider. Derudover får du anvisninger og ideer til mere bæredygtige køkkenvaner, tips til at undgå madspild og idéer til stemningsfyldt borddækning. Både nybegyndere og mere øvede i køkkenet kan være med. Det fælles udgangspunkt er kærligheden til mad og et ønske om at udforske og ud- fordre vores forståelse af, hvordan en luksuriøs festmiddag ser ud. Bogen er til dem, som ønsker at lære mere om det plantebaserede køkken, til dem, som ønsker inspiration til at lave grøn gourmet, og til de madnørder, som savner at blive udfordret i det plantebaserede køkken. Om forfatteren Gittemarie Johansen udgav sin første bog Bæredygtig Badass – en zero waste livsstilsguide i 2020, en udgivelse, som i 2022 blev oversat og udgivet internationalt. Hun har siden 2016 holdt foredrag om grøn omstilling og zero waste-livsstil og arbejdet både i ind- og udland med forbrugermønstre og bæredygtighed.

DKK 100.00
1

Annas jul - Signe Nordstrand - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Annas jul - Signe Nordstrand - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Julen er magisk, julen er eventyrlig, og julen er børnenes fest. I juledigtet Annas jul følger læseren pigen Anna gennem december måneds oplevelser, forventninger, tanker og traditioner – tilsat et lille drys melankoli og tanker fra et skilsmissebarn. Der går mange ting gennem et barns hoved i juletiden. Gennem Annas øjne oplever vi julestemningen, som den kan se ud for et barn i det 21. århundrede. Vi klippeklistrer, tæller ned, køber juletræ og bager småkager – og vi mærker forventningens glæde, spændingen og alle de tanker og følelser, der fylder i december måned. Juledigtet Annas jul lægger sig op ad klassikeren Peters jul, men lader de rimede vers smelte sammen med nutiden med et indhold, som børn i dag kan spejle sig i, med alt det, julen bringer af magi, stemning og fortryllelse. Der er dømt feelgood julestemning, men bogen berører også de tanker, man kan have, når ens forældre er skilt, og den lille sorg, man kan føle, når julen slutter, og alt det dejlige skal pakkes væk igen. Annas jul er skrevet på vers og er velegnet til højtlæsning for alle børn og barnlige julesjæle fra 5-6 år og er naturligvis krydret med fine illustrationer. Bogen er smukt illustreret af Georgia Brask. Om forfatteren Signe Nordstrand er cand.mag. i dansk og såkaldt singlemor til datteren Anna født i 2010, som har dannet inspiration til bogen. Signe Nordstrand skriver bl.a. klummer om alt fra moderskab og introverthed til singleliv, og lige nu arbejder hun på en ungdomsroman samt en humoristisk håndbog til livet som singlekvinde i en verden, der er bygget til parforhold.

DKK 97.00
1

Dronningeføde - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Dronningeføde - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Alle mennesker har brug for føde, og mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Men mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde lærer dig at forstå: – Hvorfor du spiser på dine følelser – Hvad der skal til for at bryde den onde cirkel – Hvordan du nærer din krop og dit sind i stedet for at tære – Hvordan du let kan lave nærende mad, der bygger dig og dit sind op – Hvorfor du i forhold til din mad skal opfatte dig som dronning Bogen er for dig, der: – Bøvler med dig selv og dit selvværd – Har et destruktivt forhold til mad – Nedbryder dig selv via tankerne og bruger maden som våben Det får du ud af at læse bogen: – Du får en dyb grundforståelse for dynamikken i mad og følelser – Du lærer at ‘stille dig ovenpå’ og nære dig og din psyke – Du får grundprincipperne til at starte dine dage rigtigt, så du kan stå stærkt Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv.

DKK 132.00
1

BRUGT BOG - Avocado - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Avocado - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG Avocado er en af de mest populære fødevarer i verden, og den er fantastisk at bruge i alle dagens måltider. Kogebogen AVOCADO fejrer frugten i mere end 70 opskrifter til morgenmad, dips, snacks, salater, supper, pasta, bistroklassikere, kager og desserter. Opskrifterne stammer fra køkkenet på den sydspanske finca Garden of Lemons, der også står bag kogebøgerne CITRONER og OLIVEN & OLIVENOLIE . Retterne udspringer af traditionen for antipasti, tapas, meze og amuse bouches – kært barn har mange navne. Det er mad, hvor råvarer og inspiration kommer direkte fra stedets store køkkenhaver. Opskrifterne er unikke, lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at gå til. Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Bogen er dog ikke kun for vegetarer, men for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. Avocado har i århundreder været en vigtig næringskilde i køkkener verden rundt, og bogen fortæller undervejs avocadoens kulturhistorie. AVOCADO er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra Garden of Lemons og det betagende andalusiske landskab, som kogebogen er skabt i. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser driver sammen kulturcenteret Garden of Lemons syd for Granada. Garden of Lemons modtager hvert år kursister og gæster fra hovedsageligt Danmark og Skandinavien. God mad, vin og fællesskab omkring bordet er centrale omdrejningspunkter på stedet. Fra køkkenet på Garden of Lemons udkom i 2020 kogebogen Citroner og i 2021 kogebogen Oliven & olivenolie. Begge bøger har fået en fremragende modtagelse på det danske marked og er udkommet på tysk på forlaget Stuart & Jacoby i serien Fra stjernekøkkener og stjernekokke.

DKK 114.00
1

BRUGT BOG - Glazekager - Anne Mette Juul Svensson - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Glazekager - Anne Mette Juul Svensson - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG En kage er ikke bare en kage. Det er en sammensætning af ideer, tanker, smage og sanseindtryk samlet i et visuelt udtryk, og i Glazekager viser Anne-Mette Juul Svensson, hvordan du med en spejlblank glaze kan kreere dine egne små kunstværker, som alle står unikt med deres farver og indhold. Bogen følger dig gennem alle trin på vejen til at kunne glaze dine egne kager; lige fra ingredienser og temperaturer til konsistenser og indhold: kort sagt alt det, der skal til for at skabe de smukkeste glazekager. Bogen leverer desuden viden og læring om mulige fejltrin undervejs, så du altid kan slå op og lære af en glaze, der måske ikke lige blev, som du ønskede. Den byder velkommen i et univers af smukke, tilnærmelsesvist perfekte kager, men udfolder også et pyt-afsnit, hvor enhver kage kan ’reddes’ med strategisk pynt og ikke mindst kærlighed. Og selvom det handler om både viden, mod og passion, skal det først og fremmest være sjovt. Bogen er til alle, der har lyst til at bevæge sig ud på et glazeeventyr og kreere smukke, fantasifulde, lækre og farvestrålende kager, man kan spejle sig i – længe. Om forfatteren Anne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.

DKK 92.00
1