Kejserinden - Gigi Griffis - Bog - People'sPress - Plusbog.dk
Kejserinden af Gigi Griffis er en blændende genfortælling af frieriet mellem et af historiens mest ikoniske og elskede par: kejserinde Elisabeth (Sissi) og kejser Franz Josef 1. af Østrig. Året er 1853, og den 16-årige Elisabeth "Sissi" fra Bayern har været meget klar i mælet: Hun vil vente på den altoverskyggende kærlighed, som digterne taler om, ellers vil hun slet ikke have nogen kærlighed. Bare fordi hendes storesøster Helene har valgt pligten og forbereder sig på at gifte sig med kejser Franz Josef 1. af Østrig, betyder det ikke, at Sissi også behøver at underkaste sig en så lidenskabsløs, regimenteret tilværelse. Sissi ved, at der er mere i livet end korsetter, frokoster og sørgeligt umoderne hertuger – hvis bare nogen ville give hende chancen for at opleve det på egen hånd. I mellemtiden er kejseren i Østrig ved at komme sig efter et mordforsøg, der efterlod ham såret og bange. I et forsøg på at bevare freden har Franz lovet at gøre kur til den bayerske prinsesse Helene ved hans kommende fødselsdagsfejring. Hvordan forener man bedre landet end med annonceringen af en ny kejserinde? Men da Sissi og Franz mødes uventet i paladshaven, væk fra nysgerrige blikke og den ubarmhjertige kritik af deres familier, kan deres følelser ikke fornægtes. Og efterhånden som hemmelige samtaler bliver til noget mere, må de snart vælge mellem hoffets forventninger og deres hjertes brændende ønsker... Kejserinden har præmiere på Netflix den 29. september – og hvis du var vild med Bridgerton , vil du også elske Kejserinden .