MSR WindBurner 1.0 Stove System Gasbrænder Sort Stormkøkkener
Ved at kombinere den prisvindende Reactor -teknologi med den funktionalitet og de detaljer, man som solo-trekker har mest behov for på eventyrene i det fri, er denne MSR WindBurner 1.0 Stove System Gasbrænder på blot 440 gram et meget spændende alternativ til JetBoil's og Primus' lignende modeller.Det specielle brænderhoved og det lukkede, vindresistente design sikrer en hurtig kogetid og gør brænderen anvendelig under de mest krævende forhold, hvor de traditionelle gasbrændere står af. Det integrerede brændersystem og den effektive varmeveksler overfører hurtigt og målrettet varmen direkte til kasserollen, som fastgøres til brændersystemet, så det hele er samlet i én enhed under anvendelsen. Effekten reguleres nemt og bekvemt på det indfældbare håndgreb. Og omvendt kan det hele (sammen med en 110 grams gasdåse, som skal tilkøbes) pakkes ned i kasserollen på 1 liter, så kogesættet fylder mindst muligt under transport. Hurtig at samle og hurtig at adskille og pakke sammen igen. MSR Windburner 1.0 Stove System leveres som nævnt med en kasserolle på 1 liter, en sammenklappelig plastfod til alle størrelser gasdåser, så brænderen står godt og stabilt på underlaget, et tætsluttende låg med drikke- og dræningsåbninger og et praktisk plastkar på knap 0,5 liter. Både plastkar og kasserolle er udstyret med indvendige måleangivelser. Og det isolerende omslag om kasserollen sikrer, at du ikke brænder nallerne, når vandet er bragt i kog.En rigtig lækker og særdeles gennemført brænder!https://youtu.be/Fym6mgrhdgkhttps://youtu.be/72qP_xNQ3rQhttps://youtu.be/k_t9UVdDJNU