Kadaboum - Lær at spille trommer NY udgave
Kadaboum i helt ny udgave. Udkom i februar 2024
Hvad er nyt?
Trommebogen er i udgangspunkt den samme, men den er blevet trimmet enkelte steder og har fået meget mere af:
-duetter
-rytmer med breaks
-opvarmningsøvelser
-flere sjove rytmer
Før var bogen 92 sider, nu er den 104 sider.
Desuden er der kommet videoer til samtlige øvelser på youtube.
Hvert kapitel har en QR kode, der så linker til Youtube.
Beskrivelse af bogen
Trommebog til dig som ikke har spillet så meget før. Lær de mest brugte rytmer, stilarter og teknikker.
Skrevet af den erfarne trommeslager og underviser Søren Jensen. En bog der henvender sig til dig der ikke har spillet så meget før, men gerne vil i gang.
Du får 92 sider spækket med relevante øvelser så du lærer de mest brugte rytmer, stilarter og teknikker som en stor del af den moderne rytmiske musik bygger på.
Se alle videoerne her
Søren Jensen skriver om bogen: "En gennemarbejdet, gennemprøvet og pædagogisk udgivelse, der vil gøre det nemt og spændende at starte på trommesættet".
Søren Jensen har spillet trommer siden har var 10 år gammel og undervist i slagtøj siden 1994. Uddannet på The Drummers Collective (New York), Det Alternative Rytmiske Konservatorium (DARK), samt BA i Musikvidenskab (KU). Læser i øjeblikket musikdidaktik som overbygning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Underviser til dagligt på Nyborg Musikskole, laver kurser i stomp og spiller i mange musikalske sammenhænge, der spænder over pop, rock, latin og jazz.
Anmeldelse: fra Anders Mogensen, internationalt anerkendt jazztrommeslager:
"I mit virke som trommelærer på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense, er en del af uddannelsen at lære de studerende at undervise på begynder niveau. Til dette er Søren Jensens trommebog Kadaboum det bedste materiale jeg endnu har set. Kadaboum fremstår veldisponeret, kontinuerlig og grafisk yderst overskueligt, jeg kan kun anbefale denne trommebog, til alle, som ønsker at give sig i kast med trommespillet."
Indhold
Kapitel 1: Grundrytmer med 4. dele og 8. dele
Kapitel 2: To- og firetakters figure med 4. dele og 8. dele
Kapitel 3: 16. dele i stortromme og lilletromme
Kapitel 4: To takters figurer med 16. dele i stortromme og lilletromme
Kapitel 5: 16. dele med begge hænder på hihat
Kapitel 6: 16. dele med en hånd på hihat
Kapitel 7: Rytmer med hihat i venstre fod
Kapitel 8: Rytmer med åben hihat
Kapitel 9: Rytmer med 4. dele i hihat
Kapiltel 10: Alternative hihat figurer med 16. dele
Kapitel 11: Trioler og shufflerytmer
Kapitel 12: Swing
Kapitel 13: Whiskers
Kapitel 14: Latin
Kapitel 15: Rytmer og breaks i fire takters forløb
Kapitel 16: Rock/pop komposition for trommesæt 1, 2 og komposition for trioler
Kapitel 17: Flams. Flam komposition
Kapitel 18: Dynamik
Kapitel 19: Skæve taktarter
Kapitel 20: Læsesider 1-7
Kapitel 21: Idéer til fills på lilletromme og tammer
Kapitel 22: Opvarmningsøvelser